Media non grata – kom med Frihedsbrevet til Venstres landsmøde i Herning
Det korte af det lange
Venstres Landsmøde i Herning bød på to dages benhård udelukkelse af Frihedsbrevet.
Ifølge Venstres mediechef skyldtes det, at Frihedsbrevet, som de eneste i presserummet, ikke kørte efter en konsensussøgende dagsorden.
Temaet om CO2-afgifter på landbruget blegnede ved siden af den kulørte afsløring om Moderaternes Mike Fonseca og hans 15-årige kæreste – og forholdets mulige konsekvenser for en karriere i Venstre.
Samtidig kæmpede Venstre en brav kamp med at overbevise vælgerne om partiets genoprejsning og den fede forening mellem land og by.
En uheldig weekend
Weekenden på landsmødet startede uheldigt ud, da Frihedsbrevet ikke fik lov til at stille et spørgsmål under Troels Lund Poulsens pressemøde.
Da vi senere forsøgte at tale med Troels Lund Poulsen på gangen, trådte hans særlige rådgiver ind foran ham med ordene: “Han har ikke tid.”
Den episode blev toneangivende for Frihedsbrevets oplevelser på Venstres landsmøde, der blev afholdt i Herning Kongrescenter lørdag den 19. november.
Helt ufrivilligt endte det med, at personen, vi talte mest med, var Venstres mediechef, Hans Skovgaard, som var meget træt af Frihedsbrevet for at sige det mildt.
“I har så mærkelig en stil, men det er jo fair, så længe I selv kan leve med det,” sagde han til Frihedsbrevet.
Ellemanns farvel
Nogen, der måske har været endnu mindre populære end Frihedsbrevet, er eksformanden Jakob Ellemann-Jensen. Men under landsmødet var alt forladt.
Efter en stående applaus, der varede så længe, at den næsten lød som en lang undskyldning, indtog Jakob Ellemann-Jensen Venstres scene med sin afskedstale. En tale, der nærmest blev en magtdemonstration udi at vise følelser – noget, som den nye formand igen og igen er blevet kritiseret for netop ikke at kunne.
Ellemann hyldede frihed, fremskridt og fællesskabet. Han holdt fast i, at det grønne skal ses som en nødvendighed – og en mulighed for Venstre – og forsøgte endegyldigt at slå fast, at land og by ikke er modsætninger.
Ellemann sluttede af med en lille portion selvindsigt:
“Har jeg samlet jer? Måske ikke. Har jeg skuffet jer? Ja, uden tvivl. Men har jeg i min tid som formand altid kæmpet for at holde Venstre i bevægelse mod mere frihed, fællesskab og fremskridt? Ja, det har jeg,” sagde han.
Det kan selvfølgelig diskuteres, hvad fremskridt i den her forbindelse skal betyde. Er det mod afgrundet? Det står stadig uklart for os, men helt sikkert er det, at Venstre i ugerne op til landsmødet satte bundrekord i meningsmålingerne.
8,3 procent af stemmerne står Venstre nu til ifølge en meningsmåling, Epinion har lavet for Danmarks Radio, hvor de for et år siden stod til 10,3 procent.
Som et billede på den ukuelige optimisme, som baglandet har været nødsaget til at iføre sig under Jakob Ellemanns ledelse, rundede han af:
“Venstre siger: Se, nu stiger solen og ikke: Se, nå nu går solen ned.“
Som en stolt far, der giver familieforetagendet videre til sine gennemsigtige tvillinger, inviterede Ellemann formanden Troels Lund Poulsen og næstformanden Stephanie Lose op på scenen for at sige et sidste farvel.
Stephanie Lose bemærkede med et smil, at Jakob Ellemann ofte må have haft lyst til at lave en “Chris og Chokoladefabrikken” for at slippe for at gå på arbejde, og den vittighed gik rent hjem i salen og udløste det måske største grin, Lose høstede, under hele weekendens landsmøde.
Venstres nye formand Troels Lund Poulsen fik et kram med på vejen af tidligere formand Jakob Ellemann-Jensen til Venstres landsmøde i Herning. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Tronarvingen Troels
Troels Lund Poulsen overtog tronen fra sin forgænger med et lidt kejtet kram; et af dem, som starter befippet, hvor begge parter først undervejs erkender, at det faktisk føles meget rart.
