Flere kameraer og ansigtsgenkendelse: Her er Hummelgaards overvågede Danmark
Peter Hummelgaard har kæmpet en brav kamp for et initiativ, der blandt kritikere hurtigt blev kendt som chatkontrol. Under Danmarks EU-formandskab forsøgte han, trods stor kritik, at få techvirksomhederne til at bryde deres krypteringer på beskedtjenester. Det lykkedes som bekendt ikke, da flere lande nægtede at bidrage til, hvad der af eksperter blev kaldt en “totalovervågning af alle europæiske borgere”. Men siden er kampen fortsat i parlamentet i Bruxelles. Og selvom det ikke lykkedes for Hummelgaard i Bruxelles, så viser Frihedsbrevets kortlægning, at han har langt mere held i overvågningssprøjten indenfor Danmarks grænser, hvor Hummelgaard i sin tid som justitsminister virkelig har skruet op for overvågningen af helt almindelige danskere.