Isak Hüllert

Man kunne fristes til at tro, at Donald Trumps interesse for Grønland var forduftet. At han havde fjernet sit blik mod nord på grund af de mange andre politiske opgaver ude i verden og på hjemmefronten – især fredsprocessen om krigen i Ukraine. Men sådan er det ikke.  Planen om at overtage Grønland fortsætter nemlig ufortrødent ifølge to amerikanske kilder, som var mest involveret, da Grønlandskrisen toppede for få måneder siden. I en særlig spørg-mig-om-alt-udgave af podcasten The Charlie Kirk Show, som udkom i mandags, spurgte en lytter ved navn Josh ind til øen.  “Hvad sker med Grønland?” sagde han. “For i begyndelsen talte man en del om, at Trump ville købe det. Men nu hører man ikke så meget om det længere.”

Gennem en række portrætter af tech-milliardærerne tæt på Donald Trump har Frihedsbrevet kortlagt et centralt element i USA’s nye politiske orden og magtlandskab. I denne artikel afdækker vi det netværk, der binder dem sammen. De libertære tech-chefer fra Silicon Valley har vundet betydelig indflydelse i Trump-administrationen og ført en markant ideologisk vision med sig helt ind bag murene i Det Hvide Hus. De har kendt hinanden i årtier, investeret sammen og opbygget et stærkt netværk, der i dag rækker dybt ind i magtens centrum. Da Donald Trump i januar blev indsat som præsident, sad tech-moguler som Jeff Bezos, Mark Zuckerberg og Elon Musk på forreste række som udstillede trofæer. Det var en magtdemonstration uden lige – et sindbillede på, at USA’s teknologiske elite nu havde sluttet sig til den nyvalgte leder og stod til at få voksende indflydelse. Men ikke alle fra Silicon Valley var til stede i Kongressens rotunde. En anden, mere diskret – og langt mere indflydelsesrig – gruppe tech-entreprenører med tætte bånd til Trumps inderkreds og centraladministrationen holdt sig ude af rampelyset. Denne gruppe af tech-milliardærer er også kendt som PayPal-mafiaen – de oprindelige stiftere og ansatte hos betalingstjenesten – og hertil kommer “familiens” nære ven, Marc Andreessen. Ud over Andreessen tæller tech-kredsen investorerne Peter Thiel og David Sacks – samt Elon Musk, der dog for nylig røg ud i en bitter, offentlig fejde med Trump. Thiel og Musk har været forbundet siden PayPal-årene i slutningen af 90’erne, som førstnævnte grundlagde, og sidstnævnte arbejdede som CEO for. David Sacks, Trumps toprådgiver indenfor kunstig intelligens og kryptovaluta, samt Ken Howery, Trumps nominerede ambassadør til Danmark, er også en del af den stiftende kreds i PayPal. Howery forblev nært forbundet til Thiel. De to stiftede ventureselskabet Founders Fund sammen og arbejdede hos Clarium Capital i årene efter PayPal blev solgt.  I ryggen har de alle fire en underskov af nære, ansigtsløse allierede, der kredser om stifterne af betalingstjenesten, der ved dets frasalg gjorde dem til nogle af USA’s rigeste og affødte en stribe store teknologi-succeser.  Siden århundredeskiftet har mændene opbygget venskaber, arbejdet tæt sammen, investeret i hinandens selskaber, siddet i de samme bestyrelser, konkurreret heftigt indbyrdes og svømmet i de samme sociale, kulturelle og politiske farvande.  “Vi taler i virkeligheden om 20 eller 30 personer, der har en helt uforholdsmæssig stor magt – og som konstant taler sammen. De taler bogstaveligt talt bare hele tiden med hinanden,” siger Silicon Valley-historikeren Margaret O’Mara til Frihedsbrevet. For et års tid siden besluttede PayPal-mafiaen sig for at stille sig bag præsident Donald Trump og vicepræsident J.D. Vance og kastede sig dermed for alvor ind i politik. Firkløveret er på mange måder stadig intakt, trods Elon Musks konflikt med bevægelsens høvding. Deres fælles vision fremmes af Sacks og Andreessen samt af Theils og Musks mange allierede i administrationen. Indtil videre synes tech-milliardærernes støtte til Trump at have givet pote – både politisk og økonomisk. Men de har også lidt nederlag, mødt forhindringer og skabt sig fjender i Make America Great Again-bevægelsen, heriblandt Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon, der har lovet sin iltre følgerskare, at han vil gøre alt, hvad han kan for politisk at udradere indflydelsesrige tech-moguler som Musk.  Tesla-chefen forlod Washington med et blåt øje og har siden været i åbent skænderi med Trump på især sociale medier. Samtidig har hans nære Silicon Valley-venner vist sig at være adrætte nok til at tilpasse sig det omskiftelige politiske klima og se, hvor meget de kan få ud af omvæltningerne i Washington.

