
En Uafhængig Morgen
En Uafhængig Morgen er Frihedsbrevets daglige morgenradio. Hver dag mellem 07.00 og 08.00 kan du høre dagens store nyheder og kritiske interviews, der klæder dig på til dagen, live i Den Uafhængiges app og på Facebook.Få minutter senere ligger programmet klar her som podcast.
Værter: Kristian Henriksen og Maya Tekeli
Sæson 1
-
57. "Bilister truer os med køller og knive"
28. march 2023
Sådan begrunder skraldemænd blandt andet deres strejke over for TV 2.Men er der hold i frygten for flere overfald, hvis de skal arbejde længere? Vi spørger skraldemændenes talsperson. Vi følger også op på Frihedsbrevets afsløring af, hvordan Novo Nordisk har sponsoreret en såkaldt uafhængig patientforening for at markedsføre medicinalgigantens slankemiddel. Derudover er der dicillin opfølgning, E-ID og Nordstream. Velkommen til En Uafhængig Morgen! Dine værter her til morgen er Nicolai Dandanell og Kristian Henriksen.
-
56. Minister vil sende kriminelle i hæren fremfor i fængsel.
27. march 2023
Justitsminister Peter Hummelgaard, vil sende unge kriminelle i værnepligt fremfor i fængsel. Er det starten på en dansk lightudgave af Wagner-gruppen? Derudover er skraldemændenes strejke overstået men en aftale er ikke på bordet. De er stadig imod at skulle arbejde længere tid, men Amager Ressource Center siger det er for deres egen skyld. EU-udgaven af MitID er stemt igennem. Men ved politikerne, hvad vi skal bruge det til? Alt dette og meget mere i denne udgave af En Uafhængig Morgen! Din vært er Kristian Henriksen.
-
55. Er der for mange reklamer i det offentlige rum?
24. march 2023
Formand for 3F i Kastrup, Henrik Bay-Clausen, mener der er for mange reklamer, blandt andet lidt for mange for Scor.dk. Men 3F reklamerer jo også selv? Vi taler om Klimarådet, om benzin og dieselbiler i de store danske biler. Derudover følger vi op på Dicillin-patienterne. Velkommen til En Uafhængig Morgen! Dine værter her til morgen er Nicolai Dandanell og Kristian Henriksen.
-
54. Skal stjernearkitekten Bjarke Ingels have frataget sin æresmedalje og sit ridderkors?
23. march 2023
Vi følger op på Frihedsbrevets afsløring af, at ridder og arkitekt Bjarke Ingels er involveret i den saudiske kronprins bin Salmans Neom-projekt på trods af, at kronprinsen slæber blodige spor af drab, fængslinger og tvangsfordrivelser efter sig. Herefter endnu en afsløring fra Frihedsbrevet:Novo Nordisk har brugt den uafhængige patientforening Adipositasforeningen for svært overvægtige til at føre kampagne mod overvægt. Vi holder selvfølgelig også øje med el-chefernes store bonusser. Velkommen til En Uafhængig Morgen! Dine værter her til morgen er Kristian Henriksen og Nicolai Dandanell.
-
53. Krarup: Putin og Xi Jingping er de eneste voksne til stede
22. march 2023
Er Kinas præsident redningsmanden, der kan skabe fred i Ukraine? Lyt med når vi spørger Marie Krarup og Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet. Derudover handler det om bank-krak, Bjarke Ingels og klimahandling Velkommen til En Uafhængig Morgen! Din vært her til morgen er Nicolai Dandanell
-
52. Enhedslisten ønsker at ændre reglerne for partistøtte af frygt for 'amerikanske tilstande'
21. march 2023
Enhedslisten Pelle Dragsted ønsker mere gennemsigtige regler for partistøtte, da han mener, at dansk politik er i fare for at blive 'pay to play'. Derudover runder vi den nye Ukrainefond og spørger, om det er erhvervslivet, der går forrest i klimakampen. Velkommen til En Uafhængig Morgen! Dine værter er Kristian Henriksen og Nicolai Dandanell.
-
51. En række fagforbund beskylder regeringen for løftebrud
20. march 2023
En række fagforbund beskylder regeringen for løftebrud i Politiken. Udlændinge, der ønsker opholdstilladelse i Danmark, skal have været i job i mindst 3 år og 6 måneder ud af de sidste 4 år, når de søger ophold - men en erhvervsuddannelse tæller ikke med i den tid. Fagforeningen 3F mener at reglen er ‘fuldstændig knald i låget’, da vi som samfund råber og skriger på flere faglærte og kvalificeret arbejdskraft. Hør Socialdemokratiets udlændingeordfører Kasper Sand Kjær og meget andet i En Uafhængig Morgen. Din vært i dag er Kristian Henriksen.
