Fri Mads #147: Slikpo­ser­nes sto­re dag

Jeg vil afhol­de mig fra at rede­gø­re alt for meget for, hvad der den 21. maj ske­te inde i Fol­ke­tings­sa­len. Det var dagen for den årli­ge afslut­nings­de­bat, der begynd­te klok­ken otte om mor­ge­nen og vare­de til klok­ken halv et om nat­ten, hvil­ket alt­så betød, at debat­ten vare­de mere end 16 sti­ve timer. 

I kor­te træk kan debat­ten opsum­me­res såle­des: Hår­de­re straf­fe, udlæn­din­ge, For­sva­ret, udlæn­din­ge, noget om nog­le hunde, udlæn­din­ge, Gaza, ulve, udlæn­din­ge, pensionsalderen.

Hvis man er sadi­stisk af natur og ger­ne vil læse en udfør­lig over­sigt over, hvad, hvem og hvor­når, vil jeg anbe­fa­le, at man slår et smut for­bi et af dag­bla­de­ne. For at gøre smer­ten mindst mulig vil jeg i ste­det hol­de mig til at frem­hæ­ve de aller­mest inter­es­san­te og sigen­de begi­ven­he­der, der udspil­le­de sig i løbet af den 21. maj på Christiansborg. 

Jeg ankom­mer til Chri­sti­ans­borg lidt efter otte, hvor nog­le til­sy­ne­la­den­de har taget ulov­lig opstil­ling ude for­an indgangen.

“Det er sid­ste gang, jeg beder jer om at gå nu,” siger en poli­ti­be­tjent til de fire fyre, der ser så usoig­ne­re­de ud, at man kun kan gis­ne om deres poli­ti­ske stå­sted. Hvis nu jeg abso­lut skul­le gæt­te, pisto­len for pan­den og alt det der, så vil­le mit bud nok være noget om Gaza, ikke mindst grun­det de tørklæ­der, de bærer om hal­sen. Et emne, der har fået et ekstra skud mor­fin ind i årer­ne, da Met­te Fre­de­rik­sen i et Ins­ta­gram-opslag for­le­den kon­klu­de­re­de, at den huma­ni­tæ­re situ­a­tion i Gaza er “dybt alar­me­ren­de”, hvil­ket blev under­stre­get med et par knu­ste hjerte-emojis. 

Inde i Fol­ke­tings­sa­len har Met­te Fre­de­rik­sen ind­ta­get taler­sto­len, hvor hun stil­ler sig selv spørgsmålet: 

“Hvad har en ulv, en ældre­check, fer­ti­li­tets­be­hand­ling, køre­kort til 17-åri­ge og en køle­hæt­te med hin­an­den at gøre?” 

For så at svare:

“Det er fem kon­kre­te eksemp­ler på, hvad poli­tik kan,” inden hun begyn­der at snak­ke om både ulve og sti­gen­de supermarkedspriser.

Så næv­ner hun kræft, inden hun siger: “Alt det, jeg her har nævnt, er eksemp­ler på poli­ti­ske beslut­nin­ger, som ska­ber kon­kre­te for­bed­rin­ger for rig­ti­ge mennesker.”

Og så gør hun noget rig­tig irri­te­ren­de, da hun går i gang med sin næste sætning:

 “Jeg kun­ne også have nævnt de faste teams, vi udbre­der i ældreplej­en, eller juni­o­r­mester­læ­ren, der lige nu gør, at sko­le­træt­te tee­na­ge­re kan få lov til at arbej­de i en virk­som­hed i ste­det for at sid­de på sko­le­bæn­ken. Jeg kun­ne også have nævnt den grøn­ne tre­part, der genop­ret­ter sto­re dele af den dan­ske natur. Jeg kun­ne også have nævnt, at vi nu afsæt­ter fle­re mil­li­ar­der til vores sund­heds­væ­sen, end nogen anden rege­ring nogen­sin­de har gjort,” siger hun, som om hun ikke lige har nævnt alle de ting.

Efter lidt mere end en halv time er hun fær­dig med at næv­ne alle de ting, hun kun­ne have nævnt, hvis hun vil­le, og såle­des kan debat­ten for alvor gå i gang. 

Der går ikke lang tid, før man begyn­der at spot­te slikpo­ser­nes ankomst til Folketingssalen. 

Af uransa­ge­li­ge årsa­ger går der slikpo­se i den, når Fol­ke­tin­get skal sam­les til både åbnings- og afslut­nings­de­bat­ten. Det vir­ker til, at de har gang i en intern kon­kur­ren­ce om, hvil­ket par­ti der kan lave flest opslag på de soci­a­le medi­er, hvori der ind­går slik. 

Det min­der mig om den­gang, man gik i nien­de klas­se og skul­le til de afslut­ten­de skrift­li­ge eksa­me­ner. Til de almin­de­li­ge sko­le­ti­mer måt­te man natur­lig­vis ikke have mad med, men det måt­te man alt­så ger­ne til eksa­me­ner­ne, hvil­ket halv­de­len af 9.b’s dren­ge udnyt­te­de til at tage to poser gif­ler, tre Dum­le-slik­kepin­de, en pose Stjer­ne­mix og tre af de der sor­te sam­ba­er med. Bare for­di de kunne.

Lige­le­des er for­skel­li­ge par­ti­er gået amok. 

Kort før frokost­pau­sen klok­ken 12 møder jeg en, der arbej­der for Mode­ra­ter­ne, som står ude for­an døren til Fol­ke­tings­sa­len med en bak­ke med rød-hvi­de slikpo­ser og ven­ter på, at de voks­ne men­ne­sker kan kom­me ud at hen­te dem. 

Inger Støj­berg har skre­vet en per­son­lig hil­sen til hver af sine par­ti­kol­le­ga­er på en pose og uddelt dis­se. Angi­ve­ligt åbne­de Susie Jes­sen (DD) alle­re­de sin klok­ken 10. Ander­le­des for­nuf­tig var Met­te Abild­gaard, der står for de Kon­ser­va­ti­ves. Hun ven­ter med at dele ud til efter frokost.

Jeg spør­ger Sól­b­jørg Jakob­sen (LA), der vare­ta­ger Alex Vanop­slag­hs opga­ver, mens han er på bar­sel, om også de har slik med. 

“Nej! Ole (Birk Ole­sen, red.) synes, det er for bør­ne­ha­vet at gå og dele slik ud,” sva­rer hun.

Sene­re på dagen læg­ger Soci­al­de­mo­kra­ti­et en video på Ins­ta­gram, hvor de spør­ger med­lem­mer­ne, hvad de har i deres taske. Uop­sigtsvæk­ken­de man­ge af dem går rundt med slik.