Mer­kel og Putin er pro­duk­ter af sam­me system, men de kom ud i hver sin ende

Iføl­ge Mar­ton er opskrif­ten på Mer­kels suc­ces, at hun er tål­mo­dig, for­sig­tig, syste­ma­tisk og udhol­den­de. Hun tager sjæl­dent chan­cer og ven­ter ger­ne med at træf­fe beslut­nin­ger, til hun har den nød­ven­di­ge opbak­ning i opi­ni­o­nen og For­bunds­da­gen. De egen­ska­ber har hjul­pet hen­de både som natio­nal leder i Tys­kland og som aktør på den inter­na­tio­na­le sce­ne i for­hold til så for­skel­li­ge kol­le­ger som Vla­di­mir Putin og Xi Jin­ping i øst og til Geor­ge W. Bush og Bara­ck Oba­ma i vest. Mer­kel, siger Mar­ton, er noget så sjæl­dent som en poli­ti­ker, der ikke søger opmærk­som­hed eller har behov for at være i cen­trum, sna­re­re tvær­ti­mod. I sine 16 år ved mag­ten har hun ikke været ramt af en ene­ste skan­da­le. Og så er hun som præ­ste­dat­ter tro­en­de lut­he­ra­ner. Mar­ton kal­der hen­de en ego-fri poli­ti­ker og mener, at omver­de­nen først vil værds­æt­te Mer­kels ind­sats nu, da hun er trå­dt til­ba­ge. Hun står for mode­ra­tion og kon­sensus­sø­gen og respekt for lov og orden. Kva­li­te­ter som man set fra USA for­bin­der Tys­kland med.