Vrinsk, vrinsk! Der fin­des næp­pe noget mere gak i den lit­teræ­re ver­den end hestepi­ge-roma­ner, alt­så roma­ner om og med hestepi­ger; de der twe­ens og teens, der elsker at ophol­de sig i stal­de, tager til ridestæv­ner, strig­ler og pas­ser heste og pony­er, og som kan have et næsten semi-seksu­elt for­hold til de sto­re, smuk­ke heste­krop­pe. Mar­ke­det for heste-roma­ner er meget stort, og der fin­des en skov af dem der­u­de. Men i dag skal vi zoo­me ind på en meget pud­sig, bizar og van­vit­tig udga­ve af hestepi­ge-roma­nen. Nem­lig for­fat­te­ren og dig­te­ren Bjørn Ras­mus­sens Kir­stens hævn, der har den vidun­der­li­ge under­ti­tel ”Hestepi­gero­man” og net­op er udkom­met på Gyldendal.