-
50. Hvem skal have de 18 millioner vacciner, der er bestilt til danskerne?
17. march 2023
Vi har hele ugen forsøgt at få svar på, hvem der skal have de 18 millioner vacciner, der i alt er bestilt til danskerne fra efteråret 2022 til og med august 2023. På trods gentagne henvendelser til Sundhedsministeriet, har vi intet hørt endnu. Vi har heller ikke fået svar på, om sundhedsminister Sophie Løhde vil stille op til interview og svare os. Til gengæld kan du senere i udsendelse her høre nu tidligere formand i Nye Borgerlige, Lars Boje, give sit bud. Din vært i dag er Kristian Henriksen.
-
49. Er drag-underholdning kønspolitisk indoktrinering af 6-12-årige?
16. march 2023
Er drag-underholdning kønspolitisk indoktrinering af 6-12-årige? Vi fortsætter med at undersøge, om Frederiksbergs Kommunes ønske om at formidle mangfoldighed i virkeligheden er kønspolitisk indoktrinering og seksualisering af børn. Vi har hørt fra modstanderne af arrangementet, vi har hørt fra de ansvarlige politikere og nu har vi æren af, at høre fra én af værterne selv. Dine værter i dag er Nicolai Dandanell og Kristian Henriksen.
-
48. Nye Borgerliges bagland lukker i om kaos i partitoppen
15. march 2023
Nye Borgerliges bagland lukker i om kaos i partitoppen. “Ingen kommentarer” og “fuld tiltro til ledelsen”. Den seneste tids uro og udskiftninger i Nye Borgerliges ledelse lader ikke til at ryste baglandet. Bør drag queens være forbudt for børn? Fredag danner det spørgsmål rammen om flere demonstrationer, der er arrangeret, fordi biblioteket på Frederiksberg har inviteret til drag-show for børn. Din vært i dag er Nicolai Dandanell.
-
47. Afsløring: Otte millioner corona-vacciner er på vej til danskerne i 2023
14. march 2023
Her til morgen kan vi afsløre, at der ifølge Seruminstituttets leveringsplan er bestilt over otte millioner corona-vacciner til danskerne i 2023. Helt præcist 8.015.100 vacciner. Vaccinerne bliver tilføjet til vores lager af vacciner, hvor vi bare i efteråret fik leveret over 10 mio vacciner. Forskellen på efteråret og nu er dog, at vaccinationscentrene lukkede for to uger siden. Dine værter i dag er Nicolai Dandanell og Kristian Henriksen.
-
46. Udgør Paludan en sikkerhedsrisiko i København?
22. march 2023
Udgør Paludan en sikkerhedsrisiko i København? Rasmus Paludan siger, at PET går over stregen og forhindrer ham i at komme visse steder i København. For eksempel Christiansborg. Men gør PET i virkeligheden bare, hvad der skal til for at sikre ham og andres sikkerhed?Hør interview med Rasmus Paludan i dagens udgave af En Uafhængig Morgen.Din vært i dag er Kristian Henriksen.
-
45. Farvel til formandsposten: Lars Boje smidt ud
10. march 2023
Tidligere stifter af www.stopfraas.dk og partiformand for Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen er blevet smidt ud af både partiet og Folketingsgruppen, efter at han ifølge hovedbestyrelsen har afkrævet partiet knap tre millioner kroner for at fortsætte som formand. Vi opruller hele farcen med de politiske kommentatorer Hans Engell og Joachim B. Olsen. Kan dykkerangrebet mod Nordstream overhovedet lade sig gøre rent teknisk? Vi spørger den liberale debattør Claes Kirkeby Theilgaard, om Tiktok skal forbydes i Danmark, eller om det kinesiske kommuniststyre fortsat skal have love at indsamle data om danske brugere. Klaus Riskær Pedersen går i rette med den samlede front, der har dannet sig mod Moderaternes Jon Stephensen.