Selvom Donald Trumps venskab med Elon Musk gik op i spektakulære flammer, står USA’s præsident ikke tomhændet tilbage. For verdens rigeste mand er langt fra den eneste tech-milliardær, der har hans øre.  Den succesrige venturekapitalist Marc Andreessen har siden sidste års valg vundet betydelig indflydelse i Washington og spiller i dag en nøglerolle i den nye magtakse mellem Silicon Valley og Det Hvide Hus.  Andreessen er uformel rådgiver til præsident Trump, hvis administration også er befolket med folk fra hans netværk, og han var med til at håndplukke personale til administrationen og igangsætte Elon Musks nedskæringstiltag, DOGE.  Ligesom andre tech-profiler sprang Andreessen ombord på Trump-vognen sidste sommer efter fire år med Joe Bidens tech-politik. Den 54-årige investor havde i årevis doneret til Det Demokratiske Parti, men som reaktion på USA’s politiske og kulturelle omvæltninger gennemgik Andreessen en forvandling, der sendte ham i armene på Trump-bevægelsen. “Han gik fra at være allieret med eller sympatisk indstillet over for Demokraterne til meget tydeligt og eftertrykkeligt at stille sig på Trumps side,” siger Margaret O'Mara i et interview med Frihedsbrevet. Hun er historiker ved University of Washington og forfatter til den anmelderroste bog The Code: Silicon Valley and the Remaking of America.  Andreessens højredrejning skete gradvist gennem en række små brud og er på mange måder eksemplarisk for en bredere tendens blandt den kreds af tech-chefer, der valfartede til Trump under sidste års præsidentvalg. Det endelige knæk, der for alvor gjorde tech-milliardæren Andreessen modtagelig for Trump-lejrens tilnærmelser, indtraf under et møde i Det Hvide Hus i maj sidste år, har han fortalt. Marc Andreessen og forretningspartneren Ben Horowitz var bekymrede over den førte tech-politik og rejste til Washington D.C. for at tale med USA’s daværende præsident, Joe Biden, om kunstig intelligens. Men han var ikke til rådighed. I stedet blev de sat sammen med højtstående embedsfolk, som ifølge Andreessen præsenterede en skrækindjagende national plan for AI: Staten ville kontrollere kunstig intelligens. To til tre store selskaber ville få lov til at udvikle teknologien under strengt opsyn og regulering, og der ville ikke længere være fri leg for små virksomheder. “Der kommer ikke til at være nogen startups. Det her med, at I tror, I bare kan starte firmaer, skrive kode og lægge det ud på internettet – de dage er forbi. Det kommer ikke til at ske,” husker Andreessen, at der blev sagt under mødet.

Hovedrig tech-investor. Podcastvært. Medstifter af PayPal. Peter Thiels gamle studiekammerat. David Sacks har mange ansigter, men i dag rådgiver han USA’s præsident om kryptovaluta og kunstig intelligens. Silicon Valley-mogulen er en af hovedarkitekterne bag den konstellation af tech-milliardærer, der støttede Trumps valgkamp i 2024 med heftige donationer og salgsfremstød på internettet – og siden er han rykket ind i magtens korridorer i en grad, der ikke er set før. I tredje artikel i Frihedsbrevets portrætserie om Donald Trumps magtfulde allierede fra tech-verdenen tegner vi gennem fire kilder et portræt af Trumps foregangsmand i Silicon Valley under sidste års valg, som nu former USA’s politik inden for to af de mest transformative teknologier.

