Isak Hüllert

Valgstederne i New York lukker, og en halv time senere eksploderer byens ældste øl-gårdhave, Bohemian Hall & Beer Garden, i ekstase. Den lokale helts navn blinker på storskærmen: Zohran Mamdani wins race for mayor.  Der lyder et brøl fra de mere end 1500 fremmødte, der står samlet under glødende lyskæder og efterårsblade i Astoria, Queens, hvor Mamdani bor med sin kone i en toværelseslejlighed. De ræverøde newyorkere springer op, omfavner hinanden, hæver deres telefoner og skilte med teksten “En by, vi har råd til” mod nattehimlen – som for at indfange det øjeblik, hvor politik bliver til eufori, og det utænkelige bliver virkeligt. “Nu er det her,” siger en grædende kvinde ved navn M.J. Geier. “Det har været meget svært i meget lang tid”. “Det er virkelig spændende,” tilføjer hun, inden hun tørrer øjnene og forsvinder bag folkemængden med sin vennegruppe. Spændende bliver det. For New Yorks nyvalgte borgmester – Zohran Mamdani, den 34-årige socialist, som repræsenterer Astoria i delstatens folkeforsamling – får svært ved at levere på sine ekstremt populære løfter. Det erkender flere af hans glædesfyldte tilhængere også i interviews med Frihedsbrevet på valgnatten.

Det vakte stor opsigt i sidste uge, da Donald Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon i et interview med The Economist sagde, at “Trump bliver præsident i ‘28, og det må folk bare vænne sig til”. “Der er en plan,” konstaterede Bannon, selv om USA’s 22. forfatningstillæg klart forhindrer, at en person kan vælges til præsidentembedet mere end to gange – selv med en pause mellem perioderne. Tillægget blev ratificeret af to-tredjedele af USA’s delstater i 1951 efter Franklin D. Roosevelts fire perioder.  Teoretisk set kunne forfatningen ændres for at ophæve det 22. tillæg og tillade en tredje periode. Men at ændre forfatningen i dette tilfælde – med det nødvendige to-tredjedels flertal i begge Kongressens kamre og et flertal af stemmerne i 38 stater – er praktisk talt umuligt. Trump har siden sin valgsejr flirtet med idéen om en tredje periode som præsident. Han sælger kasketter med teksten “Trump 2028” til 50 dollar og har ved flere lejligheder ladet antyde, at en tredje periode kunne være mulig, og at han ville “elske” det.

I sommer, kort før udgivelsen af sin bestsellerbog om Kina, tilbragte Dan Wang fire uger i København med sin kone.  De fredfyldte dage gik med at spise kardemommesnurrer, gå ture gennem Carlsberg Byen og beundre byens funktionalitet. Især infrastrukturen gjorde indtryk, fortæller den canadiske techanalytiker over en Zoom-forbindelse fra San Francisco. Alligevel tog det ikke lang tid, før idyllen krakelerede, og Wangs bekymringer for Europas fremtid tonede frem. “Jeg tænkte, at hvis det her er det bedste, EU har – København, et sted med stærk vækst – så gør det mig ikke ligefrem sprudlende optimistisk for fremtiden,” siger Wang, der er senior fellow ved Stanford Universitys Hoover Institution i Californien. Skulle man destillere Wangs bekymringer, ville det være, at Europa halter bagud økonomisk i forhold til USA og Kina. Kontinentet mangler gåpåmod og visioner for verdens fremtid. I Kina og USA ser de fremad med en dynamik, man ikke finder i Europa eller Japan længere.

Amerikanerne Tom Dans og Drew Horn skal til møde på den danske ambassade i Washington. Begge mænd havde højtstående stillinger i Donald Trumps forrige administration og var nogle af mændene bag den amerikanske charmeoffensiv i Grønland op til det grønlandske valg tidligere i år.   Møderne sættes i stand, efter at flere danske og udenlandske medier har kunnet berette om en amerikansk påvirkningskampagne i Grønland.  Men mændene afviser, at de er kaldt til møde på grund af mistanke om amerikansk påvirkning. De fortæller begge, at møderne er ud af en række møder mellem dem og ambassaden