-
44. DSU: OK at få abort, fordi fosteret er en pige
09. march 2023
I Danmark er der som udgangspunkt fri abort til og med 12. uge, men i anledning af kvindernes kampdag fremsatte DSU et krav til Regeringen om at hæve abortgrænsen til 20 uger. Men hvad hvis det åbner en dør for at få lavet en abort, fordi kønsscanningen viser at fosteret er en pige? Det spørger vi formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Katrine Evelyn Jensen, om i morgenens udsendelse. Derudover snakker vi videre om den ubrugelige undersøgelse om priserne på smør, Nordstream og om Uwe Max's hullede penis. Velkommen til En Uafhængig Morgen! Din vært her til morgen er Nicolai Dandanell.
-
43. Stifter af tech-komet afsløret i spind af løgne
08. march 2023
Frihedsbrevet afslører, at mediedarling og stifteren af selskabet MeeW, Armin Kavousi, har brandet virksomheden på en lang række løgne. Deltag i debatten: Er det vigtigt at korsfæste sin penis på kvindernes internationale kampdag? Eller er det bare latterligt. Derudover tager vi en snak med Peter Ernstved fra OLFI, om den nyeste udvikling angående NordStream. Velkommen til En Uafhængig Morgen! Din vært her til morgen er Nicolai Dandanell.
-
42. Er regeringens smørtjek varm luft?
07. march 2023
Regerings pristjek på smør, og en række andre varer, møder kritik. Undersøgelsen har ikke medregnet de seneste fem måneder og har fokuseret på store varegrupper - fremfor enkeltvarer. Vi ringer til Jakarta, hvor Udenrigspolitisk Nævn er på Udvalgsrejse - eller er det egentlig mere en studietur? Velkommen til En Uafhængig Morgen! Dine værter er Kristian Henriksen og Nicolai Dandanell.
-
41. Hvordan bliver embedsværket presset partipolitisk?
06. march 2023
Dybvadudvalgets rapport fortæller, at tre ud af ti embedsmænd føler sig presset på deres faglighed. I sidste uge kunne Sara Vergo, formand for Djøf, dog ikke give os et eneste eksempel. Måske kan Kristian Vendelbo, adm. direktør i KL og medlem af Dybvadudvalget, det. Vi får se! Derudover handler det igen om SOSU'er der kører for dårligt og hvordan Lars Løkke formår at smyge sig uden om lortesager. Velkommen til En Uafhængig Morgen! Din vært her til morgen er Kristian Henriksen.
-
40. Djøf-formand forskrækket over partipolitisk pres på embedsmænd
03. march 2023
En undersøgelse lavet af Rambøll viser at omkring hver sjette embedsmand svarer, at de oplever, der foregår partipolitisk bistand eller rådgivning i embedsværket. Vi taler også med Esat Sentürk, viceborgmester i Høje-Taastrup Kommune, der glædes over at politiet ikke vil beskytte Rasmus Paludan, hvis han insisterer på at ville demonstrere foran den tyrkiske ambassade. Og selvfølgelig meget, meget mere i En Uafhængig Morgen. Dine værter i dag er Kristian Henriksen og Nicolai Dandanell.
-
39. Kører sosu'er så råddent, at de udgør en fare i trafikken?
02. march 2023
Aarhus Kommune har over en toårig periode brugt næsten tre millioner kroner på at sende sosu-biler til reparation, fordi de er kørt galt. Vi spørger derfor her til morgen, om sosu-ansatte kører så råddent, at de udgør en trussel mod trafiksikkerheden. Skriv i kommentarsporet, hvis du har oplevet sosu’er køre vanvidskørsel. I øvrigt, tror du, corona stammede fra et marked eller et laboratorium i Wuhan?Din vært i dag er Kristian Henriksen.
-
38. Spreder Berlingske fake news om dansk-russisk lærer?
01. march 2023
Efter et interview i En Uafhængig Morgen vil Berlingskes chefredaktør, Mette Østergaard, nu diskutere med avisens redaktion, hvorvidt betegnelsen 'russisk lærer' nu skal ændres. Det viser sig nemlig, at læreren på en skole i Helsingør, som af nogle ukrainske elever bliver beskyldt for at sprede russisk propaganda i timerne, har dansk statsborgerskab og har boet i Danmark i 30 år.Din vært i dag er Kristian Henriksen.
-
37. Ukrainske flygtningebørn chikanerer og provokerer lærer med russisk baggrund: Nu er der indkaldt krisepsykolog
28. february 2023
En redegørelse fra Helsingør Skole beskriver en række ubehagelige begivenheder på Nordvestskolen i byen. Episoderne bliver nu kaldt ‘et fundamentalt angreb på det danske samfund’ af lærerne. Derudover vender vi Krim og Nordstream. Velkommen til En Uafhængig Morgen! Din vært i dag er Kristian Henriksen.