Den californiske journalist og tidligere politiske rådgiver Gil Duran er bekymret og frustreret. Men også lettet over, at verden omsider begynder at lytte.  I årevis har han, nærmest som enmandshær, råbt vagt i gevær om de antidemokratiske ideer, der vinder frem i Silicon Valleys øverste lag. Nu ser han tech-fyrsternes visioner udfolde sig i fuld flor med Donald Trump i Det Hvide Hus.  Det, der engang virkede som hede, science fiction-agtige feberdrømme, præger nu den officielle politik i Washington, siger Duran til Frihedsbrevet og henviser til USA’s nye forhold til Kongeriget Danmark. “Donald Trump har længe været fascineret af Grønland,” siger Duran over en telefonforbindelse.  “Men det, vi ser nu, er, at fortællingen om øens geostrategiske placering og naturressourcerne flettes sammen med tech-verdenens ambitioner om at opbygge nye zoner, netværksstater, i Grønland.” En vision, som USA’s kommende ambassadør i Danmark, Kenneth Alan Howery, efter sigende deler, fortæller tre kilder til Reuters. Howery er en af Silicon Valleys gulddrenge. Den 49-årige iværksætter og investor var med til at grundlægge betalingsløsningen PayPal, som revolutionerede online-handlen, og senere venturefond-giganten Founders Fund med sin nære ven Peter Thiel. Nu står han overfor sit livs måske største og mest komplicerede aftale.  For hvis han bliver godkendt som ambassadør, hvilket ventes at ske i løbet af de næste par måneder, vil Howery formentlig blive Trumps spydspids i mulige forhandlinger om at indlemme Grønland i De Forenede Stater — noget, han ifølge venner var særligt tiltrukket af.

Tech-mogulen Peter Thiel står bag banebrydende virksomheder som PayPal og Palantir og var en tidlig investor i flere af Silicon Valleys største succeser. Men sideløbende med sine forretningseventyr har mangemilliardæren i det seneste årti opereret i kulissen som kongemager på den amerikanske højrefløj.  Det var Thiel, der forbandt Donald Trump med vicepræsident J.D. Vance, og i dag sidder adskillige personer fra Thiels netværk på nøgleposter i Trump-administrationen, hvor de er med til at støbe kuglerne til USA’s indenrigs- og udenrigspolitiske kurs.  Frihedsbrevet har interviewet teknologen Dave Troy om netværkets overstyrmand, deres idéer og præg på Washington. Som det første danske medie har Frihedsbrevet også talt med en anonym kilde, der i årevis forvaltede Thiels personlige formue. Dette er første artikel i Frihedsbrevets artikelserie ‘Trumps tech-milliardærer’.

Det Internationale Spionmuseum i Washington, D.C. anslår, at der er over 10.000 spioner i storbyen. “Verdens spionhovedstad,” er byen blevet døbt af det lokale magasin Washingtonian. Ifølge folk med kendskab til efterretningshåndværket er det netop her, verdens lande udstationerer deres bedste agenter. At et skyggefuldt og sofistikeret netværk af udenlandske og amerikanske spioner opererer i verdens mest magtfulde by, hvor både USA’s efterretningstjenester og mere end 175 ambassader har base, giver sig selv. Men i weekenden – efter at det kom frem, at Trump-administrationen angiveligt har beordret USA’s 18 efterretningstjenester om at øge sin spionage mod Danmark – valgte den danske mission i Washington at åbne portene for tusindvis af byens indbyggere. Over 5.000 nysgerrige gæster troppede op til åbent hus i ambassadekvarteret, få kilometer fra centrum – og Frihedsbrevet var også med for at lodde stemningen, tale med ambassadens ansatte, Danmarks ambassadør, Grønlands mand i Amerika, amerikanske besøgende – og ikke mindst: lede efter spioner.

Et lovforslag, der vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) vidtrækkende beføjelser til at indsamle, integrere og analysere enorme mængder data om danske borgere, er blevet mødt med så voldsom kritik, at det nu er udskudt til efter sommerferien. PET-udspillet vil bane vejen for masseovervågning og profilering af befolkningen – uden krav om mistanke mod den enkelte borger eller pligt til at orientere dem. Ifølge mediet Radar er det sandsynligvis Palantir Technologies, der skal levere data- og analyseplatformen til PET. Softwaren fra den kontroversielle amerikanske tech- og forsvarsvirksomhed vil udruste ordensmagten med teknologi til at sammenkøre, analysere og visualisere enorme mængder følsomme oplysninger om danskerne – hentet fra alverdens myndigheder, registre, sociale medier og kommercielle datamæglere. Det har vakt bekymring blandt politikere, udenrigspolitiske tænkere og tidligere efterretningschefer. Ikke kun for potentialet for masseovervågning af danskere, men at Palantirs adgang til danske systemer og detaljerede datasæt udgør en sikkerhedstrussel med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus. For techgiganten med en blakket forretningsportefølje har tætte forbindelser til Trump-lejren. Ligesom amerikanske troppers tilstedeværelse på dansk jord og ejerskab af amerikansk-kontrolleret militært isenkram nærer betænkeligheder, breder der sig en frygt for, at Palantirs software kan blive et redskab for Trump-regeringens udenrigspolitiske ambitioner – eksempelvis ønsket om at overtage Grønland.  Frihedsbrevet har interviewet den prisvindende amerikanske journalist Ali Winston, der for nogle år siden kulegravede Palantirs rolle i New Orleans’ politi for techmediet The Verge.  Han mener, der er god grund til at være bekymret fra dansk side. “Jeg synes, bekymringerne i Danmark er fuldt berettigede. De er faktisk længe ventede,” siger Ali Winston, som advarer mod at samarbejde for indgående med Palantir.   “Hvis jeg var jer, ville jeg tage et grundigt og kritisk kig på at afkoble jeres kritiske infrastruktur fuldstændigt fra Palantir. Fordi det er en ideologisk aktør. Hvis man er bekymret for national suverænitet og datasikkerhed, bør man ikke have dette selskab i sine systemer,” lyder Ali Winstons vurdering. Hvorvidt vedtagelsen af PET-loven faktisk vil være udslagsgivende, hvad Palantirs adgang til fortrolige danske oplysninger angår, er ikke sikkert. For den formodede leverandør har længe haft sine fangarme i danskernes digitale nervecentre.

