Når jeg ser til­ba­ge på det hænd­te, er det sid­ste, jeg husker, at jeg trå­d­te ind i Fol­ke­tin­get i lør­dags, hvor det var som at træ­de ind i Rød­ov­re Cen­trum i decem­ber måned. Uden­for, en skån­sels­løs, kon­ti­nen­tal kul­de og et sky­dæk­ke, der lå som en dome af bly henover Slots­hol­men. Inden­for, en kæm­pe­mæs­sig julestue, dra­pe­ret i rødt lys, der strak­te sig ud over hele Van­dre­hal­len og vide­re ned i Fæl­les­sa­len. Del­ta­ger­ne bestod af funk­tio­næ­rer ansat i Fol­ke­tin­get, tid­li­ge­re med­ar­bej­de­re, MF’ere med børn, og så ude­frakom­men­de bor­ge­re, der hav­de sik­ret sig en billet.