-
36. Er der en grænse for hvor meget Danmark skal støtte Ukraine?
27. february 2023
Krigen i Ukraine kan ikke stoppe, før også Krim er tilbage på ukrainske hænder. Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med krigens årsdag til Weekendavisen. Men hvor meget skal der egentlig til før krigen kan stoppe? Det spørger vi Christian Friis Bach, udenrigsordfører fra Radikale om. Derudover har vi fokus på hvem der er skyld i at smør og mælk er så dyrt. Velkommen til En Uafhængig Morgen! Din vært her til morgen er Kristian Henriksen.
-
35. På 1. årsdagen for krigen udfordrer vi Vestens narrativ
24. february 2023
“Vi er på et tidspunkt nødt til at sætte os ind i, hvad den russiske fortælling om krigen er.” Sådan lyder opfordringen her til morgen fra Frihedsbrevets chefredaktør, Flemming Rose. Vi gør forsøget i selskab med Marie Krarup, Naser Khader, Thorkild Kjærgaard, Tom Gillesberg og Peter Viggo Jakobsen. Din vært her til morgen er Kristian Henriksen
-
34. Skaber ‘feministiske kamptropper’ splittelse i det danske samfund?
23. february 2023
I sidste uge kunne man i Politiken læse debatindlægget 'De feministiske kamptropper skaber splittelse'. Forfatteren bag er ligestillingsordfører Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Vi spørger hende hvem 'De feministiske kamptropper' egentlig er, og om den ligestilling vi har nu, er rigeligt for Liberal Alliance. Derudover taler vi med Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Jacob Kaarsbo fra tænketanken EUROPA og nyheder fra nær og fjern. Dine værter i dag er Maya Tekeli og Kristian Henriksen.
-
33. Har Putin lige startet et nyt våbenkapløb?
22. march 2023
‘Vi kæmper ikke mod det ukrainske folk. Det har jeg sagt før.De er gidsler for regimet i Kyiv - og dets vestlige herrer, som har besat landet i politisk, militær og økonomisk forstand.’ Sådan lød det fra Ruslands præsident Vladimir Putin i går, da han holdte sin årlige tale til nationen. Her sagde han også at Rusland fremover vil stå udenfor aftalen om kontrol af A-våben. Vi gennemgår talen med Seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel, og runder også Belarus. Din vært i dag er Maya Tekeli.
-
32. Klimaministeren vægter Danmarks konkurrenceevne over akut klimahandling
21. february 2023
Regeringen har med energiminister Lars Aagaard i spidsen bedt EU-Kommissionen om at stoppe salg af nye fossile lastbiler ‘på sigt’. “Når EU sætter fælles mål, forvrider vi ikke konkurrencen landene imellem,” lyder ministerens begrundelse blandt andet for, hvorfor Danmark ikke ønsker at nedsætte sin egen lov. Vi taler med Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i dagens udsendelse af En Uafhængig Morgen. Dine værter er Maya Tekeli og Kristian Henriksen.
-
31. V-politiker: Politikere tager arbejdet med hjem, det gør SOSU'er ikke
20. february 2023
Er det hårdere at være politiker end at arbejde i ‘det virkelige liv’? Der er i hvert fald en forskel, mener Venstres Cille Hald Egholm. Hør hende uddybe i En Uafhængig Morgen. Dine værter i dag er Maya Tekeli og Kristian Henriksen.
-
30. Redningskransen til de små købmænd er for dårlig, siger lokal købmand
17. february 2023
Sidste fredag kunne et flertal på Christiansborg præsentere en ny hjælpepakke. Det blev til 50.000 kr. til små købmænd. Men hjælpen er for dårlig og kommer for sent, lyder kritikken fra lokal købmand. Din vært i dag er Kristian Henriksen.
-
29. Rasmus Paludan: Politiet ignorerer anmeldelser om dødstrusler mod mig
16. february 2023
Rasmus Paludan har klaget over Københavns politi til Folketingets ombudsmand. Det har han, fordi han siden den 21. januar i år har anmeldt ikke mindre end 157 dødstrusler, uden at Københavns Politi har bekræftet at have modtaget en eneste af dem. Ifølge Paludan indeholder flere af dødstruslerne også trusler om terror. Din vært i dag er Maya Tekeli.
