Putins vej fra spin-dik­ta­tor til frygt-dik­ta­tor

I det meste af det 20. århund­re­de rege­re­de dik­ta­to­rer ved hjælp af vold. For­må­let var at inti­mi­de­re alle bor­ge­re og på den måde opret­hol­de kon­trol­len med sam­fun­det og beva­re mag­ten. Det 20. århund­re­des typi­ske tyran var en såkaldt frygt-dik­ta­tor. I vor tid er der opstå­et en ny form for dik­ta­tur, et såkaldt spin-dik­ta­tur. I et spin-dik­ta­tur hol­des der regel­mæs­si­ge valg med fle­re par­ti­er, man fore­træk­ker at for­me og mani­p­u­le­re opi­ni­o­nen sna­re­re end at gri­be til cen­sur, man iso­le­rer sig ikke fra omver­de­nen, og tyran­nen er ofte popu­lær. I et spin-dik­ta­tur fast­hol­der man hel­ler ikke mag­ten ved at slå vol­de­ligt ned på pro­te­ster, men ved at neut­ra­li­se­re bor­ger­nes lyst til at pro­teste­re. Iføl­ge pro­fes­sor Dani­el Trei­s­man er spin-dik­ta­tu­ret udtryk for en til­pas­ning til det postin­du­stri­el­le sam­fund med dets fokus på ser­vi­ce og kom­mu­ni­ka­tion, hvor det er øko­no­misk inef­fek­tivt at rege­re ved hjælp af mas­se­un­der­tryk­kel­se og frygt, men hvor spin-dik­ta­to­ren hel­ler ikke har lyst til at risi­ke­re tabet af mag­ten ved et demo­kra­tisk valg.