Noter fra en valgkamp #4: I stedet for at være til COP30, var Mette Frederiksen i Helsingør og fortælle om æselkøb
Ting, Mette Frederiksen har lavet den 12. november i stedet for at være til COP30 i Brasilien:
Ladet sig interviewe til en Alt for damerne-podcast, der handler om, hvilke gode råd man ville give til en yngre udgave af sig selv.
Besøgt en folkeskole i den socialdemokratiske by Egedal, hvor Venstre spås en chance for at kunne tage borgmesterposten. På folkeskolen snakkede hun med en 9. klasse om det gode fællesskab, ro og fraværet af skærme.
Flankeret af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye lagde hun dernæst vejen forbi den tekniske skole i det socialdemokratiske Hillerød, hvor de blå også spås en chance for at kunne snuppe borgmesterposten. Besøget bød på en snak om, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse.
Dernæst gik turen til Julemærkehjemmet Kildemose, der ligger i den socialdemokratiske kommune Halsnæs. Kommunen er så overbevisende socialdemokratisk, at det kunne virke en anelse overflødigt, da Mette Frederiksen i en Instagram-story nævnte, at man skulle huske at stemme på borgmesteren Steffen Jensen.
Så tog hun til Fredensborg, hvor hun skulle brevstemme i selskab med kommunens socialdemokratiske borgmester, Thomas Lykke Pedersen.
Alt det ved jeg, fordi jeg er i besiddelse af en telefon, der har adgang til Instagram.
Tilbud: Bliv medlem for bare 69 kr.
Bliv medlem til særpris lige nu og få adgang til hele Frihedsbrevet. Fra artikler til podcasts – få original journalistik, du ikke finder andre steder
Udnyt tilbuddet herPopulære artikler
Fri Stat
DI-spids har rådgivet flere bosteder med kriminelle...
Fri Stat
Internt brev: Nye problemer i skandaleramt region kan true...
Fri Finans
Hyppigt brugt konkursadvokat risikerer selv konkurskarantæne:...
Fri Finans
Højrefløjsdebattør dømt af advokaternes vagthund for groft at...