-
28. Hvem har ansvaret for krænkelserne i Folkekirken?
15. february 2023
Efter vi på Frihedsbrevet har kunne fortælle, at kendispræsten Flemming Pless i årevis udnyttede sin udnyttede sin stilling som sognepræst til at opnå seksuelle relationer til sårbare kvinder, er Venstres kirkeminister Louise Schack Elholm gået i flyverskjul. Det snakker vi med Socialdemokratiets kirkeordfører Kim Aas om.I dag spørger vi også Jakob Seerup, Museumsdirektør på Bornholms Museum, om man kan sejle ind i området uden at blive opdaget af radarsystemet. Hør også Mikael Jalving og meget andet i En Uafhængig Morgen.Din vært i dag er Maya Tekeli.
-
27. Rasmus Jarlov raser over frifindelse af rigspolitichef Thorkild Fogde
14. february 2023
Jarlov raser over frifindelse af rigspolitichef Thorkild Fogde. De Konservatives retsordfører er paf over, at rigspolitichef Thorkild Fogde nu kan vende tilbage på jobbet, efter en tjenstlig undersøgelse fritager ham for ansvar i minkskandalen. “Som borger er det helt utroligt at overvære,” siger Rasmus Jarlov. Hør også Margrete Auken, Kristian Hegaard, Peter Kofod og meget andet i En Uafhængig Morgen. Dine værter i dag er Maya Tekeli og Kristian Henriksen.
-
26. DF-profil beskylder EU for forskelsbehandling: “Du tager ned på en cafe og får en brun konvolut“
13. february 2023
Dansk Folkepartis Anders Vistisen fortæller her til morgen, at EUs pressefolk er særdeles velvillige til at hjælpe journalister med at udlevere dokumenter om EU-skeptiske medlemmer af Europa-Parlamentet. Til gengæld bliver dokumenter om EU-tilhængere anonymiseret, påstår Vistisen. I dag lavede vi programmet, mens vi sendte. Vi mødte ind til et tomt program. Lyt med og se, hvad der skete.
-
25. Stod Biden bag bombningen af Nord Stream?
10. february 2023
Vi undersøger, om en historie fra den kontroversielle graverjournalist Seymour Hersh kan afskrives som ren konspiration. Han anklager USA for at stå bag Nord Stream-eksplosion. Går man Putins ærinde, hvis man overhovedet overvejer, at andre end Rusland står bag?Vi spørger også om det er det useriøst, hvis Nye Borgerlige har valgt en vaccineskeptiker som næstformand. Partiets nye næstformand har gentagne gange skrevet opsigtsvækkende indspark på Facebook om corona-vaccinen. Her til morgen kan du høre, om andre i partiet deler hendes skepsis. Din vært i dag er Kristian Henriksen.
-
24. Bliver man ekskluderet af venstrefløjen, hvis man mener, at der kun findes to køn?
09. february 2023
Bliver man ekskluderet af venstrefløjen, hvis man mener, at der kun findes to køn? Det spørger vi om, fordi et medlem af Enhedslisten føler sig udskammet, efter han bl.a har kaldt kønsskifte 'en stor fed ideologisk løgn'. Han er med her til morgen. Lyt med og deltag i debatten. Dine værter i dag er Kristian Henriksen og Maya Tekeli.
-
23. Står Faderhusets Ruth Evensen bag influencer-fænomenet Daniel og Debbie?
08. february 2023
Står Faderhusets Ruth Evensen bag influencer-fænomenet Daniel og Debbie? De kristne influencers Daniel og Debbie bruger TikTok til at fortælle om kristendom, kærlighed og kageopskrifter. Deres videoer har altså nået over 5 millioner visninger. Vi prøver at blive klogere på, om det er Faderhusets altoverskyggende leder, Ruth Evensen, der står bag. Du kan også høre, hvad Lars Boje mener med skyggeregeringer. En betegnelse han har brugt til at beskrive, hvorfor han er kritisk over for World Economic Forum. Vi spørger også, om klimaminister Lars Aagaard bruger EU-regler som en dårlig undskyldning for at trumfe Moderaternes politik igennem. Din vært i dag er Maya Tekeli.
-
22. Kovending: Bryster tilbage på busserne
07. february 2023
Bestyrelsen i Midttrafik har nu besluttet sig: Der må gerne være bryster på busserne. Men hvilke bryster? Det skal vi blive klogere på. Vi fortsætter desuden vores tema om, hvor langt Folketingets partier er villige til at efterkomme Forsvarets ønsker om våben og mandskab. Vi spørger blandt andet, om Danmark skal forberede sig på krig mod Putin. I dag med Alternativet. Hør også et interview med Københavns Biskop, Peter Skov Jacobsen, om sagen om tidligere sognepræst Flemming Pless. Dine værter i dag er Maya Tekeli og Kristian Henriksen.
