Fri Politik uge 48: Handlingsplanen uden handling og den ikke-akutte akutplan
Kære læser
Dette blev ugen, hvor Danmark fik sin næste finanslov for budgetåret 2024. Den ankom i en aftale, som synes enten elsket eller hadet, få ting her imellem.
Set fra den positive side er den indgået af samtlige partier på nær Enhedslisten, og det kan godt betragtes som en succes, at en parlamentarisk forsamling af modstandere kan forenes om statsbudgettet.
Det kan være værd at glædes over, at de danske partier er lykkedes med dette i en tid med øget fokus på polarisering i den politiske debat.
På den anden side kan finansloven også betragtes som alt, hvad der er i vejen med politik. Under præsentationen fik alle et minut i solen til at fortælle, hvad de har leveret på.
“SF har leveret på havmiljøet,” lød det eksempelvis fra SF’s politiske leder Pia Olsen Dyhr.
Fri Politik forsøgte efter præsentationen at få et interview med Pia Olsen Dyhr om, hvad denne sætning overhovedet betyder, men desværre forgæves. Sætter man sætningen under lup, kan det ligne, at aftalen handler mere om SF end om havmiljøet, men lad ikke dette ligge Olsen Dyhr til last alene. Hun er langt fra den første eller sidste til at benytte denne vending på Christiansborg.
Kigger man i aftalen for finansloven, står det klart, at der er aftalt en “Akutpakke til forbedring af vandmiljøet og udtagning af lavbundsjorde”.
Det ligner jo rigtig nok en leverance for havmiljøet, men nærstuderer man denne “akutpakke”, står det klart, at der alene er aftalt en økonomisk ramme for en aftale helt uden konkrete tiltag. Det er en hensigtserklæring, hvor aftalepartierne har nedfældet, at de “ønsker at forbedre tilstanden i vandmiljøet”.
Derudover står der:
“Der lægges op til, at rammen udmøntes senere på baggrund af et oplæg fra regeringen.”
Den akutte akutpakke er altså ikke mere akut, end at den først bliver konkretiseret på et senere og endnu ukendt tidspunkt.
Finansminister Nicolai Wammen (S) brillerede ved at stå for en allokering på en million kroner til renovering af en mindesten ved sin hjemby, Aarhus.
Politiken har interviewet formanden for Aarhus Samvirkende Soldaterforeninger, der end ikke var bekendt med, at pengene er på vej til deres mindesten i Skæring Hede.
“Det har jeg slet ikke hørt noget om, men det var da en glædelig nyhed, fordi vi står og har nogle problemer med vores flagstang derude, som nok godt kunne trænge til et nyt fundament,” siger han, der også selv har spørgsmål til sagen:
“Hold da op, det er godt nok mange penge. Altså en million kroner til det område alene?”
Bekræftet i, at det er tilfældet, og adspurgt til, hvilken forskel denne million kroner vil gøre, må han igen melde pas:
“Ja, det er sgu et godt spørgsmål, må jeg sige.”
Men pengene er altså på vej, må vi forstå.
Derudover er der afsat 20 millioner til landsbyfornyelse, hvilket provinspatrioterne i Danmarksdemokraterne naturligvis er euforiske over.
Fri Politik har spurgt Danmarksdemokraternes landdistriktsordfører Susie Jessen, hvor mange landsbyer hun forventer, der bliver fornyet med denne pulje, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden deadline.
Listen med bemærkelsesværdige puljer og prioriteter er længere, men vi lader det fare for nu, da vi har mere på tapetet.
Den syltede handlingsplan
Denne uge har flere ting sat gang i debatten om racisme i Danmark, og det har givet os anledning til at kigge lidt på handlingsplanen mod racisme – eller manglen på samme.
I søndags udgav Institut for Menneskerettigheder nemlig en rapport, der viser, at otte ud af ti minoritetsetniske personer har oplevet diskrimination eller fordomme inden for det seneste år.
TV 2 Echo udgav mandag dokumentaren RacismeEksperimentet, som afdækker, hvordan personer med ikke-danske navne har forringede muligheder, når det kommer til at blive kaldt til jobsamtale.
