Han er soci­a­list, mus­lim og nu borg­me­ster i USA’s stør­ste by – men ker­ne­væl­ge­re sår tvivl om hans chan­cer for at gen­nem­fø­re sine valgløfter

Valg­ste­der­ne i New York luk­ker, og en halv time sene­re eks­plo­de­rer byens æld­ste øl-gård­ha­ve, Bohe­mi­an Hall & Beer Gar­den, i ekstase.

Den loka­le helts navn blin­ker på storskær­men: Zohran Mam­da­ni wins race for mayor. 

Der lyder et brøl fra de mere end 1500 frem­mød­te, der står sam­let under glø­de­n­de lyskæ­der og efter­års­bla­de i Asto­ria, Que­ens, hvor Mam­da­ni bor med sin kone i en toværelseslejlighed.

De ræve­rø­de newy­or­ke­re sprin­ger op, omfav­ner hin­an­den, hæver deres tele­fo­ner og skil­te med tek­sten “En by, vi har råd til” mod nat­te­him­len – som for at ind­fan­ge det øje­blik, hvor poli­tik bli­ver til eufori, og det utæn­ke­li­ge bli­ver virkeligt.

“Nu er det her,” siger en græ­den­de kvin­de ved navn M.J. Gei­er. “Det har været meget svært i meget lang tid”.

“Det er vir­ke­lig spæn­den­de,” til­fø­jer hun, inden hun tør­rer øjne­ne og for­svin­der bag fol­ke­mæng­den med sin vennegruppe.

Spæn­den­de bli­ver det. For New Yor­ks nyvalg­te borg­me­ster – Zohran Mam­da­ni, den 34-åri­ge soci­a­list, som repræ­sen­te­rer Asto­ria i del­sta­tens fol­ke­for­sam­ling – får svært ved at leve­re på sine ekstremt popu­læ­re løfter.

Det erken­der fle­re af hans glæ­des­fyld­te til­hæn­ge­re også i inter­views med Fri­heds­bre­vet på valgnatten.