Sådan er det at være lejer hos landets udenrigsminister: Her er Løkkes pengemaskine
Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og konen Sólrun har tjent godt til opsparingen ved at leje en lille del af deres hus i Græsted ud. En lille “lejlighed” på 37 kvadratmeter til knap 8.000 kroner om måneden. Frihedsbrevet har talt med den enlige buschauffør Claes Hoppe, der sammen med sin hund har boet på Løkkes matrikel i et år. Han fortæller, at Løkke-parret trods gentagne rykkere ikke kunne fremsende en lejekontrakt, og at lejemålet fremstod beskidt med spindelvæv, da han flyttede ind. Ifølge 50-årige Claes Hoppe blev resten af huset udlejet på Airbnb til mestendels udenlandske håndværkere.