Tid­li­ge­re spin­dok­tor rev­ser Soci­al­de­mo­kra­tiets valg­kamp: “Det er en alibi-kampagne”


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores lydleverandør.

Kære læser 

Husker du, hvor­dan lan­det ser ud en uge inden et fol­ke­tings­valg? Nor­malt er det jo ikke til at skæ­re sig gen­nem byen for valg­pla­ka­ter, stort set alle sen­de­fla­der er ryd­det, poli­ti­ske par­ti­er lan­ce­rer offen­si­ve angreb på stri­be. Alt hand­ler om valget. 

Det for­hol­der sig ander­le­des med blot en uge til fol­ke­af­stem­nin­gen, hvor vi stem­mer om en afskaf­fel­se af EU-for­svars­for­be­hol­det. Bud­ska­ber­ne er fær­re. Der er som bekendt pri­mært to cen­tra­le af slagsen; et ja eller nej. Rege­rings­magt og gen­valg er hel­ler ikke på spil. 

Og det kom­mer også til udtryk i par­ti­er­nes måde at føre valg­kamp på, og fle­re par­ti­er ser ud til sna­re­re at var­me op til fol­ke­tings­val­get end at føre en hel­hjer­tet EU-valgkamp. 

Det har vi under­søgt i den­ne uges udga­ve af Fri Valg, som både udkom­mer som det­te nyheds­brev samt en podcast, som du fin­der i Fri­heds­bre­vets app. 

God læse- og lyttelyst! 

Ali­bi-valg­kamp

Selv­om vi på Fri Valg jo sær­ligt inter­es­se­rer os for den digi­ta­le valg­kamp, der udspil­ler sig på Face­book, begyn­der vi med noget så gam­mel­dags som en valg­pla­kat i en lyg­tepæl. I begyn­del­sen af ugen var et med­lem af redak­tio­nen på cykel­tur, da han spot­te­de en valg­pla­kat med bør­ne- og under­vis­nings­mi­ni­ster Per­nil­le Rosen­krantz-Theils ansigt. 

Foto: Mads Fuglsang Hove

Pla­ka­ten lig­ner umi­sken­de­ligt noget, der sna­re­re var til­tænkt fol­ke­tings­val­get end fol­ke­af­stem­nin­gen. I hvert fald er et mær­kat med tek­sten “STEM JA 1. juni” meget lidt diskret kli­stret oven på pla­ka­ten, og det viser meget godt, hvil­ken valg­kamp vi står midt i. 

Det siger Noa Reding­ton til Fri Valg. Man­den, der i en årræk­ke var tid­li­ge­re stats­mi­ni­ster Hel­le Thor­ning-Sch­midts (S) råd­gi­ver og har adskil­li­ge valg­kam­pe på cv’et.

“Det er jo meget sigen­de for, at der ikke er inve­ste­ret sær­ligt meget i kampag­nen fra Soci­al­de­mo­kra­tiets side i for­hold til et fol­ke­tings­valg. Jeg er helt over­be­vist om, at når der er et fol­ke­tings­valg, så vil vi se fra dag to eller tre, at alle pla­katsøj­ler i de sto­re byer vil være pla­stret til med valg­ma­te­ri­a­le fra Soci­al­de­mo­kra­ti­et,” siger Noa Redington: 

“Det er en ali­bi-kampag­ne. Der, hvor jeg bor, har der været fle­re pla­ka­ter for Cir­kus Bal­do­ni, end der har været for Socialdemokratiet.” 

Bag­grun­den, for hvad Reding­ton beteg­ner som en ali­bi-kampag­ne, kan være, at man i Soci­al­de­mo­kra­ti­et er meget opmærk­som­me på ikke at føre skræm­me­kampag­ne, siger han: 

“Det, man kan dis­ku­te­re, er, om man er så ban­ge for at føre en kampag­ne, at man slet ikke fører en kampag­ne,” siger Noa Redington. 

Og vi bli­ver lidt ved Soci­al­de­mo­kra­tiets valgkamp. 

Her­un­der kan du nem­lig se vores opgø­rel­se over, hvor ofte S‑politikere næv­ner for­svars­for­be­hol­det i deres Face­book-opda­te­rin­ger. Den kvik­ke læser vil bemær­ke, at Tri­ne Bram­sen (S), som ind­til for nylig argu­men­te­re­de kraf­tigt for ikke at afskaf­fe for­svars­for­be­hol­det, er noget tavs. 

Hjort-sag bru­ges til poli­ti­ske markedsføring

Det har taget noget tid for par­ti­er­ne for alvor at få gang i par­ti­ap­pa­ra­tet på Face­book, men nu er fle­re begyndt at kaste pen­ge efter mål­ret­te­de poli­ti­ske annoncer. 

Eksem­pel­vis har Ven­stre siden 1. april brugt mere end 160.000 kro­ner på Face­book-annon­cer. Gan­ske inter­es­sant er det, at blot 60.000 kro­ner i skri­ven­de stund er skudt afsted på annon­cer, som hand­ler om fol­ke­af­stem­nin­gen, der løber af stab­len om lige præ­cis en uge. 

