Tre bestyrelsesmedlemmer var kritiske over for JP-bossens planer, og så blev de fyret: “Det er Jørgens fond”
Det korte af det lange
Først var det Peter Bartram, så var det Michael Holm. Men også Anja Bechmann blev vippet ud af Jyllands-Postens Fond af formand Jørgen Ejbøl.
Alle tre har det tilfælles, at de vovede at forholde sig kritisk til Ejbøls planer om at forlænge aldersgrænsen i fondens vedtægter, så han kunne blive siddende efter sin 75-års fødselsdag.
Hele historien
Det strammer til i toppen af landets største private medievirksomhed, JP/Politikens Hus.
Jyllands-Postens Fond, der i parløb med Politikens Fond ejer alle husets virksomheder, har en formand, oldtimeren Jørgen Ejbøl, der lige nu skydes på fra højre og venstre.
Nu kan Frihedsbrevet fortælle indgående om, hvorfor tre fondsmedlemmer blev bedt om at forlade skuden, hvad de fik af begrundelse, og hvordan man i hvert fald ikke skal opføre sig i Jyllands-Postens Fond, hvis man gerne vil være sikker på at blive inviteret til næste møde.
Flere kilder tegner et billede af en old school ledelsesstil og en fondsformand, der ikke tager nogen fanger, hvis man udfordrer ham.
Men først et lille oprids.
Kaos til åbent skue
Årsagerne til det store drama er der flere af, og Jørgen Ejbøl, som han hedder officielt, “Pansergeneralen” uofficielt, har fået en række skandalesager på halsen de seneste par uger.
Først var der tale om 2,1 millioner kroner i fødselsdagsgave. Egentlig var det en gammel, automatisk og vedtægtsbestemt udbetaling til afgående fondsformænd, der falder for aldersgrænsen på 75 år. Problemet var bare, at han ikke faldt for aldersgrænsen, som han selv havde nået at få forlænget, så han kunne blive siddende. Derfor blev det i stedet en slags fødselsdagsgave, og timingen ville det sådan, at det hele foregik på et tidspunkt, hvor mediekoncernen stod midt i historisk store fyringsrunder, som især gik ud over Jyllands-Posten.
Kritikken prellede først af på Ejbøl, der dog senere sagde, at han ville betale pengene tilbage.
Så var der sagen om Lars Munch, der er næstformand for Politiken-Fonden og formand for koncernbestyrelsen i JP/Politikens Hus, som fik 2,5 millioner kroner i årsløn for tjansen som bestyrelsesformand i koncernen. Hans forgænger Peter Bartram havde ellers til sammenligning fået 950.000, og sådan kom beløbet pludselig til at se lidt højt ud. Det kunne Munch ved nærmere eftertanke godt se, og han ville derfor sætte det ned på Bartram-niveau, sagde han.
Alt i alt gik det hverken værre eller bedre, end at otte medarbejdergrupper i det store mediehus på Rådhuspladsen i København kritiserede ledelsens opførsel i ret så hårde vendinger – “pinligt, provokerende og nedslående”, lød den hårde kritik. Samtidig begyndte mediekoncernen at få uønsket opmærksomhed fra Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med landets fonde. Styrelsen har fundet luppen frem, indsamlet beretninger og kigget i gamle mails for at undersøge, om fondens metoder egentlig er efter bogen.
Erhvervsstyrelsen har bedt fonden om en redegørelse for, om fonden på egen hånd har afsat bestyrelsesmedlemmer, da det kan være imod lovgivningen. Ifølge erhvervsfondslovens § 45 er det alene Erhvervsstyrelsen, som kan afsætte et bestyrelsesmedlem.
Læste ikke nok aviser
Indtil videre har tre tidligere medlemmer af Jyllands-Postens Fond fortalt, at de blev fyret af Jørgen Ejbøl.
Peter Bartram, der var formand for koncernbestyrelsen og bestyrelsesmedlem i Jyllands-Postens Fond, blev fyret pludseligt per mail i marts.
I april pegede pilen på Michael Holm, der var næstformand i fonden, igen blev kniven ført af Ejbøl.