-
21. Seriedømt advokat er nu atter at finde i Advokatnævnet
06. february 2023
Seriedømt advokat er nu atter at finde i Advokatnævnet. Advokaten Søren Vasegaard Andreasen indstillede i slutningen i 2021 sine aktiviteter i Advokatnævnet, efter Frihedsbrevet kunne fortælle, at han fire gange havde fået bøder fra Advokatnævnet, som han altså selv selv sad i. Nu er han altså atter at finde i Advokatnævnet efter en tur i skammekrogen. Vi skal også et skridt videre i mysteriet om den sprængte gasledning Nordstream. Dine værter i dag er Maya Tekeli og Kristian Henriksen.
-
20. Nye oplysninger om kendispræst: “Han er en seriekrænker”
03. february 2023
Frihedsbrevet kan i dag afsløre, at klagerne om den kendte præst Flemming Pless har et langt større omfang, end det hidtil har været kendt. En ekspert stempler ham som seriekrænker og undrer sig over, at han stadig kan arbejde som præst. Vi skal også blive klogere på, hvor langt Enhedslistens sympati for NATO går, og om partiet i virkeligheden spilder tiden på at blive ved med at insistere på en Samsam-undersøgelse. Dagens vært er Kristian Henriksen.
-
19. Hemmeligholder myndighederne viden om den historiske sabotageaktion mod Nord Stream 1 og 2?
02. february 2023
Her på En Uafhængig Morgen har vi sat os for at undersøge, hvordan det står til med efterforskningen af sabotagen mod Nord Stream 1 og 2 den 26. september sidste år. Flere af jer medlemmer har f.eks. spurgt, om man er kommet nærmere et svar på, hvem der stod bag angrebet.Værter: Maya Tekeli og Kristian Henriksen
-
18. Minkavlere går stadig og vedligeholder tomme minkfarme, mens de venter på erstatning
01. february 2023
Det koster hver dag skattekroner, at minkavlere er tvunget til at vedligeholde tomme minkfarme, mens de venter på erstatning.Vi taler i dag med en tidligere minkavler, der holder sin gamle minkfarm i stand, selvom han aldrig skal have mink igen. Det kan der gå år med, selvom det virker absurd. Hør hvorfor i udsendelsen i dag.Vi skal også høre, om tidligere DF’er Marie Krarup vidste, at hun var på kant med internationale konventioner, da hun ringede til ansøgere om dansk statsborgerskab og spurgte, om de var muslimer. Din vært i dag er Maya Tekeli.
-
17. Er corona-nedlukningen skyld i overdødeligheden?
31. january 2023
I dag stiller vi tre spørgsmål, fordi antallet af ugentlige dødsfald er steget markant den seneste tid: Kan corona-nedlukningen være skyld i overdødeligheden, vi ser lige nu? Er de overbelastede sygehuse en konsekvens af overdødeligheden?Var det forkert at lukke landet ned? Vi skal også høre, hvilket scenarie forsvarsadvokat Julie Stage frygter, hvis det gøres strafbart for mænd at fjerne kondomet under samleje, uden sexpartneren ved det.Vi havde også planer om en debat mellem kandidaterne til næstformandsposten i Nye Borgerlige. Men kun Rune Bønnelykke ville stille op. Mød ham her til morgen.
-
16. Overvåger TikTok danske politikere?
30. january 2023
Kan provokunstneren Ibi Pippi nogensinde skrabe penge nok sammen til at betale for skaderne på det Asger Jorn-maleri, han tegnede på?Det spørger vi Ibi Pippi om her til morgen. Du kan også blive klogere på, om et modtagecenter i Rwanda er sat på pause eller ej. Vi spørger desuden også, om folketingspolitikere på TikTok inviterer kinesiske spioner direkte ind i maskinrummet på Borgen.
-
15. Danske soldater, køber sig til sex og lapdance på skatteborgernes regning
27. january 2023
Frihedsbrevet afslører, at Forsvarets kreditkort har været brugt på køb af lapdance, seksuelle ydelser og grænsehandel. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller ‘skammer sig’ over, at den danske regering og de vestlige ledere har nølet med at sende kanoner og kampvogne til Ukraine. Vi undersøger her til morgen også, om psykisk syge kriminelle udgør en alarmerende høj sikkerhedstrussel for patienter og ansatte i Region Syddanmark. Den øverste ledelse i psykiatrien i Syddanmark har sendt et opsigtsvækkende advarselsbrev.
