Sådan bli­ver demo­kra­ti­et rul­let til­ba­ge overalt i ver­den

Hvis man lever i Nor­den, kan man godt få det ind­tryk, at demo­kra­ti er den glo­ba­le norm for, hvor­dan man poli­tisk ind­ret­ter et sam­fund, alt­så et system, hvor der er fle­re par­ti­er, og hvor mag­ten kan skif­te ved et valg.

Det er imid­ler­tid ikke til­fæl­det. 

Vi til­hø­rer et min­dre­tal. 

Det sto­re fler­tal af ver­dens lan­de har et andet poli­tisk system. Det omta­les ofte med et fæl­les ord som auto­ri­tært, selv­om mang­fol­dig­he­den er enorm. 

Tag for eksem­pel Fol­ke­re­pu­blik­ken Kina og Kon­ge­døm­met Sau­di-Ara­bi­en. Kina rege­res af et kom­mu­ni­st­par­ti i en et-par­ti-stat, mens Sau­di-Ara­bi­en er et abso­lut monar­ki, hvor mag­ten går i arv. 

Iføl­ge Juli­an Wal­ler har de to lan­des syste­mer intet til fæl­les, ud over at vi beskri­ver dem som auto­ri­tæ­re. Der er ingen insti­tu­tio­nel­le lig­he­der, ingen kul­tu­rel­le lig­he­der og ingen lig­hed, når det gæl­der den poli­ti­ske prak­sis. De lig­ner hel­ler ikke hin­an­den på den måde, deres eli­ter fun­ge­rer på, og den måde poli­tik bli­ver til på.

Han siger:

”Auto­ri­tæ­re regi­mer er alle dem, der ikke er demo­kra­ti­er, og for­skel­len mel­lem de to går på, om der er regel­mæs­si­ge valg, hvor mag­ten kan skif­te, men det siger intet om, hvor­dan Kina er ander­le­des end Tyr­ki­et, og hvor­dan Ungarn adskil­ler sig fra Tyr­ki­et. Der skal en anden værk­tøjskas­se til for at sige noget mere spe­ci­fikt om poli­tik i de lan­de.”