Fri Mads #3: Lyd over land


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cookies fra vores lydleverandør.

Dette nyheds­brev er på 745 ord og tager et sted mellem 3 og 4 min­ut­ter at læse. Du kan også lytte til tek­sten her.

 

 

Mere lyd på drengen

Vigtigst af alt er, at jeg skal have sagt, at vi iler med at opruste på lyd. Ambi­tio­nen er, at vores medlem­mer hur­tigst muligt skal kunne lytte alt, hvad vi udkom­mer med. I støbeskeen er også en app, som vil flette tekst, billede og lyd sam­men på en dejlig bruger­ven­lig måde. Så hvis du tænker, at det er inter­es­sant med Fri­heds­brevet, men at du ikke har tid til at læse os, så er der hjælp på vej, så du i stedet kan høre os.

 

Hammerslag

Ugen på Fri­heds­brevet starter godt. I dag udkom Fri Finans, hvor jour­nal­ist Math­ias Blædel stiller skarpt på den skan­da­le­om­bruste ejen­domshan­dler Peter Norvig. Sen­este nye er, at Norvig, som ellers har ondt i kred­it­ten, er involveret i en han­del af en lieb­havere­jen­dom i Fre­dens­borg – og blandt ejerne find­er man søreme en mangeårig medar­be­jder i Bagmandspolitiet. 

 

Woke-kapitalisme og Folkemøde

I mor­gen udkom­mer Fri Tænkn­ing, hvor chefredak­tør Flem­ming Rose udforsker begre­bet woke cap­i­tal­ism. Og hvad ugens sid­ste del angår, kom­mer den til at stå i Folkemødets tegn; Fri­heds­brevet har nem­lig sendt en del­e­ga­tion til Born­holm, som vil rap­portere fra Allinge, både på mail, men også på Twit­ter, hvor du kan følge os her.  

 

Retrospektivt

Og så lige et tilbage­b­lik på den for­gangne uge: Hen over de sen­este dage har jeg både været i “Men­nesker & Medi­er” på P1 samt gæstet P1s formid­dagspro­gram om lørda­gen, kaldet “Bagk­log”. Ved begge lej­lighed­er skulle jeg fork­lare, hvad Fri­heds­brevet går ud på. Som et godt eksem­pel på, hvad vi både kan, vil og skal med vores jour­nal­is­tik, fremhævede jeg his­to­rien fra Fri Kul­tur om statsmin­is­teri­ets magt­fulde departe­mentschef Bar­bara Ber­telsen og hen­des læseg­ruppe

Som udgangspunkt er det selvføl­gelig skønt, at men­nesker mødes omkring Mar­cel Prousts for­fat­ter­skab, men der, hvor det bliv­er prekært, er, at Infor­ma­tions chefredak­tør Rune Lykke­berg find­es blandt medlem­merne af Ber­telsens læseg­ruppe – som også tæller Poli­tikens lit­ter­aturredak­tør, Jes Stein Ped­er­sen, samt his­torik­er og tidligere chefredak­tør på Poli­tiken Bo Lide­gaard (det min­der næsten om et afs­nit af Klovn).

Det, som gør det prekært, er selvføl­gelig, om chefredak­tør Rune Lykke­berg kan admin­istrere, at han fire gange om året, gen­nem nu fire år, har flø­jet så tæt på magtens flamme, som han har. Selv siger han, at det hele er ganske til­for­ladeligt, men alligev­el erk­lær­er han sig inhab­il til at skrive ledere i avisen om Bar­bara Ber­telsen. Det er selvføl­gelig et skridt på vejen, at Lykke­berg selv erk­lær­er sig inhab­il, men alene mis­tanken om, at Rune Lykke­berg ved at ple­je omgang med Bar­bara Ber­telsen under pri­vate forhold deri­gen­nem kom­mer i besid­delse af en hem­melig viden, som han ikke kan dele med sine læsere og sine jour­nal­is­ter, er belas­tende for Lykke­berg og Information. 

Noget andet er, om Lykke­berg gen­nem tid udvikler en sym­pa­ti for Bar­bara Ber­telsen, som på sigt vil svække den kom­pro­mis­løse ind­still­ing, han som chefredak­tør skal have til statsmin­is­teri­ets øver­ste embedskvinde?

 

Ven eller journalist?

Vel er Bar­bara Ber­telsen ikke John F. Kennedy, og vel er Rune Lykke­berg ikke den leg­en­dariske chefredak­tør for Wash­ing­ton Post, Ben Bradlee. Alligev­el giv­er Ber­telsens Bogk­lub min­delser om det nære og prob­lema­tiske ven­skab mellem Kennedy og Bradlee. Selvom Bradlee var helt åben om sin rela­tion til USA’s præsi­dent, og efter bed­ste evne forsøgte at skille sit arbe­jde og sit pri­vatliv ad, opdagede han, at det var svært at admin­istrere i prak­sis. “Hvad var jeg? En ven eller en jour­nal­ist? Jeg forsøgte at være begge dele,” for­t­alte Bradlee om ven­sk­a­bet med Kennedy. 

Fri­heds­brevet har ringet rundt til en række af lan­dets andre chefredak­tør­er for at spørge, om de synes, det er fork­ert, at Rune Lykke­berg indgår i en læseg­ruppe med Bar­bara Ber­telsen. I mine øjne er det kun Mar­tin Kras­nik, Week­en­davisens chefredak­tør, som svar­er rigtigt. Nem­lig at det skal en chefredak­tør holde sig for god til. Ikke over­rask­ende find­er man Børsens chefredak­tør, tidligere finans­min­is­ter  Bjarne Cory­don, i den mod­sat­te lejr; han ser ingen prob­le­mer i, at jour­nal­is­ter ple­jer pri­vat omgang med magt­fulde poli­tikere eller embedsmænd. 

 

Spred det glade budskab

Og hermed starter ugen på Fri­heds­brevet. Jeg vender tilbage på mandag syv dage. I øvrigt skal du endelig svare på denne mail, hvis du har forslag til forbedringer eller kri­tik af vores arbe­jde. Nyhed­stips mod­tages også meget gerne. Og så gør mig lige en tjen­este: Hvis du er glad for at være medlem af Fri­heds­brevet, så sig det endelig til din fam­i­lie, ven­ner og kol­leger. På forhånd tak, og hav en god uge. 

 

Mvh chefredak­tør Mads Brügger