Pro­pa­gan­da vir­ker ikke, som du tror

Der går sjæl­dent en dag, uden at vi bli­ver kon­fron­te­ret med ord som pro­pa­gan­da, des­in­for­ma­tion, mis­in­for­ma­tion, kon­spira­tions­te­o­ri­er og hjer­ne­vask. Ofte er bru­gen af dem base­ret på fore­stil­lin­gen om, at men­ne­sker og sam­fund er let­te at mani­p­u­le­re og vild­le­de. Man hen­vi­ser ger­ne til Tys­kland i 1930’erne eller til nuti­dens infor­ma­tions­krig ved hjælp af den digi­ta­le tek­no­lo­gi og soci­a­le medi­er. Sene­st har DR begå­et en dra­ma­tisk isce­ne­sat serie af histo­ri­er om rus­sisk des­in­for­ma­tion. Den fran­ske kog­ni­tions­for­sker Hugo Merci­er er uenig i påstan­den om, at men­ne­sker er let­te ofre for pro­pa­gan­da og mani­pu­la­tion. Jeg tal­te med ham for et par år siden om hans forsk­ning, og her kan du læse eller lyt­te til inter­viewet i en opda­te­ret version.