Katrine Balch

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup er et af landets mest magtfulde mennesker i den offentlige sektor, hvor hver en krone skal vendes. Men det bliver der ikke skelet meget til, når den 53-årige direktør repræsenterer banken. For efter sig trækker hun et langt spor af store regninger fra rejser og ophold på luksushoteller. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle efter at have gennemgået Signe Krogstrups udgiftsbilag. 13 udvalgte rejser har kostet de danske skatteydere 605.000 kroner, viser gennemgangen.

Torsdag den 26. juni blev en dansk statsborger anholdt i Aarhus – mistænkt for at spionere for Iran. Den 53-årige mand, der har afghansk baggrund, skulle angiveligt have spioneret mod jødiske personer og lokationer i Berlin. “Muligvis” med henblik på at planlægge et terrorangreb, fremgår det af pressemeddelelsen fra den tyske anklagemyndighed. Nu kan Frihedsbrevet tilføje nye oplysninger om manden, der både trækker tråde til den tidligere afghanske regering og det muslimske miljø i Aarhus.

Amira Smajics ansættelse i Johnny Hast Hansens revisionsfirma blev startskuddet til en vej ind i det kriminelle miljø, hvor hun endte med at være “afstumpet moralsk og uden selvrefleksion”, som hun selv beskriver det. Men faderens død fik hende på andre tanker, og sådan endte Amira Smajic med at tale ud om sin kriminelle fortid i tredje og fjerde afsnit af Frihedsbrevets podcast Amira Smajic Båndene. Optagelserne blev til, længe før at Amira Smajic blev kendt i offentligheden som Den sorte svane fra TV 2-dokumentaren af samme navn, og de to interviews i afsnit tre og fire giver et indblik i Amira Smajics rejse imod at blive rockernes foretrukne rådgiver, og hvad der fik hende til at trække sig fra rollen som netop det.

Hun og hendes søstre får tæsk. Hun får klippet sit krøllede lyse hår af, og rundt om hende bliver kvinder voldtaget og slået ihjel.  Sådan husker bosnisk-muslimske Amira Smajic tiden i en koncentrationslejr under krigen i Jugoslavien, der startede i 1992, da hun var kun fire år gammel.  Amira Smajic beskriver, hvordan hun var underernæret og manglede sine tænder, og selv vurderer hun, at de nok var blevet slået ud, men hun kan ikke huske det. “Vi fik jo tæsk, altså. Vi fik bogstaveligt talt tæsk,” siger hun til Frihedsbrevet. “Det er noget, jeg helst ikke vil huske tilbage på.” Når Amira Smajic fortæller om sine minder fra koncentrationslejren, er det uhyggelige detaljer, der kommer frem. Hun beskriver en dagligdag med ydmygelser og vold, både mod børnene og kvinderne. Amira Smajic fortæller, at hendes familie forsøger at flygte fra krigen i 1992, men at de, ombord på en bus, der skal føre dem ud af landet, bliver adskilt fra Smajics far og bliver sat af i en koncentrationslejr for kvinder og børn.  Efter noget tid i Jugoslavien lukker Røde Kors lejren og flytter familien til Ungarn, hvor de endelig bliver genforenet med faderen, der i mellemtiden har været anbragt i en koncentrationslejr for mænd. Som Amira Smajic husker det, tilbringer de halvandet år i Ungarn, inden de på mirakuløs vis ender på en bus med kurs mod Danmark. Fortællingen om Amira Smajics barndom baserer sig på hendes egne erindringer og beskrivelser, hun har givet til Frihedsbrevet. Frihedsbrevet har ikke haft mulighed for at verificere detaljerne i hendes beretninger.

Sideløbende med Amira Smajics rolle som muldvarp i TV 2-dokumentaren Den Sorte Svane var hun samtidig meddeler for politiet.  Men det var ikke kun den kriminelle underverden, hun gav politiet informationer om. Politiet brugte nemlig også Amira Smajic til at overvåge, indsamle og videregive informationer om journalisterne på Frihedsbrevet og TV 2.

Den konkursramte murer og verdensberømte Trump-fan fra Grønland, 51-årige Jørgen Boassen, er pludselig blevet hvirvlet ind i den rumænske præsidentvalgkamp. Jørgen Boassen fløj nemlig til Rumænien i weekenden for at vise opbakning til en anden erklæret Trump-fan – den rumænske præsidentkandidat George Simion. Selv forklarer Boassen, at det var de amerikanske grønlands-lobbyister fra American Daybreak, der betalte hans tur. Det afviser American Daybreak imidlertid overfor Frihedsbrevet.

Den farverige marketingsmand Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff har fået store ordrer fra den offentligt ejede Odense Havn på samlet mindst en million kroner, siger han selv.  Men det er hans svoger, Tony Hamilton, der er vicedirektør for Odense Havn og øverst ansvarlig for salgs- og marketingafdelingen i det kommunalt ejede selskab.  De to har et tæt forhold og nyder ifølge sociale medier hinandens selskab med årlige vinrejser og koncerter. Odense Havn er yderst sparsomme med detaljer om det tætte samarbejde, nægter at udlevere bilag og vil ikke kommentere på ansættelsen eller svare på spørgsmål om den i øvrigt.  “Vi driver havn inden for lovens rammer, og jeg har ikke yderligere kommentarer," siger vicedirektør Tony Hamilton til Frihedsbrevet. Men efter kritik fra en ekspert og flere byrødder, fortæller havnen nu til Frihedsbrevet, at alle nødvendige foranstaltninger er sat i værk for at undgå inhabilitet, havnen nægter dog fortsat at udlevere konkrete detaljer om samarbejdet.

Transportvirksomheden SCT, som har hyret Bergur Løkke Rasmussen som lobbyist, har stævnet en borger fra den nordsjællandske by Kagerup for injurier. Noget de tidligere har truet en folketingspolitiker og ekspert med. Frihedsbrevets podcast Gribbene i Skoven opruller historien og interviewer den lokale betonarbejder, som pludselig blev stævnet for sine kommentarer på Facebook. 

21 uledsagede asylbørn under 13 år er forsvundet fra Børnecenter Sandholm de sidste fire år. Røde Kors og Center mod Menneskehandel vurderer, at børnene er i særlig risiko for at blive misbrugt til kriminalitet og blive udsat for menneskehandel. Udlændingestyrelsen oplyser, at de ikke kan tilbageholde børnene. Samtidig efterlyser politiet dem ikke, ligesom de sjældent afhører vidner i sagerne, fortæller Røde Kors. Det afføder nu skarp kritik fra Moderaterne, SF, Alternativet og Enhedslisten, der vil have de relevante ministre på banen.

Nordens største teflonfabrik, Accoat, har det seneste år været omdrejningspunkt for en række afsløringer om forurening med de sundhedsfarlige stoffer PFAS. Stofferne er blandt andet blevet fundet i alt fra jord og vand til fugleæg. Igennem hele forløbet har teflonfabrikken fastholdt, at de overholder lovgivningen og deres miljøgodkendelse, og samme forklaring har lydt fra Helsingør Kommune. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at Helsingør Kommune, der er tilsynsmyndighed med virksomheden, har givet forkerte oplysninger til Region Hovedstaden om teflonfabrikkens PFAS-brug.