Sko-dronning spandt guld på kendisser: Nu er der stille fra DR-generalen og en lang række stjerner
Frihedsbrevet kunne onsdag fortælle, hvordan stifteren af skotøjsfirmaet Roccamore, Frederikke Antonie Schmidt, blev anklaget for giftig ledelse og mobning af sine tidligere medarbejdere.
Frederikke Schmidt har i medierne og igennem en lang række kampagner gjort sig som kvindeforkæmper.
Med kilderne mener, at Schmidts behandling af sine tidligere medarbejdere og værdier på de indre linjer står i skarp kontrast til de budskaber, som hun med sit brand har slået sig op på.
Roccamore og Schmidt har med kampagnerne forsøgt at skabe forandring med budskaber om at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne og i ledende stillinger.
Ligeledes har de slået et slag for mere lige og fair vilkår for kvinder i forbindelse med barsel.
De har også kæmpet for respekt for kvinder — både i form af retten til at gå klædt, som man har lyst til — og for færre nedladende kommentarer rettet mod kvinder.
Kilderne tegner dog et helt andet billede af Frederikke Schmidt. De mener, at hendes budskaber er hykleriske og falske.
“Kvindekampen var falsk,” sagde en af de tidligere medarbejdere til Frihedsbrevet.
De tidligere medarbejdere har fortalt til Frihedsbrevet, at Frederikke Schmidt har råbt og skreget ad sine ansatte, mobbet nogle af dem og krævet lange overarbejdstimer uden betaling. På samme tid fortæller flere kilder, at der i lang tid ikke var betalt barsel i Roccamore. De fleste af Frederikke Schmidts tidligere ansatte er kvinder.
Schmidts brand står på ryggen af en lang række kendisser og erhvervsprofiler, som har ageret reklamesøjler for hendes højhælede sko og budskaber i kampagnerne.
På listen finder man profiler som medieboss Bjarne Corydon, erhvervsmand og filosof Morten Albæk, skuespiller Ellen Hillingsø, EU’s tidligere konkurrencekommissær Margrethe Vestager, forfatter Leonora Christina Skov, musiker Kira Skov og Podimo stifteren Morten Strunge.
Lige nu: Bliv medlem til en valgfri pris
Få hele historien, og bestem selv, hvad du vil betale for Frihedsbrevet de første to måneder. Det kan koste alt fra 0 kr. til 129 kr. Men skynd dig – tilbuddet gælder kun i en kort periode.
Vælg din pris herPopulære artikler
Fri Finans
Storsvindler spøger i kulissen i anerkendt advokats selskab: “Han...
Fri Kultur
På B.T. afholder man ikke sindelagssamtaler, påstod...
Fri Finans
Han gik personligt konkurs: Nu gør falleret ejendomsmatador...
Bogmærker
Erdogan Aslan siger, han har politianmeldt Frihedsbrevet, men det er...