Det er ikke en lang­hå­ret, aka­de­misk dis­kus­sion værdigt.

Spørgs­må­let var meget enkelt at sva­re på, og der var ikke meget at tage fejl af.

Bal­la­den om stu­de­ren­de fra Bang­la­desh, der val­far­ter til Dan­mark og til gen­gæld pol­strer uni­ver­si­te­ter­nes øko­no­mi, for­di de stu­de­ren­de selv beta­ler for deres uddan­nel­se, var begyndt at rulle. 

Der bad den ansvar­li­ge mini­ster, uddan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster Chri­sti­na Ege­lund (M), om et ja eller nej.

“Har I selv aktivt gjort noget for at til­træk­ke fle­re stu­de­ren­de fra 3. lan­de, her­un­der fra Bang­la­desh og Nepal?” lød det utve­ty­di­ge spørgs­mål, som mini­ste­ren i for­som­me­ren bad samt­li­ge dan­ske uni­ver­si­te­ter om at sva­re på.

Det afvi­ste Aar­hus Uni­ver­si­tet hårdnakket.

Uni­ver­si­te­tet hav­de for­søgt at gøre sig til over for stu­de­ren­de fra andre tred­jelan­de, men når det hand­le­de om Bang­la­desh og Nepal, var der ikke gjort noget som helst.

Det var i hvert fald, hvad Aar­hus Uni­ver­si­tet påstod.

Men det pas­ser ikke.

I bed­ste fald gav Aar­hus Uni­ver­si­tet vild­le­den­de oplys­nin­ger til mini­ste­ren. I vær­ste fald var det en lodret løgn.