“Jeg bliver sgu rørt,” sagde den nye formand – og for første gang kunne man se, at han mente det. Rygterne siger nemlig, at der var en tydelig tåre, der glinsede i øjenkrogen bag brillerne, selvom vi på Frihedsbrevet ikke kunne spotte den.
Imens Troels Lund Poulsen indtog scenen og formandsposten uden modkandidater, var den detroniserede Ellemann på vej ud ad døren. Troels Lund Poulsens tale skulle høres i bilen på vej hjem, så pressen ikke skulle spekulere i hans ansigtsudtryk undervejs, som Jakob Ellemann selv udtrykte det på vej mod sin bil.
“Tak, fordi I har valgt mig som formand,” sagde Troels Lund Poulsen i mellemtiden på talerstolen. Bag os på tribunen blev det tørt konstateret, at der jo ikke var noget andet valg. Såre sandt.
Talen var en lang legemliggørelse af den nu forhenværende træmand, Troels, og den bød primært på åbenbaringer, som han havde fået om livet på en lang togtur fra Kyiv. Formandslysten og Venstrevisionen er nu først og fremmest drevet af at ville skabe et Danmark, som datteren Andrea trygt kan vokse op i.
Når pauseklokken ringer
Hvis baglandet ikke kæmpede med klappen på mobilcoveret under et forhastet politikerselfie, spiste de ristede hotdogs fra frokostfavoritten Steff Houlberg i foyeren og nød en pause fra de formaliteter, der trods alt også udgør landsmødet. Samtidig løb pressen i pendulfart mellem de mest kendte ansigter for at få svar på, om man er velkommen i Venstre, når man har haft samleje med en pige på 15 år.
En historie, som umiddelbart intet havde med Venstre eller Troels Lunds Pouslen at gøre, men som på skandaløs vis stjal opmærksomheden fra de mindre eksotiske historier om CO2-afgifter på landbruget.
Sent fredag kom det nemlig frem i Ekstra Bladet, at nu forhenværende medlem af Moderaterne Mike Fonseca er kærester med en 15-årig folkeskoleelev, som han har kendt, siden hun var 10 år, da Fonseca begyndte at komme i hendes hjem. Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, som snart er ekspert i at håndtere medlemmernes ulødige eskapader, forsøgte at presse ham ud af Folketinget, men Mike Fonseca har indtil videre valgt at sygemelde sig.
På vej mod sygesengen nåede han dog lige at slå fast, at han da bestemt ser en fremtid for sig selv i dansk politik; måske endda i Venstre, sagde han til TV 2 News fredag aften:
“Det kan være et af de andre partier, Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, måske også synes, det er interessant.”
Det fik selvfølgelig hele journaliststanden til at undersøge dén mulighed, og det er da også et vigtigt spørgsmål, så længe det røde regeringsparti gav Jeppe Kofod tre år på posten som udenrigsminister med et lignende generalieblad.
Men svaret fra den nye Venstreformand var temmelig klart på pressemødet lørdag:
“Venstre har ikke nogen planer om, at Mike Fonseca skal optages i vores parti,” sagde Troels Lund Poulsen til Danmarks Radio.
Så han vil få et nej, hvis han spørger?
“Ja.”
Presset til pressemøde
Det var under selvsamme pressemøde med den nyvalgte Troels Lund Poulsen, at Frihedsbrevet også gerne ville have stillet et spørgsmål.
Undervejs i deres taler nævnte både Ellemann og Troels frihed og frisind. Frihed til at være sig selv. Men betyder det også frihed og ret til at blive gift i den danske folkekirke, hvis man er homoseksuel? Det ville Frihedsbrevet gerne have haft svar på. Det stemte Troels Lund Poulsen nemlig nej til, da det blev vedtaget i Folketinget tilbage i 2012.
Det er et relevant spørgsmål i dag, fordi Troels Lund Poulsen nu ikke blot er kommet frem i geledderne, men ligefrem er blevet formand for et regeringsparti og dermed tegner af butikken Venstre.
Derudover er det et meget omdiskuteret spørgsmål i dele af Troels Lund Poulsens valgkreds omkring Hedensted i Østjylland. Så sent som i 2022 blev der i Hedensted Kirke ansat en mandlig præst, der nægter at vie homoseksuelle.
Flere af de omkringliggende sogn har præster, der gør det samme. Det er altså en del af Danmark, der læser Biblen mere tekstnært, som det kaldes i de kredse, hvor et rigtigt ægteskab kun kan eksistere mellem en mand og en kvinde.