-
14. Lyver regeringen om fængslernes krisetilstand?
26. january 2023
Antallet af fængselsbetjente er blevet kraftigt reduceret de sidste 10 år.Det fik soc. dem, SF, konservative og DF i 2021 til at gå sammen om et kriminalforsorgs forlig, der skulle øge antallet af fængselsbetjente og fængselspladser - men seneste tal viser, at det faktisk går den modsatte vej. Og nu viser det sig, at Kriminalforsorgen søsatte en kriseplan tilbage i november 2022, hvor de blandt andet lukkede 80 fængselspladser. Det har justitsministeriet muligvis glemt at fortælle de partier, som stemte for aftalen. Ifølge SF og Konservative har Tesfaye og Hummelgaard nemlig ikke informeret dem om kriseplanen.Det taler vi med Bjørn Brandenborg om der er justitsordfører for socialdemokratiet.
-
13. Løber Venstre fra løfte om omstridt udrejsecenter?
25. january 2023
Integrations- og udlændingeordfører Mads Fuglede sagde under valgkampen, at der skal laves et nyt udrejsecenter, hvor de mest kriminelle skal sendes hen. I det nye regeringsgrundlag står der dog intet om et nyt center. Vi taler også med Lars Kaaber om profilflugten fra Nye Borgerlige.
-
12. Bliver Paludan aldrig tilfreds?
24. january 2023
Efter endnu en koranafbrænding i Sverige er Rasmus Paludan nu blevet en brik i den storpolitiske konflikt mellem Sverige og Tyrkiet. Han er med klokken 7. Vi spørger Socialdemokratiet, om man ikke længere må få kommunale støtte, hvis man taler grimt om de døde. En gruppe maskerede brugere af huset festede nemlig efter nyheden om Ritt Bjerregaards død. Og så undersøger vi, om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er ved at sylte sin egen hjertesag om at få Syrien-børnene hjem.
-
11. Chef i Forsvaret politianmeldt for forsøg på millionbedrageri
23. january 2023
Vi kan i dag afsløre, at en kvindelig chef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er mistænkt for at have forsøgt at overføre knap to millioner kroner til sig selv. Vi har også spurgt Ekstra Bladets chefredatør Knud Brix, om de selv er lige så store fodbold-hyklere, som de beskylder andre for at være. Vi forsøger også at overtale en socialdemokrat til at blive i partiet, selvom han er dybt utilfreds med partitoppen lige nu.
-
10. Magtfuld topembedsmand advarede – nu har landets universiteter tabt over en halv milliard kroner.
20. january 2023
De statsfinansierede universiteter har tabt 594 millioner kroner i 2022 på at spekulere i aktier og obligationer. Det sker samtidig med, at flere af landets universiteter i forvejen bokser gevaldigt med at få økonomien til at hænge sammen. En intern mail afslører, at en af landets absolut mest magtfulde embedsmand – for flere år siden – i skarpe vendinger advarede mod investeringerne. Læs hele sagen her, og hør Jesper Olesen, Universitetsdirektør på Københavns Universitet, i dagens udgave af En Uafhængig Morgen.
-
9. Er Lars Boje Nye Borgerliges redning?
19. january 2023
Vi interviewer formandskandidaten, der håber på at tage over efter Pernille Vermund. Du kan også historien om, hvordan forslaget om at afskaffe store bededag splitter det socialdemokratiske bagland. Vi spørger også Enhedslisten, hvor mange skattekroner partiet er villig til at bruge på en folkeafstemning om store bededag.
-
8. Chef hos politiet fik tilbudt ny topstilling efter upassende opførsel
18. january 2023
Hør mere om Frihedsbrevets afsløring fra anklagemyndigheden i Københavns Politi, hvor en mandlig advokaturchef gik over grænsen til en fest. Vi spørger også, om regeringens store bededags-strategi så magtfuldkommen, at selv Moderaternes forsvarsordfører synes, den går imod partiets egne principper. Og så kan du høre Rasmus Prehn flygte i en elevator og en tidligere svindler vurdere seriesvindleren Christopher Clausens nyeste påfund, som vi afslørede i tirsdag.
