I den for­gang­ne uge fandt et histo­risk NATO-top­mø­de sted i Madrid. For 25 år siden, i som­me­ren 1997, hav­de jeg selv for­nø­jel­sen af at dæk­ke et lig­nen­de møde i sam­me by, hvor Dan­mark, under stats­mi­ni­ster Poul Nyrup Ras­mus­sen (S), hav­de held til at sik­re en lige­stil­ling mel­lem alle ansø­ger­lan­de, hvor det kom an på, om man leve­de op til opta­gel­ses­kri­te­ri­er­ne – og ikke lan­de­nes geo­gra­fi­ske pla­ce­ring. Det bane­de vej­en for de bal­ti­ske lan­des opta­gel­se i NATO i 2004. Siden har ver­den ændret sig radi­kalt. Årets top­mø­de invol­ve­re­de en intri­ge om Sve­ri­ges og Fin­lands ansøg­ning om med­lem­skab og Tyr­ki­ets tøven med at åbne døren for de to nor­di­ske lan­de. I den­ne uges Fri Tænk­ning har jeg der­for talt med den tyr­ki­ske for­fat­ter og ana­ly­ti­ker Musta­fa Aky­ol om, hvad der rent fak­tisk sker i Tyr­ki­et, og hvor­dan man skal for­stå præ­si­dent Recep Tayyip Erdo­gans ageren.