Emil Findalen

Berlingske Media er netop blevet solgt til den norske mediekoncern Amedia for 750 millioner.  Med salget følger en kritik af mediestøtteordningen, fordi kritikere mener, at prisen for Berlingske er ekstra høj på grund af de mange mediestøttemillioner.

Koncernchef for Berlingske Media Anders Krab-Johansen bestilte en hemmelig rapport om medarbejdernes adfærd på sociale medier. Den skulle gøre Krab klogere på mediernes dækning af metoo, hed det. Flere medarbejdere følte sig overvåget og oplevede, at deres chef holdt øje med dem, og at de skulle passe på med, hvad de skrev på sociale medier. Rapporten var hemmelig. Men nu har Frihedsbrevet fået fat i rapporten og kan derfor fortælle, hvad der står i den, og hvilke medarbejdere det handlede om.

Gennem de sidste par år er B.T. blevet markant mindre – både hvad angår antallet af læsere og medarbejdere.  Men det er ikke det eneste, der har forandret sig på gangene i Pilestræde i København.  En ny chefredaktør har nemlig ændret kursen for den gamle tabloidavis, og det kan medarbejderne i den grad mærke.  En lang række medarbejdere, både nuværende og tidligere, som Frihedsbrevet har talt med, beskriver en dagligdag, hvor chefredaktør Simon Richard Nielsen sætter en uforståelig, men konsekvent borgerlig kurs med Berlingske Medias direktør, Anders Krab-Johansen, i ascendanten.  Medarbejderne fortæller om en chef, der går op i tal og analyser, men hverken forstår sig på eller interesserer sig for journalistiske processer, og om en B.T.-redaktion, hvor reglerne for journalistikken på godt et år har ændret sig til det værre. Til et sted, hvor politiske holdninger gennemsyrer det hele, hvor man skal råbe højt for at blive hørt, og hvor kvantitet trumfer kvalitet.

Skriver kirker “gaver” i stedet for “donationer” i deres regnskaber, mister de retten til at være trossamfund. 29 menigheder i Danmark, hvor over halvdelen er kristne kirker, har på fem år, af Kirkeministeriet, fået frataget retten til at være trossamfund og dermed retten til at vie par, have udenlandske prædikanter og skattefrihed, hovedsageligt på grund af mindre fejl i deres regnskab. “Man trækker jo tæppet væk under de trossamfund for at have lavet småfejl og afleveret rettelserne til deres regnskab for sent. Det er en urimelig hård straf,” siger generalsekretær Emil Hilton Saggau fra Danske Kirkers Råd.

Den danske journalist Knud Holmboe blev dræbt i den arabiske ørken i 1931, og lige siden har man forsøgt at opklare mordet. Den mest gængse teori har været, at det var et tilfældigt rovmord.

Instagrammer, foredragsholder og forfatter Gry Jexen har stor succes med at udbrede kendskabet til oversete kvindefigurer i historieskrivningen – især gennem sin profil Kvinde Kend Din Historie med godt 89.000 følgere på Instagram. Men samtidig har hun lagt sig ud med flere forskere indenfor samme felt. De mener, at Jexen tager æren for noget, hun ikke selv har fundet frem til.

Tidligere klimaminister Dan Jørgensen (S) agerede redaktør for Katherine Diez og lugede ud i hendes offentlige udtalelser, mens de var kærester. Det fortæller Diez i sin nye bog. Blandt andet gav Diez et langt interview til Euroman, som ministeren – ifølge Diez – redigerede med hård hånd.

Helsingørs biskop rejser nu en tilsynssag og varsler en mulig erstatningssag, efter at den tidligere præst og nuværende menighedsrådsformand i Farum købte sin bolig af kirken for knap 200.000 kroner under vurderingen, uden boligen blev sat offentligt til salg.

Men også i Odder og Middelfart har præster købt deres præsteboliger af kirken, uden det har været muligt for andre skatteydere at afgive bud.

En kirke på Fyn bliver nu ramt af en større sag om mulig nepotisme.

Kirkeværgen og menighedsrådsmedlemmet Lars Dibbern ejer nemlig også et vvs-firma, som siden 2019 har lavet opgaver for kirken for godt en million kroner – uden at nogen af opgaverne har været i udbud. Dertil kommer, at Lars Dibberns far er kirkens byggerådgiver og har skrevet under på regningerne fra sønnens vvs-firma.

Fyens Stift kræver nu en redegørelse af menighedsrådet.

Når en arkitekt får til opgave at renovere en kirke, er der ofte brug for et sæt dyre lamper til det gamle kirkeloft.

I en række tilfælde, som Frihedsbrevet har gennemgået, vælger arkitekten lamper, som arkitekten selv har designet, og som arkitekten derfor indkasserer rettighedsprocenter for ved et salg.

Det glemmer arkitekten bare at fortælle til de intetanende menighedsråd.

Eksperter mener, at sagen er på kanten af loven.