
Jeg lovede tidligere i september en opfølgning på debatten om det identitetspolitiske i kulturen. Mere specifikt om oppositionens vedvarende og efterhånden temmelig trættende engagement i en useriøs populærkulturel strømning, der kun lader, som om den er politisk.
I denne uge specificerer jeg, hvad det vil sige, at den identitetspolitiske position i samtidslitteraturen og kunsten i det hele taget er pseudopolitisk.
Log ind
Du skal være logget ind for at kunne læse og lytte til Frihedsbrevet.