Oscar­vin­der: Vi er nødt til at tale om atom­vå­ben

I den­ne uges Fri Tænk­ning ser jeg på den ame­ri­kan­ske instruk­tør Kat­hryn Bige­lows nye film A Hou­se of Dyna­mi­te om et ato­man­greb på USA, der net­op har haft pre­mi­e­re på Net­flix, og på den debat, fil­men har udløst.

Man­dag den 10. okto­ber 1983 til­brag­te USA’s davæ­ren­de præ­si­dent Ronald Rea­gan på sit land­sted Camp David i Marylands sko­v­klæd­te bjer­ge, hvor han så tv-fil­men The Day After. Den hand­ler om føl­ger­ne af et ato­man­greb på USA og fore­går i det, der ind­til da hav­de været Kansas City og omegn, og som den­gang hav­de en befolk­ning på godt en mil­li­on ind­byg­ge­re.

Fil­men gjor­de ind­tryk på præ­si­den­ten. 

Rea­gan betro­e­de sin dag­bog, at fil­men var ”stærkt lavet”, ”meget effek­tiv” og at den gjor­de ham ”vir­ke­lig depri­me­ret”, hvor­på han til­fø­je­de:

”Om den vil være til hjælp for dem, der er imod atom­vå­ben, kan jeg ikke sige. Min egen reak­tion var, at vi er nødt til at gøre alt for at kun­ne afskræk­ke og sik­re, at der aldrig bli­ver atom­krig.”

Rea­gans til­gang inde­bar alt­så i før­ste omgang hver­ken ned­rust­ning eller et ønske om at få afvik­let ver­dens atom­vå­ben, men i ste­det var han opta­get af at sør­ge for, at USA hav­de så man­ge af dem, at det vil­le afskræk­ke Sov­je­tu­ni­o­nen fra at affy­re sine atom­vå­ben mod USA.

Det var det, man under Den Kol­de Krig kald­te MAD, Mutu­al Assu­red Destruction, Gen­si­dig Garan­te­ret Øde­læg­gel­se – en stra­te­gi, hvor USA og Sov­je­tu­ni­o­nen hav­de så man­ge atom­vå­ben, at de vil­le være i stand til at sva­re igen med et tota­lan­greb, hvis mod­par­ten skul­le fin­de på at slå til først. 

Rea­gan så fil­men end­nu engang, da den seks uger sene­re blev vist i fjern­sy­net efter­fulgt af en debat, hvor hans uden­rigs­mi­ni­ster Geor­ge Shultz delt­og.