Tidligere spindoktor revser Socialdemokratiets valgkamp: “Det er en alibi-kampagne”
Kære læser
Husker du, hvordan landet ser ud en uge inden et folketingsvalg? Normalt er det jo ikke til at skære sig gennem byen for valgplakater, stort set alle sendeflader er ryddet, politiske partier lancerer offensive angreb på stribe. Alt handler om valget.
Det forholder sig anderledes med blot en uge til folkeafstemningen, hvor vi stemmer om en afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. Budskaberne er færre. Der er som bekendt primært to centrale af slagsen; et ja eller nej. Regeringsmagt og genvalg er heller ikke på spil.
Og det kommer også til udtryk i partiernes måde at føre valgkamp på, og flere partier ser ud til snarere at varme op til folketingsvalget end at føre en helhjertet EU-valgkamp.
Det har vi undersøgt i denne uges udgave af Fri Valg, som både udkommer som dette nyhedsbrev samt en podcast, som du finder i Frihedsbrevets app.
God læse- og lyttelyst!
Alibi-valgkamp
Selvom vi på Fri Valg jo særligt interesserer os for den digitale valgkamp, der udspiller sig på Facebook, begynder vi med noget så gammeldags som en valgplakat i en lygtepæl. I begyndelsen af ugen var et medlem af redaktionen på cykeltur, da han spottede en valgplakat med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils ansigt.
Foto: Mads Fuglsang Hove
Plakaten ligner umiskendeligt noget, der snarere var tiltænkt folketingsvalget end folkeafstemningen. I hvert fald er et mærkat med teksten “STEM JA 1. juni” meget lidt diskret klistret oven på plakaten, og det viser meget godt, hvilken valgkamp vi står midt i.
Det siger Noa Redington til Fri Valg. Manden, der i en årrække var tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) rådgiver og har adskillige valgkampe på cv’et.
“Det er jo meget sigende for, at der ikke er investeret særligt meget i kampagnen fra Socialdemokratiets side i forhold til et folketingsvalg. Jeg er helt overbevist om, at når der er et folketingsvalg, så vil vi se fra dag to eller tre, at alle plakatsøjler i de store byer vil være plastret til med valgmateriale fra Socialdemokratiet,” siger Noa Redington:
“Det er en alibi-kampagne. Der, hvor jeg bor, har der været flere plakater for Cirkus Baldoni, end der har været for Socialdemokratiet.”
Baggrunden, for hvad Redington betegner som en alibi-kampagne, kan være, at man i Socialdemokratiet er meget opmærksomme på ikke at føre skræmmekampagne, siger han:
“Det, man kan diskutere, er, om man er så bange for at føre en kampagne, at man slet ikke fører en kampagne,” siger Noa Redington.
Og vi bliver lidt ved Socialdemokratiets valgkamp.
Herunder kan du nemlig se vores opgørelse over, hvor ofte S‑politikere nævner forsvarsforbeholdet i deres Facebook-opdateringer. Den kvikke læser vil bemærke, at Trine Bramsen (S), som indtil for nylig argumenterede kraftigt for ikke at afskaffe forsvarsforbeholdet, er noget tavs.
Hjort-sag bruges til politiske markedsføring
Det har taget noget tid for partierne for alvor at få gang i partiapparatet på Facebook, men nu er flere begyndt at kaste penge efter målrettede politiske annoncer.
Eksempelvis har Venstre siden 1. april brugt mere end 160.000 kroner på Facebook-annoncer. Ganske interessant er det, at blot 60.000 kroner i skrivende stund er skudt afsted på annoncer, som handler om folkeafstemningen, der løber af stablen om lige præcis en uge.
I stedet har partiet travlt med at bruge penge på annoncer om eksempelvis regeringens planer om tvangsfordeling af gymnasieelever samt en video om miseren, hvor Claus Hjort Frederiksen har været mistænkt for lækage af statshemmeligheder.
Men det er ikke et udtryk for, at Venstre ikke prioriterer folkeafstemningen, siger kampagnechef Kelvin Ellenton Jensen til Fri Valg.
“Selvom folkeafstemningen fylder mere og mere frem mod 1. juni – og det vil man også kunne se i vores annoncering – så er det stadig vigtig for os eksempelvis at kæmpe for de unges frie valg til at vælge eget gymnasium,” siger han.
Kampagnechefen påpeger dog også, at en folkeafstemning er noget helt andet end en folketingsvalgkamp.
“Det er klart, at når der ikke er 60–70 forskellige valgmuligheder på en stemmeseddel, men kun to, så er der jo ikke samme kamp om lygtepælene, som der ville være, når du som folketingskandidat kæmper for personlige stemmer. Der er valgplakater derude, avisannoncer, store outdoor-bannere og vores politikere er ude at låne deres troværdighed til sagen og dele pjecer ud i weekenderne. Så jeg synes ikke, man kan sige, at vi er usynlige på nogen måde,” siger Kelvin Ellenton Jensen.
Prædiker for koret
Begrebet micro targeting vandt indpas i kampagneafdelingernes ordforråd for snart en del år siden. Kort fortalt indebærer det, at politiske annoncer online kan målrettes nøje segmenterede grupper af vælgere baseret på blandt andet geografi, alder og køn.
Under folketingsvalg har der traditionelt været flere farverige eksempler på fænomenet. Eksempelvis da Venstre under folketingsvalget i 2019 målrettede annoncer til bestemte landsdele med budskabet om, at en kommende rød regering kunne tænkes at placere et udrejsecenter for kriminelle udlændinge i lige netop deres område.
Vores analyse af den igangværende valgkamp blotlægger ikke den slags skræmmekampagner, men et andet fænomen åbenbares: Partierne prædiker for deres kor.
Partier målretter annoncer de steder, hvor de står stærkt i forvejen, og det er ikke tilfældigt, siger Noa Redington. For politikerne tænker meget over, hvor de fører valgkamp, siger han:
“Det tænker man selvfølgelig meget over. Dels hvor det overhovedet kan betale sig at føre valgkamp. Jeg kan godt afsløre, at Helle Thorning ikke førte meget valgkamp i Gentofte og Hørsholm. Det der er tydeligt i den her valgkamp er, at det er base-mobilisering.”
Vores analyse af Facebook-data viser også, at Nye Borgerlige benhårdt målretter annoncer med deres spidskandidater til landsdele, hvor de er valgt. For eksempelvis er annoncer med Pernille Vermunds nej-anbefaling målrettet Sønderjylland, mens folketingsmedlem Mette Thiesens ditto målrettes hendes valgkreds i Nordsjælland.
Måske en anledning til at bruge folkeafstemningen til at skabe noget genkendelse hjemme i valgkredsen?
Slutteligt har vi lavet en analyse af socialdemokraternes brug af emojis. Det kan måske lyde fjollet, men måske gemmer der sig alligevel et par interessante pointer i granskningen.
Det kan du høre mere om i vores podcast Fri Valg lige her.
Det var alt, vi havde for denne uge. Vi er tilbage i næste uge, hvor vi tager temperaturen på de politiske budskaber dagen inden valget 1. juni.
Tak, fordi du læste med.