Og den 25. oktober udgav også European Union Agency for Fundamental Rights en rapport, der kortlagde, at racisme mod personer af afrikansk afstamning er værre end nogensinde før. 47 procent af 505 adspurgte afrikanere i Danmark siger, at de har oplevet racisme, og det placerer landet som nummer fire på en liste af i alt 13 europæiske lande.
Døde drømmen med Hækkerup?
Noget tyder altså på, at vi i Danmark har et problem – og det blev da også slået fast, da regeringen i januar 2022 aftalte at udarbejde en handlingsplan mod racisme.
Daværende justitsminister Nick Hækkerup var dengang begejstret for aftalen.
“I Danmark skal der være plads til at være den, man er. Derfor vil regeringen sammen med aftalepartierne bag finansloven lave en handlingsplan, der bekæmper racisme i dens mange grimme afskygninger (…) Med en konkret handlingsplan er det mit håb, at vi kan bekæmpe racisme bredt i samfundet, og jeg ser frem til arbejdet sammen med de øvrige partier,” sagde han i pressemeddelelsen.
Men spørgsmålet er, om interessen for en handlingsplan døde sammen med Nick Hækkerups politiske karriere?
Fri Politik har forsøgt at kortlægge, hvad der helt konkret er sket, siden handlingsplanen blev søsat den 24. januar 2022 – for snart to år siden – og her er det altså svært at spore en interesse. Man kan fortænke sig i, om der er sket mere end det lyttemøde, som blev afholdt for halvandet år siden.
Den ovenstående tidslinje gør det ikke nemmere at gennemskue, hvad der konkret er sket med handlingsplanen, og det er umiddelbart ikke til at se, at arbejdet er “højt prioriteret”, som Udlændinge- og Integrationsministeriet ellers hævder.
Fri Politik fangede Enhedslistens Rosa Lund til en kort kommentar om handlingsplanens fravær:
Denne her handlingsplan mod racisme kom først på finansloven i 2022. Den er jo så ikke kommet endnu. Hvad tænker du om det?
“Jamen det har jeg jo lidt svært ved at forstå, fordi da vi lavede handlingsplanen mod antisemitisme, der gik der et år, fra at Folketinget havde besluttet, at den skulle laves, til at den blev lavet. Så jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor det her tager så lang tid.”
Der er jo mange ting, en regering skal prioritere, og er det ikke fair nok, at man i krisetider ikke har tid til at rykke på det hele på en gang?
“Jo, jo, men det synes jeg egentlig heller ikke er det, vi beder om. Vi beder jo egentlig bare om, at det her arbejde bliver sat i gang og bliver færdigt. Så jeg synes egentlig ikke, at vi beder om meget.”
“Jeg kan jo så også forstå på regeringen eller i hvert fald på Udlændinge- og Integrationsministeriet, at den er blevet rykket fra Justitsministeriet og over til dem. Og der må jeg jo bare sige, at der står ikke så meget i regeringsprogrammet på Kaare Dybvads område, og derfor tænker jeg da, at han har rigeligt med tid til at lave den her plan.”
Christina Olumeko fra Alternativet mener, at de lange udsigter skyldes manglende prioritering:
“Når det kommer til handlingsplanen mod racisme, så går det åbenbart langsomt, og det synes jeg mere er et tegn på, at regeringen ikke prioriterer det her,” siger hun.
Kaares syltekrukke
Fri Politik har forsøgt at få svar på, hvor mange initiativer, Udlændinge- og Integrationsministeriet har forberedt indtil videre, og om ministeriet selv har afholdt møder med aftalepartier og interessenter siden overtagelsen.
Til det svarer ministeriet:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet har i arbejdet med at forberede handlingsplanen mod racisme undersøgt og undersøger fortsat en lang række initiativer med henblik på at forberede en politisk stillingtagen til det endelige indhold af handlingsplanen.”
“Da arbejdet stadig pågår, kan ministeriet på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere angående antal, indhold eller andet vedrørende initiativerne, der undersøges.”
“Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke selv afholdt møder med aftalepartierne og interessenterne. Forslag, input m.v. fra de møder, som blev afholdt i Justitsministeriet, er dog overdraget i forbindelse med overleveringen til Udlændinge- og Integrationsministeriet i juni 2023.”
