Tid­li­ge­re chefjurist i udskældt kom­mu­ne: De går usæd­van­ligt langt for at ple­je Novo Nor­disk

Det­te er et debat­ind­læg og et udtryk for skri­ben­tens hold­ning. Micha­el Wal­lin er tid­li­ge­re chefjurist i Kalund­borg Kom­mu­ne, advo­kat og ekstern lek­tor ved Køben­havns Uni­ver­si­tet og Copen­ha­gen Busi­ness School.

Jeg har som tid­li­ge­re chefjurist i Kalund­borg Kom­mu­ne fulgt med i de sene­ste afslø­rin­ger i Fri­heds­bre­vet, hvor det er ble­vet afdæk­ket, hvor­dan Kalund­borg Kom­mu­ne syste­ma­tisk har fun­ge­ret som part­s­re­præ­sen­tant i for­bin­del­se med ejen­doms­hand­ler med pri­va­te bor­ge­re. Det er ikke over­ra­sken­de.

Af hen­syn til min tavs­heds­pligt og mit vir­ke som advo­kat kan jeg ikke kom­men­te­re enkel­te sager, men jeg kan til­træ­de vur­de­rin­gen fra Fre­de­rik Waa­ge, pro­fes­sor i for­valt­nings­ret, der fast­slår:

“Kalund­borg Kom­mu­ne går ind og bli­ver part­s­re­præ­sen­tant for en pri­vat virk­som­hed. Det er usag­ligt – og det er magt­for­drej­ning. […].”

I den for­bin­del­se kan jeg som ekstern lek­tor ved Køben­havns Uni­ver­si­tet til­fø­je, at selv mine stu­de­ren­de i for­valt­nings­ret kun­ne reg­ne det ud – selv om de kun lige var star­tet på jurastu­di­et.

Topem­beds­mæn­de­ne i Kalund­borg Kom­mu­ne, hvoraf den ene – kom­mu­nal­di­rek­tør Jan Lys­gaard Thom­sen – er jurist, ved det også.