Sko­hor­net led­te jeg efter i fire timer på et snav­set hotel­væ­rel­se i Istan­bul

Anna Juul har bars­let med end­nu en ret stærk tekst efter Pen­ge & Bacon; den­ne gang en vist­nok knap auto­fik­tiv, måske næsten old-school selv­bi­o­gra­fisk, tekst (ordet ”selv­bi­o­gra­fisk” er nu band­lyst) om at få et hav af psy­ki­ske diag­no­ser, men ingen rig­tig hjælp. Den hed­der Super­s­kurk (Lind­hardt og Ring­hof). Ungar­ske Ago­ta Kri­stofs I går (Gyl­den­dal) er enig­ma­tisk, trist og syret, og så har vi det pud­si­ge, skøn­ne mester­værk Op i bjer­ge­ne (For­la­get Atlan­ten) af schweizi­ske Ludwig Hohl – en lil­le­bit­te sag på 98 små sider, som Hohl skrev og omskrev i sam­ful­de 49 år! Det kan man kal­de schweizisk grun­dig­hed. Ende­lig går der et lys­le­ven­de lyrisk geni rundt i Køben­havns gader. Hun hed­der Sig­ne Gjes­sing, og hun bars­ler med Illu­mi­na­tio­nen af alt (Gyl­den­dal).