Det bliver nærmest ikke mere kafkask. Umiddelbart er det altså umuligt at blive mere konkret. Men hvad så med Justitsministeriet? De sad trods alt på handlingsplanen i halvandet år, så hvad nåede de konkret at gøre, inden de sendte handlingsplanen på rejsen mod syltekrukken i Udlændinge- og Integrationsministeriet?
Fri Politik har spurgt: Hvilke ting var der konkret blevet gjort efter lyttemødet den 22. juni 2022 og inden overdragelsen til Udlændinge- og Integrationsministeriet den 28. juni 2023?
Til det svarer Justitsministeriet:
“Vi henviser til Udlændinge- og Integrationsministeriet.”
Og det er jo lidt underligt, eftersom det jo kun er Justitsministeriet, der kan svare på, hvad der er sket med handlingsplanen, mens den lå på deres bord.
Fri Politik har spurgt ministeriet, om vi skal forstå det sådan, at de ikke vil svare – og hvorfor, da de jo er de eneste, der kan – men de er desværre ikke vendt tilbage.
Fri Politik har naturligvis også bedt udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek om et interview om processen med handlingsplanen efter overtagelsen. Vi er klar over, at ministre har travlt, så for at udvise fleksibilitet skrev vi allerede til ham den 8. november og tilbød, at interviewet kunne foregå derfra og helt frem til juleaften. Men det bliver altså ikke muligt med et interview med ministeren, svarede ministeriet den 17. november.
Herfra rejses derfor et rødt flag for Kaare Dybvad Bek, der øjensynligt har så presset en kalender, at han ikke har et eneste hul hele den næste måned. Bekymring hermed givet videre, det kan ikke være sundt at have så travlt.
Illustration: Malthe Emil Kibsgaard
Barbara Bertelsens bekendtskabskreds
De seneste uger har vi på Frihedsbrevet afdækket, hvordan Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard undlod at nævne, at hun ses privat med Barbara Bertelsen i forbindelse med en kommentar, Lea Korsgaard forfattede for Zetland, hvor hun går i kødet på mediernes egen rolle i FE-sagen og til forsvar for selvsamme Barbara Bertelsen.
Vi kunne fortælle, at Lea Korsgaard så kort tid som ni dage forinden udgivelsen af denne kommentar deltog i Barbara Bertelsens 50-års fødselsdag. En anden ting, der kom frem, er, at det ikke kun er Lea Korsgaard selv, der ses privat med Barbara Bertelsen, hun fortalte nemlig, at de ses med hende i hendes husstand, hvilket inkluderer Lea Korsgaards mand, Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole.
Til Berlingske udtalte Lea Korsgaard efterfølgende, at Barbara Bertelsen deltog i Rasmus Meyers 40-års fødselsdag.
Barbara Bertelsen har for så vidt lov til at ses med dem, hun vil. Det interessante er dog, at både Rasmus Meyer og Lea Korsgaard er blevet udpeget til topposter, mens Barbara Bertelsen har været departementschef i Statsministeriet.
Lea Korsgaard blev udnævnt til bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole af daværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen under Socialdemokratiets etparti-regering i 2021. Hun blev derefter også udpeget som medlem af regeringens medieansvarsudvalg.
Rasmus Meyer blev udnævnt til formand for Trivselskommissionen i august 2023 af Børne- og Undervisningsministeriet under denne regering.
Vi ved også, at tidligere justitsminister Søren Pind er blevet udpeget til formand for Medieansvarsudvalget i august 2022 af daværende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen – også under Socialdemokratiets etparti-regering.
Søren Pind har selv fortalt åbent, at han er venner med Barbara Bertelsen i kølvandet på Frihedsbrevets historier om hendes relation til Lea Korsgaard.
Derfor har vi spurgt Barbara Bertelsen, hvor mange medlemmer af ekspertråd, udvalg, kommissioner, undersøgelser og lignende hun har en privat relation til.
Spørgsmålet er relevant, fordi det alene i de seneste to uger er kommet frem, at mindst tre personer med dokumenterede private relationer til regeringens øverste departementschef er blevet udpeget til topposter.
