Fri Mads #3: Lyd over land


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores lydleverandør.

Mere lyd på drengen

Vig­tigst af alt er, at jeg skal have sagt, at vi iler med at opru­ste på lyd. Ambi­tio­nen er, at vores med­lem­mer hur­tigst muligt skal kun­ne lyt­te alt, hvad vi udkom­mer med. I stø­be­ske­en er også en app, som vil flet­te tekst, bil­le­de og lyd sam­men på en dej­lig bru­ger­ven­lig måde. Så hvis du tæn­ker, at det er inter­es­sant med Fri­heds­bre­vet, men at du ikke har tid til at læse os, så er der hjælp på vej, så du i ste­det kan høre os.

Ham­mer­slag

Ugen på Fri­heds­bre­vet star­ter godt. I dag udkom Fri Finans, hvor jour­na­list Mat­hi­as Blæ­del stil­ler skar­pt på den skan­da­leom­bru­ste ejen­doms­hand­ler Peter Nor­vig. Sene­ste nye er, at Nor­vig, som ellers har ondt i kre­dit­ten, er invol­ve­ret i en han­del af en liebha­ve­re­jen­dom i Fre­dens­borg – og blandt ejer­ne fin­der man søre­me en man­ge­årig med­ar­bej­der i Bagmandspolitiet. 

Woke-kapi­ta­lis­me og Folkemøde

I mor­gen udkom­mer Fri Tænk­ning, hvor che­fre­dak­tør Flem­m­ing Rose udfor­sker begre­bet woke capi­ta­lism. Og hvad ugens sid­ste del angår, kom­mer den til at stå i Fol­ke­mø­de­ts tegn; Fri­heds­bre­vet har nem­lig sendt en dele­ga­tion til Born­holm, som vil rap­por­te­re fra Allin­ge, både på mail, men også på Twit­ter, hvor du kan føl­ge os her.

Retrospek­tivt

Og så lige et til­ba­ge­blik på den for­gang­ne uge: Hen over de sene­ste dage har jeg både været i “Men­ne­sker & Medi­er” på P1 samt gæstet P1s for­mid­dags­pro­gram om lør­da­gen, kal­det “Bag­klog”. Ved beg­ge lej­lig­he­der skul­le jeg for­kla­re, hvad Fri­heds­bre­vet går ud på. Som et godt eksem­pel på, hvad vi både kan, vil og skal med vores jour­na­li­stik, frem­hæ­ve­de jeg histo­ri­en fra Fri Kul­tur om stats­mi­ni­ste­ri­ets magt­ful­de depar­te­ments­chef Bar­ba­ra Ber­tel­sen og hen­des læse­grup­pe.

Som udgangs­punkt er det selv­føl­ge­lig skønt, at men­ne­sker mødes omkring Mar­cel Prousts for­fat­ter­skab, men der, hvor det bli­ver prekært, er, at Infor­ma­tions che­fre­dak­tør Rune Lyk­ke­berg fin­des blandt med­lem­mer­ne af Ber­tel­sens læse­grup­pe – som også tæl­ler Poli­ti­kens lit­te­ra­tur­re­dak­tør, Jes Ste­in Peder­sen, samt histo­ri­ker og tid­li­ge­re che­fre­dak­tør på Poli­ti­ken Bo Lide­gaard (det min­der næsten om et afsnit af Klovn).

Det, som gør det prekært, er selv­føl­ge­lig, om che­fre­dak­tør Rune Lyk­ke­berg kan admi­ni­stre­re, at han fire gan­ge om året, gen­nem nu fire år, har flø­jet så tæt på mag­tens flam­me, som han har. Selv siger han, at det hele er gan­ske til­for­la­de­ligt, men alli­ge­vel erklæ­rer han sig inha­bil til at skri­ve lede­re i avi­sen om Bar­ba­ra Ber­tel­sen. Det er selv­føl­ge­lig et skridt på vej­en, at Lyk­ke­berg selv erklæ­rer sig inha­bil, men ale­ne mistan­ken om, at Rune Lyk­ke­berg ved at ple­je omgang med Bar­ba­ra Ber­tel­sen under pri­va­te for­hold der­i­gen­nem kom­mer i besid­del­se af en hem­me­lig viden, som han ikke kan dele med sine læse­re og sine jour­na­li­ster, er bela­sten­de for Lyk­ke­berg og Information. 

Noget andet er, om Lyk­ke­berg gen­nem tid udvik­ler en sym­pa­ti for Bar­ba­ra Ber­tel­sen, som på sigt vil svæk­ke den kom­pro­mis­lø­se indstil­ling, han som che­fre­dak­tør skal have til stats­mi­ni­ste­ri­ets øver­ste embedskvinde?

Ven eller journalist?

Vel er Bar­ba­ra Ber­tel­sen ikke John F. Ken­ne­dy, og vel er Rune Lyk­ke­berg ikke den legen­da­ri­ske che­fre­dak­tør for Was­hin­g­ton Post, Ben Brad­lee. Alli­ge­vel giver Ber­tel­sens Bog­klub min­del­ser om det nære og pro­ble­ma­ti­ske ven­skab mel­lem Ken­ne­dy og Brad­lee. Selv­om Brad­lee var helt åben om sin rela­tion til USA’s præ­si­dent, og efter bed­ste evne for­søg­te at skil­le sit arbej­de og sit pri­vat­liv ad, opda­ge­de han, at det var svært at admi­ni­stre­re i prak­sis. “Hvad var jeg? En ven eller en jour­na­list? Jeg for­søg­te at være beg­ge dele,” for­tal­te Brad­lee om ven­ska­bet med Kennedy. 

Fri­heds­bre­vet har rin­get rundt til en ræk­ke af lan­dets andre che­fre­dak­tø­rer for at spør­ge, om de synes, det er for­kert, at Rune Lyk­ke­berg ind­går i en læse­grup­pe med Bar­ba­ra Ber­tel­sen. I mine øjne er det kun Mar­tin Kras­nik, Wee­ken­da­vi­sens che­fre­dak­tør, som sva­rer rig­tigt. Nem­lig at det skal en che­fre­dak­tør hol­de sig for god til. Ikke over­ra­sken­de fin­der man Bør­sens che­fre­dak­tør, tid­li­ge­re finans­mi­ni­ster Bjar­ne Cory­don, i den mod­sat­te lejr; han ser ingen pro­ble­mer i, at jour­na­li­ster ple­jer pri­vat omgang med magt­ful­de poli­ti­ke­re eller embedsmænd. 

Spred det gla­de budskab

Og her­med star­ter ugen på Fri­heds­bre­vet. Jeg ven­der til­ba­ge på man­dag syv dage. I øvrigt skal du ende­lig sva­re på den­ne mail, hvis du har for­slag til for­bed­rin­ger eller kri­tik af vores arbej­de. Nyheds­tips mod­ta­ges også meget ger­ne. Og så gør mig lige en tje­ne­ste: Hvis du er glad for at være med­lem af Fri­heds­bre­vet, så sig det ende­lig til din fami­lie, ven­ner og kol­le­ger. På for­hånd tak, og hav en god uge. 

Mvh che­fre­dak­tør Mads Brügger