-
7. Total forvirring om bare bryster på busserne
17. january 2023
Vi håber at blive klogere på, hvor meget hud der må vises på de reklamer, Midttrafiks busser kører rundt med. Glæd dig også til interviewet i dag med Birthe Rønn Hornbech, der efter næsten 50 år som medlem har meldt sig ud af Venstre. Vi skal blandt andet spørge hende, hvad det lige er ved idéen om at afskaffe store bededag, der fik bægeret til at flyde over - i modsætning til løftebrud og sager på hendes egen vagt som minister. Vi følger op på vores dækning af Rudersdal Kommunes juletræs-bluff. Vi har blandt andet fået et svar fra borgmesteren.
-
6. Farcen fortsætter i Rudersdal kommune
16. january 2023
Før jul kunne vi her på Frihedsbrevet fortælle, at Rudersdal Kommune har brugt tusindvis af skattekroner på at installere to el-genererende cykler og koble dem til kommunens traditionsrige juletræer. Men det viser sig nu at være løgn. Cyklerne har på intet tidspunkt været tilsluttet og kan slet ikke generere strøm. Det hele var ét stort bluffnummer. Vi spørger også SF's Karsten Hønge om Mette Frederiksen er mere magtfuldkommenhed nu, end før valget, da SF støttede regeringen.
-
5. Først var Mette Frederiksen imod at sænke beløbsgrænsen, så kom hun til magten og sænkede den.
13. january 2023
Først var Mette Frederiksen imod at sænke beløbsgrænsen, så kom hun til magten og sænkede den.Hun forsikrede dog om, at det kun ville være midlertidigt, men nu vil hun med sin genvundne regeringsmagt gøre det permanent. Søren Ryge var talk of the town i alle medier i går. Politiken hev nemlig hans klumme i avisen tilbage og beklagede - den var homofobisk, men er det homofobisk at beskrive en oplevelse om at man blev utilpas af at blive rørt af en anden mand?Vi spørger også Ekstra Bladets chefredaktør om han ved bedre end danske læger.
-
4. Vild med Dans-vært scorede tusindvis af kroner på velgørenheds-fidus
12. january 2023
Frihedsbrevet kan i dag afsløre, at den kendte tv-vært Claus Elming igennem velgørenhedsorganisationen KidsAid har faktureret skatteyderne i Aarhus en fed hyre for at stille op til et arrangement for udsatte børn.Vi spørger, om regeringen er interesseret i at få Syrien-børnene hjem eller hellere vil insistere på at være uenige? Og hvad højre- og venstrefløjen vil stille op med de mange knivstikkerier, der gør Hovedstaden utryg.
-
3. Politikere festede med journalister for 130.000 kroner på din regning.
11. january 2023
Vi afslører i dag, at Folketingets Presseloge holdt fest for skattekroner, hvor kuvertprisen var omkring 1.000 kroner og får besøg af Ekstra Bladets Brian Weichardt, der mener at festerne bare kan sløjfes. Det er hans kollega og tidligere næstformand i Presselogen James Kristoffer Miles umiddelbart uenig i. Vi spørger Nye Borgerliges tidligere pressechef Lars Kaaber, om partiet med Pernille Vermunds exit er ved at smuldre. Og så skal vi høre, hvilke konkrete episoder, der har fået rådhusbetjente til et nedlægge arbejdet.
-
2. Medieorakel kritiserer DR, men nævner ikke at hans kæreste blev fyret fra program
10. january 2023
Medieorakel kritiserer DR-program, men nævner ikke, at hans egen kæreste blev fyret fra programmet. Kurt Strand, mangeårig vært og mediekommentator, har skrevet kritiske anmeldelser af P1-programmet Orientering, siden redaktionen blev halveret. Hans egen kone var en del af sparerunden. Men det nævner Kurt Strand ikke. Burde han det?Vi undersøger også, hvad der skete i går aftes, da Radikales gruppe i København holdt krisemøde i kølvandet på vores afsløringer af socialborgmester Mie Nyegaards hårde ledelsesstil.
-
1. Velkommen til første uafhængige morgen på Frihedsbrevet
09. january 2023
Velkommen til den første udgave af 'En Uafhængig Morgen' på Frihedsbrevet. I 2014 udstillede Trykkefrihedsselskabet i samarbejde med Dansk Folkeparti værker af den svenske provokunstner Dan Park på Christiansborg efter ni af dem blev beslaglagt af politiet og Dan Park blev dømt for at udøve hetz mod en befolkningsgruppe. Bør Dansk Folkeparti give en undskyldning, som FN kræver? Vi taler med Morten Messerschmidt. Hør også Anders Puck Nielsen, Torsten Schack Pedersen og meget andet i 'En Uafhængig Morgen'. Dine værter i dag er Maya Tekeli og Kristian Henriksen.