I ste­det har par­ti­et travlt med at bru­ge pen­ge på annon­cer om eksem­pel­vis rege­rin­gens pla­ner om tvangs­for­de­ling af gym­na­sie­e­le­ver samt en video om mise­ren, hvor Claus Hjort Fre­de­rik­sen har været mistænkt for læka­ge af statshemmeligheder. 

Men det er ikke et udtryk for, at Ven­stre ikke pri­o­ri­te­rer fol­ke­af­stem­nin­gen, siger kampag­ne­chef Kel­vin Ellen­ton Jen­sen til Fri Valg.

“Selv­om fol­ke­af­stem­nin­gen fyl­der mere og mere frem mod 1. juni – og det vil man også kun­ne se i vores annon­ce­ring – så er det sta­dig vig­tig for os eksem­pel­vis at kæm­pe for de unges frie valg til at væl­ge eget gym­na­si­um,” siger han. 

Kampag­ne­che­fen påpe­ger dog også, at en fol­ke­af­stem­ning er noget helt andet end en folketingsvalgkamp. 

“Det er klart, at når der ikke er 60–70 for­skel­li­ge valg­mu­lig­he­der på en stem­me­sed­del, men kun to, så er der jo ikke sam­me kamp om lyg­tepæ­le­ne, som der vil­le være, når du som fol­ke­tings­kan­di­dat kæm­per for per­son­li­ge stem­mer. Der er valg­pla­ka­ter der­u­de, avisan­non­cer, sto­re out­door-ban­ne­re og vores poli­ti­ke­re er ude at låne deres tro­vær­dig­hed til sagen og dele pje­cer ud i wee­ken­der­ne. Så jeg synes ikke, man kan sige, at vi er usyn­li­ge på nogen måde,” siger Kel­vin Ellen­ton Jensen. 

Præ­di­ker for koret

Begre­bet micro tar­ge­ting vandt ind­pas i kampag­ne­af­de­lin­ger­nes ord­for­råd for snart en del år siden. Kort for­talt inde­bæ­rer det, at poli­ti­ske annon­cer onli­ne kan mål­ret­tes nøje seg­men­te­re­de grup­per af væl­ge­re base­ret på blandt andet geo­gra­fi, alder og køn. 

Under fol­ke­tings­valg har der tra­di­tio­nelt været fle­re far­ve­ri­ge eksemp­ler på fæno­me­net. Eksem­pel­vis da Ven­stre under fol­ke­tings­val­get i 2019 mål­ret­te­de annon­cer til bestem­te lands­de­le med bud­ska­bet om, at en kom­men­de rød rege­ring kun­ne tæn­kes at pla­ce­re et udrej­se­cen­ter for kri­mi­nel­le udlæn­din­ge i lige net­op deres område. 

Vores ana­ly­se af den igang­væ­ren­de valg­kamp blot­læg­ger ikke den slags skræm­me­kampag­ner, men et andet fæno­men åben­ba­res: Par­ti­er­ne præ­di­ker for deres kor. 

Par­ti­er mål­ret­ter annon­cer de ste­der, hvor de står stærkt i for­vej­en, og det er ikke til­fæl­digt, siger Noa Reding­ton. For poli­ti­ker­ne tæn­ker meget over, hvor de fører valg­kamp, siger han: 

“Det tæn­ker man selv­føl­ge­lig meget over. Dels hvor det over­ho­ve­det kan beta­le sig at føre valg­kamp. Jeg kan godt afslø­re, at Hel­le Thor­ning ikke før­te meget valg­kamp i Gen­tof­te og Hørs­holm. Det der er tyde­ligt i den her valg­kamp er, at det er base-mobilisering.” 

Vores ana­ly­se af Face­book-data viser også, at Nye Bor­ger­li­ge ben­hårdt mål­ret­ter annon­cer med deres spids­kan­di­da­ter til lands­de­le, hvor de er valgt. For eksem­pel­vis er annon­cer med Per­nil­le Ver­munds nej-anbe­fa­ling mål­ret­tet Søn­derjyl­land, mens fol­ke­tings­med­lem Met­te Thie­sens dit­to mål­ret­tes hen­des valg­kreds i Nordsjælland. 

Måske en anled­ning til at bru­ge fol­ke­af­stem­nin­gen til at ska­be noget gen­ken­del­se hjem­me i valgkredsen? 

Slut­te­ligt har vi lavet en ana­ly­se af soci­al­de­mo­kra­ter­nes brug af emo­jis. Det kan måske lyde fjol­let, men måske gem­mer der sig alli­ge­vel et par inter­es­san­te poin­ter i granskningen. 

Det kan du høre mere om i vores podcast Fri Valg lige her.

Det var alt, vi hav­de for den­ne uge. Vi er til­ba­ge i næste uge, hvor vi tager tem­pe­ra­tu­ren på de poli­ti­ske bud­ska­ber dagen inden val­get 1. juni. 

Tak, for­di du læste med.