Fri Mads #3: Lyd over land

Dette nyhedsbrev er på 745 ord og tager et sted mellem 3 og 4 minutter at læse. Du kan også lytte til teksten her.

 

 

Mere lyd på drengen

Vigtigst af alt er, at jeg skal have sagt, at vi iler med at opruste på lyd. Ambitionen er, at vores medlemmer hurtigst muligt skal kunne lytte alt, hvad vi udkommer med. I støbeskeen er også en app, som vil flette tekst, billede og lyd sammen på en dejlig brugervenlig måde. Så hvis du tænker, at det er interessant med Frihedsbrevet, men at du ikke har tid til at læse os, så er der hjælp på vej, så du i stedet kan høre os.

 

Hammerslag

Ugen på Frihedsbrevet starter godt. I dag udkom Fri Finans, hvor journalist Mathias Blædel stiller skarpt på den skandaleombruste ejendomshandler Peter Norvig. Seneste nye er, at Norvig, som ellers har ondt i kreditten, er involveret i en handel af en liebhaverejendom i Fredensborg – og blandt ejerne finder man søreme en mangeårig medarbejder i Bagmandspolitiet. 

 

Woke-kapitalisme og Folkemøde

I morgen udkommer Fri Tænkning, hvor chefredaktør Flemming Rose udforsker begrebet woke capitalism. Og hvad ugens sidste del angår, kommer den til at stå i Folkemødets tegn; Frihedsbrevet har nemlig sendt en delegation til Bornholm, som vil rapportere fra Allinge, både på mail, men også på Twitter, hvor du kan følge os her.  

 

Retrospektivt

Og så lige et tilbageblik på den forgangne uge: Hen over de seneste dage har jeg både været i “Mennesker & Medier” på P1 samt gæstet P1s formiddagsprogram om lørdagen, kaldet “Bagklog”. Ved begge lejligheder skulle jeg forklare, hvad Frihedsbrevet går ud på. Som et godt eksempel på, hvad vi både kan, vil og skal med vores journalistik, fremhævede jeg historien fra Fri Kultur om statsministeriets magtfulde departementschef Barbara Bertelsen og hendes læsegruppe

Som udgangspunkt er det selvfølgelig skønt, at mennesker mødes omkring Marcel Prousts forfatterskab, men der, hvor det bliver prekært, er, at Informations chefredaktør Rune Lykkeberg findes blandt medlemmerne af Bertelsens læsegruppe – som også tæller Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, samt historiker og tidligere chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard (det minder næsten om et afsnit af Klovn).

Det, som gør det prekært, er selvfølgelig, om chefredaktør Rune Lykkeberg kan administrere, at han fire gange om året, gennem nu fire år, har fløjet så tæt på magtens flamme, som han har. Selv siger han, at det hele er ganske tilforladeligt, men alligevel erklærer han sig inhabil til at skrive ledere i avisen om Barbara Bertelsen. Det er selvfølgelig et skridt på vejen, at Lykkeberg selv erklærer sig inhabil, men alene mistanken om, at Rune Lykkeberg ved at pleje omgang med Barbara Bertelsen under private forhold derigennem kommer i besiddelse af en hemmelig viden, som han ikke kan dele med sine læsere og sine journalister, er belastende for Lykkeberg og Information.

Noget andet er, om Lykkeberg gennem tid udvikler en sympati for Barbara Bertelsen, som på sigt vil svække den kompromisløse indstilling, han som chefredaktør skal have til statsministeriets øverste embedskvinde?

 

Ven eller journalist?

Vel er Barbara Bertelsen ikke John F. Kennedy, og vel er Rune Lykkeberg ikke den legendariske chefredaktør for Washington Post, Ben Bradlee. Alligevel giver Bertelsens Bogklub mindelser om det nære og problematiske venskab mellem Kennedy og Bradlee. Selvom Bradlee var helt åben om sin relation til USA’s præsident, og efter bedste evne forsøgte at skille sit arbejde og sit privatliv ad, opdagede han, at det var svært at administrere i praksis. “Hvad var jeg? En ven eller en journalist? Jeg forsøgte at være begge dele,” fortalte Bradlee om venskabet med Kennedy. 

Frihedsbrevet har ringet rundt til en række af landets andre chefredaktører for at spørge, om de synes, det er forkert, at Rune Lykkeberg indgår i en læsegruppe med Barbara Bertelsen. I mine øjne er det kun Martin Krasnik, Weekendavisens chefredaktør, som svarer rigtigt. Nemlig at det skal en chefredaktør holde sig for god til. Ikke overraskende finder man Børsens chefredaktør, tidligere finansminister  Bjarne Corydon, i den modsatte lejr; han ser ingen problemer i, at journalister plejer privat omgang med magtfulde politikere eller embedsmænd. 

 

Spred det glade budskab

Og hermed starter ugen på Frihedsbrevet. Jeg vender tilbage på mandag syv dage. I øvrigt skal du endelig svare på denne mail, hvis du har forslag til forbedringer eller kritik af vores arbejde. Nyhedstips modtages også meget gerne. Og så gør mig lige en tjeneste: Hvis du er glad for at være medlem af Frihedsbrevet, så sig det endelig til din familie, venner og kolleger. På forhånd tak, og hav en god uge. 

 

Mvh chefredaktør Mads Brügger