Danskere kigger mod nattehimlen og ser fjendtlige droner – eller også tror de, de ser dem.  Den seneste uges krænkelser af dansk luftrum og dertilhørende frygt for, at fremmede øjne kigger direkte ned på vores kritiske infrastruktur, har udløst panik over hele landet.  Og for at gøre ondt værre lod torsdagens befippede pressemøde fra regeringstoppen kun til at øge bekymringerne.  Men handler det hele kun om droner – eller handler det også om os selv? Frihedsbrevet har talt med den amerikanske sociolog Robert Bartholomew, som er en af verdens førende eksperter i massehysterier og sociale panikker.  Ifølge ham lægger ugens droneobservationer i dansk luftrum sig mere op ad massehysterier, som vi kender dem fra historien, end op ad reelle militære trusler. “Historien gentager sig aldrig, men den rimer,” forklarer Bartholomew til Frihedsbrevet.  “Der har været mange UFO-bølger gennem tiden. Lige nu er droner det nyeste.” Dr. Bartholomew er æreslektor ved Institut for Psykologisk Medicin på University of Auckland i New Zealand og forfatter til adskillige bøger om emner i videnskabens gråzone, heriblandt UFO’er, Bigfoot, søuhyrer og hjemsøgte huse. Det er ikke, fordi Bartholomew selv er gået på jagt efter afskyelige snemænd eller spøgelser – i stedet forsker han i, hvordan kulturelle og sociale fænomener påvirker vores kollektive menneskelige adfærd. Det gælder især i tilfælde af massehysterier, sociale vrangforestillinger og troen på det overnaturlige.

Han har siddet i en af de mest magtfulde stillinger i verden, forhandlet med Xi Jinping, Vladimir Putin og Kim Jong-Un og har kendskab til efterretninger, der er så følsomme, at de kun bliver delt i de mest sikre rum.  Han har været med til at forme nogle af de største udenrigspolitiske beslutninger i USA’s nyere historie, og han fulgte Donald Trump på allernærmeste hold som national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus fra 2018 til 2019. “Trump ser alting gennem den prisme, der handler om, hvad der gavner ham selv. Han har ingen egentlig filosofi, ingen national sikkerhedsstrategi og han bedriver ikke politik på den måde, vi normalt forstår ordet,” siger John Bolton i et interview med Frihedsbrevet. Manden med det buskede hvalrosoverskæg og alvorlige blik er en af de mest markante udenrigspolitiske høge i amerikansk politik, kendt for sin umættelige appetit på amerikansk interventionisme. Med en karriere, der strækker sig over fire årtier i Washington, er det svært at pege på en anden, som har haft ligeså stor indflydelse på USA’s udenrigspolitik i det 21. århundrede. Da han arbejdede for Trump, var han også dybt involveret i det første Grønlands-fremstød og har fulgt udviklingen med bevågenhed lige siden. Han er selv tilhænger af ideen om at indlemme Grønland i USA, men Bolton er uenig med Trumps tilgang, som han mener forringer USA’s chancer for at lave en aftale. Bolton er ikke en del af den nuværende administration. Han er i dag yt i republikansk politik. Men han florerer stadig i nyhederne: I sidste måned blev han og hans hustrus hjem ransaget af FBI-agenter på udkig efter fortrolige dokumenter, som Bolton angiveligt havde taget med sig og opbevaret ulovligt i sit forstadshjem i Bethesda, Maryland. Bolton, som allerede har fået frataget sin sikkerhedsbeskyttelse af administrationen, blev dermed en af de første konkrete ofre i Trumps hævntogt mod påståede politiske fjender. I et interview med Frihedsbrevet fortæller han nu om sin tid i verdens mægtigste embedsværk, om sit seneste besøg i Danmark, situationen i Arktis og Ukraine – og hvordan man bør forstå hans tidligere chef, der de seneste ni måneder har rystet verdenssamfundet med det ene markante politiske tiltag efter det andet. Efter nogen ventetid titter John Bolton frem på Zoom-forbindelsen og smiler pænt under sit store, men velfriserede overskæg fra sit kontor i D.C. Han er iført jakke og slips og et par tynde sølvbriller. Hans udseende fremkalder minder om Ned Flanders fra The Simpsons. Lige indtil man får øje på dekorationerne bag ham: Til højre for ham står et amerikansk flag, på venstre side har han et model-jægerfly, en miniskulptur af en hvidhovedet ørn og en væg spækket med certifikater. Først og fremmest vil jeg gerne høre om dit seneste besøg i Danmark. Hvad tog du med dig derfra? “Jeg havde fornøjelsen af at tale til Dansk Erhvervs årsmøde og mødes med flere medlemmer af Folketingets Udenrigsudvalg samt nogle danske embedsmænd. Det gav en rigtig god mulighed for at udveksle synspunkter om centrale spørgsmål som Ukraine, NATO, Grønland og andre emner. Alt i alt var jeg meget glad for besøget.”

