Skeletterne i Region Midtjylland fortsætter med at vælte ud af skabet hos centralt placerede embedsfolk i den sag, som er blevet kaldt “den største psykiatriskandale i nyere tid”.
Skandalen tager afsæt i Regionspsykiatrien Randers, hvor en ledende overlæge i årene 2019–2024 har lavet flere meget alvorlige behandlingsfejl. Behandlingsfejl, der knyttes til en række selvmord og overfald.
Frihedsbrevet har allerede afsløret, at ledelsen i Randers igennem flere år fik mindst ti advarsler om overlægen. Den øverste ledelse i psykiatrien i Region Midtjylland modtog mindst fire advarsler om den ledende overlæge.
Men advarslerne fik ingen konsekvenser, før en læge i frustration sendte en advarsel til regionens whistleblowerordning.
Efter Frihedsbrevets første afsløringer i sagen satte Region Midtjylland gang i en omfattende undersøgelse af 1.614 patientsager, der knyttes til overlægen.
Region Midtjylland havde kun gennemgået de første 555 sager, da embedsfolkene valgte at smide håndklædet i ringen. På et møde den 8. januar blev politikerne i Psykiatri- og Socialudvalget orienteret om beslutningen.
På det tidspunkt havde ingen af politikerne, som Frihedsbrevet har talt med, opfattelsen af, at der var kritik af at stoppe undersøgelsen.
Spar 50% lige nu
Få halv pris lige nu og få adgang til alt indhold fra Frihedsbrevet – fra afsløringer til fængende podcasts.
Se alle vores tilbudPopulære artikler
Fri Stat
Uhyggelige anklager mod milliardkoncern: Bliver Gitte holdt i...
Fri Kultur
Ballade om ny DR-dokumentar: Kritisk serie om hestesport udskudt i...
Fri Finans
Hemmeligholdt mail blotlægger bitter strid og beskyldninger om...
Fri Finans
Stjerne-iværksættere var klar til at gå konkurs – men i...