Statsministeriets ikke-svar
En uge efter at Fri Politik stillede spørgsmålet, har Statsministeriet sendt et svar, der på ingen måder hverken svarer eller forholder sig til spørgsmålet. Statsministeriet vil ikke forklare, hvorfor Barbara Bertelsen ikke ønsker at svare på dette spørgsmål, selvom Fri Politik har bedt om begrundelsen.
Fri Politik har også spurgt, hvilke personlige postudnævnelser Barbara Bertelsen har erklæret sig inhabil til at diskutere i sin tid som departementschef, og sidst har vi spurgt om, hvorvidt det fremgår på nogen måde i systemet, at Barbara Bertelsen har en privat relation til Søren Pind, Lea Korsgaard og Rasmus Meyer.
Barbara Bertelsen svarer ikke på, om hun har erklæret sig inhabil i nogle postsudnævnelser, og hun svarer heller ikke på, om de tre nævnte relationer står noget sted i systemet. Statsministeriets presseafdeling har i stedet sendt dette skriftlige svar på spørgsmålene:
“Det kan generelt oplyses, at i de tilfælde, hvor udpegning af medlemmer af bl.a. ekspertråd, udvalg, kommissioner, mv. behandles i Regeringens Ansættelsesudvalg, er det vedkommende ressortministeriums ansvar at forberede indstillingen. Statsministeriet følger naturligvis de almindelige regler mv. om habilitet, som personer, der deltager i ansættelsesudvalgets behandling af sådanne sager, er omfattet af.”
“Spørgsmål om Trivselskommissionen bedes rettet til Børne- og Undervisningsministeriet, spørgsmål om Medieansvarsudvalget bedes rettet til Kulturministeriet og spørgsmål om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bedes rettet til Uddannelses- og Forskningsministeriet.”
Ugens citat
Når finansloven kan samle alt fra Alternativet til Liberal Alliance, så er det, fordi finansloven er et spejlbillede af regeringen: Den er ligegyldig. Uambitiøs. Uden retning for Danmark.
Ugens citat kommer fra Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh. På det sociale medie X kommenterer han på den nye finanslov. En finanslov, hans eget parti selv er med i.
Tre hurtige fra ugen i dansk politik
Mia Wagner er nu den øverst ansvarlige i Danmark til at sikre, at andre ikke bryder loven, som hun selv gjorde.
Denne ekspertvurdering skulle være kommet dette efterår, men er nu udskudt til uge seks i 2024. Der er knap halvandet år efter, at den blev udskudt første gang i forbindelse med folketingsvalget i 2022.
Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i et brev til Folketinget.
Han skriver samtidig, at det ikke har været muligt at finde frem til, hvorfor Udlændingestyrelsen har iværksat denne ulovlige praksis i første omgang.
Brevet melder ikke noget om, hvorvidt ministeren agter at finde ud af, hvorfor Udlændingestyrelsen har brudt loven i mere end et årti.
En sidste bemærkning
I dag begynder COP28, klimatopmødet i De Forenede Arabiske Emirater under formandskab af sultan Ahmed al-Jaber.
Klimatopmødet er vanen tro blevet kaldt det vigtigste i en årrække, denne gang af Danmarks udsendte minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S).
Han har kaldt COP28 for “det vigtigste klimatopmøde siden Paris”.
Klimatopmødet i Paris resulterede som bekendt i den 1,5 graders målsætning, verdens politikere bliver holdt op imod i dag. COP28 er det syvende klimatopmøde siden da, og ifølge FN’s seneste rapport er verden på vej mod en temperaturstigning på 2,9 grader.
Sultan Ahmed al-Jaber agter i øvrigt i forbindelse med sit formandskab for klimatopmødet at lave nye aftaler for sit verdensomspændende oliefirma, Adnoc. Det har britiske BBC afsløret ved hjælp af lækkede dokumenter.
Emiraternes COP28-team afviser ikke over for BBC, at møder i forbindelse med klimatopmødet skulle bruges til at tale forretning. Men “private møder er private”, lyder det ifølge BBC.
Således opmuntret og på gensyn
Fri Politik har dermed leveret på denne uges nyhedsbrev. Vi vender akut tilbage i næste uge.
Send gerne tips og kommentarer til dandanell@frihedsbrevet.dk, astrid@frihedsbrevet.dk, camille@frihedsbrevet.dk eller katrine@frihedsbrevet.dk
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her