Og mandag i denne uge kom det frem i Børsen, at tidligere medlem af Jyllands-Postens Fond Anja Bechmann blev fyret i slutningen af 2022, også pludseligt, også af Jørgen Ejbøl.
Flere kilder med indgående kendskab til fondens arbejde fortæller til Frihedsbrevet, at Bartram, Holm og Bechmann alle tre var kritiske over for Ejbøls planer om at ændre reglerne for generationsskiftet og forlænge aldersgrænsen på 75 år – og i samme moment planerne om at han alligevel skulle modtage 2,1 millioner kroner i gave.
“Jeg var imod. Jeg ved, at Peter Bartram også var imod,” siger Michael Holm til Frihedsbrevet.
“Og Anja Bechmann, hun ville bare diskutere det.”
Ligesom flere andre kilder med indgående kendskab til forløbet er Holm ikke i tvivl om, at de tre måtte rejse sig og gå, fordi de havde tilladt sig ikke at være enige med Jørgen Ejbøl.
Selv fik han ikke nogen forklaring, da Jørgen Ejbøl og Lars Munch havde truffet beslutningen om, at han skulle fyres.
“Ingen orientering, ingenting,” siger Michael Holm og fortsætter:
“Ud over at jeg ikke havde erfaring med at producere indhold.”
Der var til gengæld en forklaring til Peter Bartram. I en mail – som kun var kendt stof hos Jørgen Ejbøl og Lars Munch, der efter fyringen overtog Bartrams job som koncernbestyrelsesformand – fik Bartram at vide, at fonden “ikke ønsker centralisering eller indblanding i redaktioners arbejde eller frihed”.
Den forklaring giver Michael Holm ikke meget for.
“Det er noget, Ejbøl og Munch finder på,” siger han.
Hverken Peter Bartram eller Anja Bechmann har ønsket at medvirke i denne artikel, men flere kilder fortæller uafhængigt af hinanden til Frihedsbrevet, at Anja Bechmann fik at vide, at samarbejdet mellem hende og fondsbestyrelsen måtte stoppe, fordi hun ikke læste nok aviser.
Det er Jørgens fond
Det er egentlig meget simpelt, forklarer Michael Holm. De tre kom på kant med Ejbøl, og så var deres tid forbi. Sådan er det i fonden, forklarer han og flere andre kilder.
“Hvis du er imod ham, så er det ud. Det er Jørgens fond,” som en anonym kilde siger.
Ejbøl beskrives af flere kilder som en mand, der er fuldt overbevist om, at han ved, hvad der er bedst for JP/Politikens Hus, og at han er sat i verden for at holde det store mediehus på sikker kurs. Han beskrives også som en dygtig kommunikator, en god mødeleder, hyggelig, humoristisk, men fra en anden tid, hvor man, for at sige det mildt, ikke nødvendigvis gik og fulgte så meget med i, hvad det nyeste nye var på good governance-området.
På møderne er det som regel ham, der taler. Hvis man har noget imod, hvad der bliver sagt, kan man godt begynde at tælle dage. Sådan er det i toppen af JP/Politikens Hus ifølge flere kilder, der forklarer, hvordan Munch og Ejbøl har sat sig tungt på magten i huset. De fyrer folk, hvis de har lyst, de bestemmer, hvem der er inde, og hvem der er ude, lyder kritikken.
“Jørgen Ejbøl og Lars Munch har nøglerne til fonden. Det er dem, der kører biksen,” siger en kilde med indgående kendskab til arbejdsgangene i toppen af JP/Politikens Hus.
Samme kilde konkluderer:
“Munch er strategen. Ejbøl er ham med læderjakken og køllen.”
Sådan har det været i mange år
Efter talrige forsøg lykkes det til sidst Frihedsbrevet at få hul igennem til Jørgen Ejbøl. Han vil dog hverken kommentere fyringerne eller høre, hvad kritikken af hans person går ud på.
“Jeg har ikke nogen kommentarer til de sager. Det kører nu juridisk og så videre, så det beklager jeg. Jeg kan ikke hjælpe dig,” siger Jørgen Ejbøl.
Men der er noget kritik af din person, som…
“Ja, det er der sikkert. Det har der været i mange år,” siger Ejbøl og griner.