Tidligere spin­dok­tor revs­er Socialdemokrati­ets val­gkamp: “Det er en alibi-kampagne”


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cook­ies fra vores lydleverandør.

Kære læser 

Husker du, hvor­dan lan­det ser ud en uge inden et folket­ingsvalg? Nor­malt er det jo ikke til at skære sig gen­nem byen for val­gplakater, stort set alle sende­flad­er er ryd­det, poli­tiske parti­er lancer­er offen­sive angreb på stribe. Alt han­dler om valget. 

Det forhold­er sig anderledes med blot en uge til folkeaf­stemnin­gen, hvor vi stem­mer om en afskaf­felse af EU-forsvars­for­be­hold­et. Bud­sk­aberne er færre. Der er som bek­endt primært to cen­trale af slagsen; et ja eller nej. Regerings­magt og gen­valg er heller ikke på spil. 

Og det kom­mer også til udtryk i partiernes måde at føre val­gkamp på, og flere parti­er ser ud til snarere at varme op til folket­ingsval­get end at føre en hel­h­jertet EU-valgkamp. 

Det har vi under­søgt i denne uges udgave af Fri Valg, som både udkom­mer som dette nyheds­brev samt en pod­cast, som du find­er i Fri­heds­brevets app. 

God læse- og lyttelyst! 

Ali­bi-val­gkamp

Selvom vi på Fri Valg jo særligt inter­esser­er os for den dig­i­tale val­gkamp, der udspiller sig på Face­book, beg­y­n­der vi med noget så gam­meldags som en val­gplakat i en lygtepæl. I beg­y­n­delsen af ugen var et medlem af redak­tio­nen på cykel­tur, da han spot­tede en val­gplakat med børne- og under­vis­ningsmin­is­ter Pernille Rosenkrantz-Theils ansigt. 

Foto: Mads Fuglsang Hove

Plakat­en lign­er umisk­endeligt noget, der snarere var tiltænkt folket­ingsval­get end folkeaf­stemnin­gen. I hvert fald er et mærkat med tek­sten “STEM JA 1. juni” meget lidt diskret klistret oven på plakat­en, og det vis­er meget godt, hvilken val­gkamp vi står midt i. 

Det siger Noa Red­ing­ton til Fri Valg. Man­den, der i en årrække var tidligere statsmin­is­ter Helle Thorn­ing-Schmidts (S) råd­giv­er og har adskil­lige val­gkampe på cv’et.

“Det er jo meget sigende for, at der ikke er investeret særligt meget i kam­pag­nen fra Socialdemokrati­ets side i forhold til et folket­ingsvalg. Jeg er helt over­be­vist om, at når der er et folket­ingsvalg, så vil vi se fra dag to eller tre, at alle plakat­søjler i de store byer vil være plas­tret til med val­g­ma­te­ri­ale fra Socialdemokrati­et,” siger Noa Redington: 

“Det er en ali­bi-kam­pagne. Der, hvor jeg bor, har der været flere plakater for Cirkus Bal­doni, end der har været for Socialdemokratiet.” 

Bag­grun­den, for hvad Red­ing­ton beteg­n­er som en ali­bi-kam­pagne, kan være, at man i Socialdemokrati­et er meget opmærk­somme på ikke at føre skræm­mekam­pagne, siger han: 

“Det, man kan diskutere, er, om man er så bange for at føre en kam­pagne, at man slet ikke før­er en kam­pagne,” siger Noa Redington. 

Og vi bliv­er lidt ved Socialdemokrati­ets valgkamp. 

Herun­der kan du nem­lig se vores opgørelse over, hvor ofte S‑politikere nævn­er forsvars­for­be­hold­et i deres Face­book-opda­teringer. Den kvikke læs­er vil bemærke, at Trine Bram­sen (S), som indtil for nylig argu­menterede kraftigt for ikke at afskaffe forsvars­for­be­hold­et, er noget tavs. 

Hjort-sag bruges til poli­tiske markedsføring

Det har taget noget tid for partierne for alvor at få gang i par­ti­ap­pa­ratet på Face­book, men nu er flere beg­y­n­dt at kaste penge efter mål­ret­tede poli­tiske annoncer. 

Eksem­pelvis har Ven­stre siden 1. april brugt mere end 160.000 kro­ner på Face­book-annon­cer. Ganske inter­es­sant er det, at blot 60.000 kro­ner i skrivende stund er skudt afst­ed på annon­cer, som han­dler om folkeaf­stemnin­gen, der løber af sta­blen om lige præ­cis en uge. 