Mordet på Charlie Kirk har antændt sorg og forargelse verden over. Men også en hævntørst i visse kredse, som kun er vokset time for time. Vreden sitrede på det sociale medie X og blandt republikanere i Washington og spredte sig hurtigt som en steppebrand.  Sent fredag eftermiddag dansk tid meddelte Utahs guvernør, at en mistænkt er blevet pågrebet. Tyler Robinson, en 22-årig mand, som ifølge efterforskere havde udtrykt antifascistiske holdninger og foragt for Charlie Kirk.  Alligevel var ledende skikkelser med millioner af følgere hurtige til at pege fingre, allerede inden et motiv eller en gerningsperson var kendt. “Venstrefløjen er mordernes parti,” lød Elon Musks reaktion lige efter attentatet. “Vi må have jernhård beslutsomhed,” udtalte Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon i sit podcast-program War Room og tilføjede:  “Charlie Kirk er et krigsof­fer. Vi er i krig i dette land. Det er vi.” “DET HER ER KRIG,” skrev den højreorienterede provokatør med kaldenavnet “Libs of Tik Tok” på X, der har 4,4 millioner følgere. Præsidenten selv var også klar i mælet, da han adresserede amerikanerne i en fire minutter lang video:  “I årevis har folk på den ekstreme venstrefløj sammenlignet fantastiske amerikanere som Charlie med nazister og verdens værste massemordere. Det er denne retorik, der er direkte ansvarlig for den terrorisme, vi har oplevet i dag”, sagde Trump.  Jonathan Keeperman, en kontroversiel skikkelse fra højrefløjen, slog fast, at “intet er udelukket. Det er sådan, jeg har det. Det er sådan, jeg har det lige nu. Intet er udelukket. Vi kan ikke have et land som dette,” og satte dermed rammerne for, hvad han mente en eventuel straf eller hævnaktion skulle indebære.  Og det er bare et mikroskopisk udvalg af den strøm af gængældelseslystne holdninger og forudsigelser om krigeriske tilstande, som deles og hyldes af titusindvis af amerikanere.

Charlie Kirk, en indflydelsesrig højrefløjsaktivist og tæt allieret med USA’s præsident, døde onsdag, efter at han blev skudt i halsen under et debatarrangement på et universitet i Utah.  De forfærdende billeder blev transmitteret verden over på sociale medier og sendte chokbølger gennem det amerikanske samfund.  Tusindvis af unge var samlet udenfor på Utah Valley Universitys campus for at høre ham debattere med studerende om alt fra transkønnede og immigration til udenrigspolitik ved et af hans famøse Prove Me Wrong-arrangementer, som den 31-årige politiske kommentator gjorde en levevej ud af. Frihedsbrevet har talt med flere personer, som har været tilknyttet Charlie Kirks konservative ungdomsorganisation Turning Point USA. En organisation, han startede som 18-årig, og som har spillet en enorm rolle i Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus. Det seneste årti er den vokset til at blive en større bevægelse, der har forandret den amerikanske højrefløj og konverteret tusindvis af unge amerikanere til Trump-lejren.

Forleden genoptog Donald Trump sit mangeårige korstog mod brevstemmer og stemmemaskiner i et længere opslag på sit sociale medie Truth Social. “Jeg vil lede en bevægelse for at afskaffe brevstemmer, og mens vi er i gang, også de stærkt ‘unøjagtige,’ meget dyre og dybt kontroversielle STEMMEMASKINER,” skrev han og meddelte, at han vil underskrive et dekret for at “bringe ÆRLIGHED ind i midtvejsvalget i 2026.”  Hvad dekretet kommer til at indebære, har hverken præsidenten eller Det Hvide Hus uddybet.  Men senere samme dag, under et møde i Det Ovale Værelse med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, sagde Trump, at “de bedste advokater i landet” var ved at udarbejde dekretet, som vil “afskaffe alle brevstemmer”, fordi stemmemetoden er “korrupt” og resulterer i snyd – en påstand, der er blevet modbevist gentagne gange. “Man kan ikke have et reelt demokrati med brevstemmer,” erklærede Trump, til trods for at USA har brugt metoden siden borgerkrigen i 1800-tallet.

Man kunne fristes til at tro, at Donald Trumps interesse for Grønland var forduftet. At han havde fjernet sit blik mod nord på grund af de mange andre politiske opgaver ude i verden og på hjemmefronten – især fredsprocessen om krigen i Ukraine. Men sådan er det ikke.  Planen om at overtage Grønland fortsætter nemlig ufortrødent ifølge to amerikanske kilder, som var mest involveret, da Grønlandskrisen toppede for få måneder siden. I en særlig spørg-mig-om-alt-udgave af podcasten The Charlie Kirk Show, som udkom i mandags, spurgte en lytter ved navn Josh ind til øen.  “Hvad sker med Grønland?” sagde han. “For i begyndelsen talte man en del om, at Trump ville købe det. Men nu hører man ikke så meget om det længere.”