Til den­ne uges Fri Tænk­ning har jeg talt med Robert Eng­lish, der er histo­ri­ker, for­fat­ter og pro­fes­sor i inter­na­tio­na­le for­hold på Uni­ver­si­ty of Sout­hern Cali­for­nia. Han er eks­pert i det moder­ne Cen­tral- og Øst­eu­ro­pa samt i det tid­li­ge­re Sov­je­tu­ni­o­nen og Rusland. 

Eng­lish arbej­der i øje­blik­ket på et stu­die af rus­sisk iden­ti­tet med udgangs­punkt i Ruslands for­hold til Serbien. 

I begyn­del­sen af sin kar­ri­e­re i 1980’erne var Robert Eng­lish under præ­si­dent Rea­gan ansat i først det ame­ri­kan­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um og der­næst i Komi­te­en for Natio­nal Sik­ker­hed, hvor­på han valg­te en aka­de­misk levevej.

Bag­grun­den for vores snak var en menings­må­ling, Eng­lish sid­ste år gen­nem­før­te i fire cen­tral­eu­ro­pæ­i­ske lan­de, Polen, Ungarn, Tjek­ki­et og Slo­vaki­et om hold­nin­ger til kri­gen i Ukrai­ne. I strid med den offi­ci­el­le vest­li­ge for­tæl­ling viser det sig, at de fle­ste i de lan­de i dag er tæt­te­re på Ungarns kon­tro­ver­si­el­le leder, Vik­tor Orbán, end på leder­ne af EU og NATO i Bruxel­les, og Ukrai­ne og præ­si­dent Zelen­skyj er i sti­gen­de grad gen­stand for kritik.

Robert Eng­lish har gen­nem årti­er rejst i Cen­tral­eu­ro­pa og på Bal­kan. Som ung stu­de­ren­de i USA til­brag­te han et seme­ster ved Zagreb Uni­ver­si­tet i Kro­a­tien, hvor han også har sine rød­der, da hans mor er halv slo­ve­ner, halv kro­at. Siden har han med jæv­ne mel­lem­rum besøgt regio­nen, talt med folk og stu­de­ret lan­de­ne pro­fes­sio­nelt. Poli­ti­ske milepæ­le som oprø­ret i Øst­tys­kland i 1953, Ungarn 1956, Tjek­kos­lo­vaki­et 1968 og Soli­da­ri­tet i Polen i 1980 og 1981 har fyldt meget. Alt sam­men oprør, der i sid­ste ende var ret­tet mod den soci­a­li­sti­ske lej­rs cen­trum i Moskva.

Robert Eng­lish har også inter­es­se­ret sig for, hvad der er sket i Cen­tral­eu­ro­pa under kri­gen i Ukrai­ne, og for et par år siden begynd­te han at note­re en afstand mel­lem, hvad han hør­te i sam­ta­ler med loka­le folk i lan­de som Polen og Tjek­ki­et, og det han læste i den loka­le pres­se på den ene side, og så de syns­punk­ter, der som en homo­gen lind strøm flød gen­nem vest­li­ge medi­er, tæn­ket­an­ke og meningsmålinger.

Eng­lish siger:

“Den abso­lut­te opbak­ning til Ukrai­ne, snak­ken om soli­da­ri­tet og hjælp til flygt­nin­ge, som var tyde­lig i kri­gens før­ste år, hav­de ændret sig. Det sam­me hav­de synet på EU og NATO. Almin­de­li­ge men­ne­sker sag­de noget andet til mig, end det man kun­ne læse i vest­li­ge medi­er. Der var en sti­gen­de util­freds­hed, især for­di kri­gen i de lan­de hav­de sto­re øko­no­mi­ske kon­se­kven­ser, og for­di de ikke er så rige.”