I stedet har par­ti­et travlt med at bruge penge på annon­cer om eksem­pelvis regerin­gens plan­er om tvangs­fordel­ing af gym­nasieelever samt en video om mis­eren, hvor Claus Hjort Fred­erik­sen har været mis­tænkt for læk­age af statshemmeligheder. 

Men det er ikke et udtryk for, at Ven­stre ikke pri­or­iter­er folkeaf­stemnin­gen, siger kam­pag­nechef Kelvin Ellen­ton Jensen til Fri Valg.

“Selvom folkeaf­stemnin­gen fylder mere og mere frem mod 1. juni – og det vil man også kunne se i vores annon­cer­ing – så er det stadig vigtig for os eksem­pelvis at kæmpe for de unges frie valg til at vælge eget gym­na­si­um,” siger han. 

Kam­pag­nechefen påpeger dog også, at en folkeaf­stemn­ing er noget helt andet end en folketingsvalgkamp. 

“Det er klart, at når der ikke er 60–70 forskel­lige val­gmu­lighed­er på en stemmesed­del, men kun to, så er der jo ikke samme kamp om lygtepæ­lene, som der ville være, når du som folket­ingskan­di­dat kæm­per for per­son­lige stem­mer. Der er val­gplakater derude, avisan­non­cer, store out­door-ban­nere og vores poli­tikere er ude at låne deres tro­værdighed til sagen og dele pje­cer ud i week­enderne. Så jeg synes ikke, man kan sige, at vi er usyn­lige på nogen måde,” siger Kelvin Ellen­ton Jensen. 

Prædik­er for koret

Begre­bet micro tar­get­ing vandt ind­pas i kam­pag­neafdelingernes ord­for­råd for snart en del år siden. Kort for­t­alt inde­bær­er det, at poli­tiske annon­cer online kan mål­rettes nøje seg­menterede grup­per af væl­gere baseret på blandt andet geografi, alder og køn. 

Under folket­ingsvalg har der tra­di­tionelt været flere farverige eksem­pler på fænomenet. Eksem­pelvis da Ven­stre under folket­ingsval­get i 2019 mål­ret­tede annon­cer til bestemte lands­dele med bud­sk­a­bet om, at en kom­mende rød regering kunne tænkes at placere et udrejse­cen­ter for krim­inelle udlændinge i lige netop deres område. 

Vores analyse af den igangværende val­gkamp blotlæg­ger ikke den slags skræm­mekam­pag­n­er, men et andet fænomen åben­bares: Partierne prædik­er for deres kor. 

Parti­er mål­ret­ter annon­cer de sted­er, hvor de står stærkt i forve­jen, og det er ikke til­fældigt, siger Noa Red­ing­ton. For poli­tik­erne tænker meget over, hvor de før­er val­gkamp, siger han: 

“Det tænker man selvføl­gelig meget over. Dels hvor det over­hovedet kan betale sig at føre val­gkamp. Jeg kan godt afs­løre, at Helle Thorn­ing ikke førte meget val­gkamp i Gen­tofte og Hør­sholm. Det der er tydeligt i den her val­gkamp er, at det er base-mobilisering.” 

Vores analyse af Face­book-data vis­er også, at Nye Borg­erlige ben­hårdt mål­ret­ter annon­cer med deres spid­skan­di­dater til lands­dele, hvor de er val­gt. For eksem­pelvis er annon­cer med Pernille Ver­munds nej-anbe­fal­ing mål­ret­tet Søn­der­jyl­land, mens folket­ingsmedlem Mette Thiesens dit­to mål­rettes hen­des val­gkreds i Nordsjælland. 

Måske en anled­ning til at bruge folkeaf­stemnin­gen til at skabe noget genk­endelse hjemme i valgkredsen? 

Slut­teligt har vi lavet en analyse af socialdemokrater­nes brug af emo­jis. Det kan måske lyde fjol­let, men måske gem­mer der sig alligev­el et par inter­es­sante point­er i granskningen. 

Det kan du høre mere om i vores pod­cast Fri Valg lige her.

Det var alt, vi havde for denne uge. Vi er tilbage i næste uge, hvor vi tager tem­per­a­turen på de poli­tiske bud­sk­aber dagen inden val­get 1. juni. 

Tak, for­di du læste med.