I denne måned er de første F-35-kampfly begyndt at patruljere luftrummet over Danmark. Og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har sagt, at der skal købes flere jagerfly som dem – de såkaldte stealth-fly – som en del af den lynoprustning, regeringen har igangsat.  De 27 F-35-kampfly, Danmark har købt og bestilt fra USA, kommer nemlig til at udgøre en hjørnesten i det danske forsvar. Men i kølvandet på Donald Trumps politik over for Ukraine, Europa og Rusland har der bredt sig en rædsel for, at USA pludselig kan kortslutte militært udstyr, som er blevet solgt til andre lande, fra distancen.  Tværs over det europæiske kontinent har magthavere stillet sig selv spørgsmålet: Kunne den amerikanske administration finde på at gå så langt som at hæmme NATO-allieredes våbensystemer?  Den nye udenrigspolitiske kurs i USA har især fremkaldt betænkeligheder hos europæere, hvad angår køb af F-35-kampflyene fra den amerikanske producent Lockheed Martin.  Både Portugal og Canada har udtrykt tvivl om, hvorvidt de vil købe den amerikanske våbenmastodonts flagskib, og tyskerne synes også at være på vej tilbage i tænkeboksen.  Wolfgang Ischinger, tidligere topdiplomat og leder af München Sikkerhedskonferencen, sagde sidste måned til Bild, at hvis USA kunne finde på at begrænse de tyske F-35-fly, som de har gjort med Ukraines F-16-fly, “så kan spørgsmålet om at annullere kontrakten komme på tale”. Europas verserende bekymringer fik endnu et nøk opad sidste måned, da Donald Trump, under en præsentation af et andet kampfly fra producenten Boeing, foreslog, at USA fremover bør sælge “nedtonede” fly til sine allierede, fordi “de en dag måske ikke længere er vores allierede”. “Vi foretrækker at skrue ned for dem med omkring ti procent,” sagde præsidenten bag skrivebordet i Det Ovale Kontor. Men spørger man våbenfabrikanten Lockheed Martins tidligere sælger i Danmark, så mener han, at væsentlige nuancer går tabt midt i al paranoiaen – og at der ikke er grund til bekymring. To forsvarseksperter med indgående kendskab til jagerfly, som Frihedsbrevet har talt med, bakker ham op – mens én er mere skeptisk.

Dagen før præsident Trump lancerede sin toldoffensiv, trådte hans vicerådgiver for national sikkerhed, Alex Wong, op på scenen i en konferencesal få gader fra Det Hvide Hus. Anledningen var det årlige SAFE Summit – et højprofileret seminar om råstoffer, energi og forsyningsikkerhed. Hundredvis af jakkesætklædte embedsfolk, erhvervsledere og sikkerhedspolitiske topfolk var stimlet sammen og sad klar med kaffe og bærbarer ved lange konferenceborde, mens et skarpt, blåt lys fra storskærmen glødede ned over salen. Få minutter inde i åbningstalen kom sætningen, som mange tilsyneladende frygtede – men som Wong gradvist havde bygget op til: “Præsidenten ønsker at opbygge en lys fremtid sammen med Grønland.” Et gisp skar gennem salen. “Sammen kan vi få adgang til de enorme, uudnyttede ressourcer i og omkring Grønland. Og ved at gøre det med amerikanske investeringer og ekspertise, vil det berige det grønlandske folk – og gøre den frie verden mere sikker,” sagde Wong. Bag ham viste den futuristiske storskærm overskriften: Energi og Stormagtsrivalisering, hvilket er dét, det hele drejer sig om nu. I optakten til kommentaren om Grønland forklarede Wong, hvorfor USA nu retter blikket mod det danske territorium.