Aarstiderne brander sig på bæredygtighed, men bliver nu anklaget for ”klokkeklar greenwashing”
Det korte af det lange
Aarstiderne, der sælger økologiske madvarer til danskerne, lever ikke op til virksomhedens egne retningslinjer for bæredygtighed, når de sælger bundtrawlet fisk til deres kunder.
Det erkender de selv over for Frihedsbrevet.
Eksperter kalder brandingen for greenwashing og vildledning af kunder.
Hele historien
Aarstiderne har siden sin spæde begyndelse slået sig op på bæredygtighed og omtanke for miljøet.
Ifølge virksomheden er det rettesnoren, når de ”nøje udvælger” råvarer, der er ”de bedste for dig og planeten” til deres kunder.
Men den rettesnor lader til at være sprunget.
Frihedsbrevet kan nemlig afsløre, at Aarstidernes kunder, der modtager de såkaldte måltidskasser, i flere tilfælde har fået fisk, der er fanget med fangstmetoden otb – også kaldet skovlbundtrawl.
Aarstiderne hævder ellers at følge Verdensnaturfondens fiskeguide, hvor netop en række fiskearter, der er fanget med skovlbundtrawl, er markeret med rødt, da det er skadeligt for havmiljøet.
Alligevel har Frihedsbrevet set dokumentation for, at Aarstiderne har leveret flere pakker med fisk, hvor fangstmetoden er anført som otb, i sine måltidskasser.
Aarstiderne erkender i et skriftligt svar til Frihedsbrevet, at de ikke har efterlevet retningslinjerne.
“Vi har omgående sikret, at der ikke lander fisk fra WWF’s (Verdensnaturfonden, red.) røde liste i vores måltidskasser til næste uge og fremover,” skriver virksomheden til Frihedsbrevet.
Et eksempel på fisk i Aarstidernes måltidskasser, der er fanget med fangstmetoden otb, som det fremgår nederst til venstre på billedet. Privat foto
Store miljømæssige konsekvenser
Henrike Semmler Le, der er seniorrådgiver hos Verdensnaturfonden, siger, at hvis virksomheder brander sig med at bruge fondens fiskeguide, er forventningen, de overholder den.
“Hvis man som erhvervsdrivende siger, at man følger fiskeguidens anbefalinger, så forventer vi selvfølgelig også, at man gør det,” siger Henrike Semmler Le.
Hun bekræfter, ud fra den dokumentation, Frihedsbrevet har sendt, at visse produkter fra Aarstiderne står markeret som rød i deres fiskeguide.
”Da det danske havmiljø er meget presset, vil den samlede vurdering oftest være, at fisk fanget med bundtrawl – herunder også skovlbundtrawl – i danske farvande ender med en rød mærkning”, siger Henrike Semmler Le.
Stefan Neuenfeldt, seniorforsker på DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, stemmer i. Han forsker i dynamikker i økosystemer i havet, og for ham hersker der ingen tvivl om, at skovlbundtrawl ligger nederst på listen over skånsomme fangstredskaber.
“Fangstmetoden er absolut en af de metoder, der har størst miljømæssige konsekvenser for havet og for biodiversiteten,” siger Stefan Neuenfeldt.
Og det er der en særlig grund til. Fangstmetoden er nemlig kendetegnet ved, at skovle kører hen over havbunden, og det kan have betydning for bestanden af bundlevende fisk og havdyr, forklarer marinebiolog og seniorforsker på Aarhus Universitet, Jørgen L.S Hansen.
“Der findes forskellige former for trawling. Nogle er værre end andre for havmiljøet. Bundtrawl med skovl anser jeg for en af de værste,” siger han.
Pynter sig med lånte, grønne fjer
Når Aarstiderne prædiker bæredygtighed, men ikke selv praktiserer det, klinger det mere end hult i ørerne på Lars Thøger Christensen, der er professor på Department of Management, Society & Communication på CBS.
”Det lyder som et klokkeklart eksempel på greenwashing. Det er helt vildt, faktisk”, siger han.
Lars Thøger Christensen mener også, at det kan være svært for den enkelte kunde selv at gennemskue, om produkterne lever op til de bæredygtige standarder.
”De har hugget en hæl og klippet en tå, virker det til. De pynter sig med lånte fjer. Og det er nok de færreste af kunderne, der har opdaget det eller ved, hvad de tre bogstaver (otb, red.) dækker over. Uanset hvilket foretagende der er tale om, så fortjener der at blive kastet lys på sådanne problemstillinger,” siger Lars Thøger Christensen.
Den samme vurdering kommer fra Maja Effersøe Khan, der er politisk konsulent i Forbrugerrådet Tænk.
”Hvis man oplyser i sin markedsføring, at man ikke køber fisk, hvis art eller fangstmetode figurerer på den røde liste i WWF’s fiskeguide, og så alligevel gør det, så er det vildledende.”
Frihedsbrevet har fået et skriftligt svar fra Aarstiderne, der oplyser, de efter aftale med deres leverandør ikke burde få tilsendt fisk, der er i strid med deres fiskepolitik:
“Grunden til, at vi indimellem har tilladt fisk fanget med bundtrawl, er, at WWF også har fisk fanget på trawl på deres ”gule liste” – eks. mørksejen og hellefisken.
Vi har omgående sikret, at der ikke lander fisk fra WWF’s røde liste i vores måltidskasser til næste uge og fremover.
Vi har desuden indskærpet forholdene om, at vi aldrig vil modtage fisk fra WWF’s røde liste, over for vores leverandør. Derudover har vi skærpet vores kontrol med fiskeleverancerne, så vi kan sikre, at fejlen ikke sker igen.
Tak for at gøre os opmærksomme på problemet.”
Frihedsbrevet har spurgt Aarstiderne, hvor store mængder trawlfanget fisk, der er blevet leveret til deres kunder.
De er ikke vendt tilbage på vores spørgsmål.