Fri Mads #7: Et ru, kort, rødt og meget tørt dyr
Kort og godt: Denne artikel er på 866 ord og kan læses på under fire minutter.
Noget, jeg simpelthen må af med med det samme, er, at det dags dato meldes, at Mads Brandstrup skal være administrerende direktør for de private danske medievirksomheders brancheorganisation. Nemlig dét, der så poetisk hedder Danske Medier.
For dem, der ikke ved det, er Brandstrup tidligere journalist på Dagbladet Børsen, hvorefter han gik over til ‘den anden side’. Først som pressechef for Socialdemokratiet, så faktotum for tidligere S‑strateg og stabschef Martin Rossen og slutteligt som særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen.
Kender man til den hårde kerne hos S, ved man, at forskruede idéer om pressen er gangbar mønt hos sosserne. Blandt andet stortrives en fiks idé om, at pressen altid er ude efter Socialdemokratiet, og det er ikke at stramme den at sige, at det har en snert af paranoia over sig.
Et godt eksempel på denne tankegang var den klynkende kronik fra Henrik Sass Larsens datter om den onde tabloidpresse, der har forfulgt hendes far. Kronikken fik beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at skrive på Twitter, at den “må og skal” føre til ændringer i de danske medier. Et virkelig bizart og urovækkende synspunkt, som Mads Brandstrup straks retweetede som den loyale partistøtte, han jo er.
Uanset hvad har Brandstrup haft det som sin metier at manipulere med pressen, herunder at forhindre pressens adgang til informationer, og han er utvivlsomt i besiddelse af en fortrolig viden om S, som han aldrig vil dele med de medievirksomheder, hvis interesser han nu skal varetage. Går det virkelig an? Det mener jeg selvfølgelig ikke, men det er heller ikke min hovedpine. For heldigvis er Frihedsbrevet ikke medlem af Danske Medier, og med Brandstrup i spidsen er det sikkert, at vi heller aldrig bliver det.
Midt i en agurketid
Netop nu spirer agurkerne, hvorfor det rettelig er agurketid. Så det skriver jeg om i dette nyhedsbrev, foruden lidt om hvad der er på bedding hos Frihedsbrevet i denne uge. Velkommen til.
Et ru, kort, rødt og meget tørt dyr
Agurketiden er brancheudtrykket for den tid på året, hvor medierne kører på lavblus. Dels fordi Christiansborg holder sommerferie, dels fordi journalisterne selv holder fri, og dels fordi der traditionelt ikke sker så meget om sommeren her til lands. Det vil vi gerne lave om på hos Frihedsbrevet og vil derfor tilstræbe at være det modsatte af agurketiden.
Og hvad er så det? På DR Ramasjang har de en service, hvor biolog Lars Brøndum fra Naturhistorisk Museum besvarer spørgsmål fra børn. Som for eksempel: Hvad er det modsatte af en agurk? Ifølge Brøndum er svaret, at det modsatte af en agurk er et “ru, kort, rødt og meget tørt dyr”.
Så det er, hvad Frihedsbrevet agter at være denne sommer.
Set i bakspejlet
I forrige uge kunne Frihedsbrevet fortælle om endnu en fadæse hos Radio LOUD, den statsfinansierede radiokanal til unge, som ingen unge gider at lytte til. Efterfølgende har jeg noteret mig, at debatten på Twitter har været, at hvis man – som undertegnede – har været ansat på Radio24syv (som i sin tid tabte til Radio LOUD i budrunden om en DAB-kanalen), er man både ond, dum og bitter, hvis man på nogen måde bærer ved til LOUDs blussende ligbål.
Hertil er der bare at sige, at hvis det ikke lige var, fordi staten poster hele 60 millioner skattekroner i LOUD om året, ville jeg da være komplet ligeglad med den kanal. Sagen er så bare den, at det rent faktisk er millioner af skattekroner, som bekoster tosserierne, og derfor er det nødvendigt at beskæftige sig journalistisk med LOUD.
Samtidig skal det siges, at hvis man er udstyret med bare en knivspids humoristisk sans, er det svært at finde noget, der er så underholdende i al sin elendighed, som Radio LOUD er det.
Next Level Dialogkaffe
I denne uge glæder jeg mig til at læse chefredaktør Flemming Roses nyhedsbrev Fri Tænkning. Han skriver om den amerikansk-canadiske underviser Irshad Manji, som både er feminist, muslim og lesbisk. Anledningen er Manjis arbejde med at søge dialogens vej. Især med mennesker, man er ekstremt uenig med. Man kan sige, at det er Next Level Dialogkaffe, som Manji har gang i.
Hvad jeg også ser frem til, er Simon Juls nyhedsbrev Fri Tid, hvor det denne gang handler om noget så prosaisk som brunch.
I Fri Kritik sætter Mette Høeg fokus på en hændelse, som fandt sted for præcis 95 år siden, nemlig “Pozdnysjevs forsvarstale”. Altså, forfatteren Nabokovs gendigtning af Tolstojs berømte roman Kreutzersonaten, som han fremførte for en forsamling af russiske journalister i Berlin.
Fortsættelse følger
Redaktionen bag nyhedsbrevet Fri Politik har også gode ting på vej, men det er en overraskelse. Og så er der kun tilbage at sige: Hav en god uge. Vi skrives ved om en uge. Tak for interessen.
Mvh,
Mads Brügger, chefredaktør, Frihedsbrevet