En anden fra Venstre, der dengang stemte nej til, at homoseksuelle kunne blive viet i den danske folkekirke, er erhvervsordfører Hans Andersen. Ham forsøgte Frihedsbrevet også at få i tale under landsmødet, men uden held. På en sms svarede han dog “nej” til, at han stadig er imod. Og det var så i øvrigt “længe siden”, at han havde skiftet holdning, pointerede han. Vi ville selvfølgelig gerne have spurgt Hans Andersen, hvad der fik ham til at ændre holdning, men det blev ved den kortfattede sms.
Den forspildte chance til pressemødet skulle vise sig at blive skelsættende for resten af Frihedsbrevets tid på landsmødet.
“Der er 10.000 mennesker, han skal snakke med, og for at være helt ærlig er I meget langt nede på listen,” lød det klare svar fra mediechef Hans Skovgaard.
Frihedsbrevet gav dog ikke op så let. Derfor forsøgte vi senere at fange Troels Lund Poulsen på gangen, men her trådte hans særlige rådgiver let og adræt ind foran ham med ordene:
“Det har vi ikke tid til nu. Der var et pressemøde før. Har I ikke fået svar på det eller hvad?”
Nej.
“Nå. Men vi når det ikke nu i hvert fald.”
Et andet tema: CO2-afgift
Frihedsbrevets uheld fortsatte – for en anden, vi gerne ville have haft i tale, var Erling Bonnesen, som er landbrugsordfører i Venstre.
Selvom Troels Lund Poulsen ikke nævnte CO2-afgifter på landbruget i sin tale, så var et af de store temaer under årets landsmøde by imod land og dermed også, om de grønne forpligtelser skal gøre ondt ved middagsbordet eller hos landmændene.
Erling Bonnesen har tidligere stået stejlt på, at afgiften skal ende i køledisken – hos forbrugerne i stedet for landmændene – men da den daværende formand Jakob Ellemann var klar i mælet om den nødvendige afgift på produktionen, var Erling Bonnesen pludselig anderledes vag.
“Det som Ellemann sagde i går, det er det, som vi har vidst længe. Det er længe siden, at et stort flertal i Folketinget besluttede, at der kommer en CO2-afgift. Men det skal skrues sammen, så det ikke jager landbruget, arbejdspladserne og fødevarevirksomhederne ud af landet” sagde han til TV2 Fyn.
Frihedsbrevet fik ganske vist fat på ham, men da vi mødte Erling Bonnesen uden for Herning Kongrescenter, nægtede han pure at tale med os – end ikke uden for citat.
Dilemmaet om land og by er blevet behandlet vidt og bredt af diverse kommentatorer under landsmødet, og det er for alvor cementeret, at Troels Lund Poulsen, i modsætning til Jakob Ellemann, repræsenterer et land-Venstre.
Land-Venstre var også smukt afspejlet i den menu, der blev serveret til efterfesten; kød med mere kød.
Den hyldede på spidsfindig vis også gamle dyder; nemlig en tilberedningsform, der med tiden er gået lidt i glemmebogen: Forretten var nemlig sprængt and, og hovedretten var sprængt oksebryst.
Sovsen, ej at forveksle med sauce, kom, som den gør det i Jylland: Før alt andet på tallerknen.
At menuen passede godt til Venstres værdier, er dog ikke noget, vi på Frihedsbrevet selv fik lov til at smage, for vi var desværre ikke på gæstelisten til efterfesten.
Der var simpelthen ikke plads, var forklaringen, og dermed var der endnu en ting, der martrede Frihedsbrevet i løbet af landsmødet.
Frihedsbrevet måtte derfor se til fra Hernings kolde gader, mens håbefulde VU’ere og garvede Venstremænd ankom i deres stiveste puds.
Ifølge kilder, der rent faktisk var med, var det en voldsomt festlig aften, der bød på en længere sangoptræden af gæstestjernen Søren Pind og efterfølgende kinddans en masse; en noget nedslående beretning med tanke på, at den eneste dans, vi fik, var en ufrivillig svingom med Hans Skovgaard.
Kulminationen
Kulminationen på Frihedsbrevets uheld meldte sig, da vi efter flere forgæves forsøg på at få fat i Troels Lund Poulsen så os nødsaget til at opsøge formanden i salen, da der langt om længe var en pause i løbet af søndagen.
Men Frihedsbrevet nåede ikke ret langt, før Venstres mediechef kom ind fra højre for at skærme den nye formand.
Jeg tænkte, at Troels måske havde tid til et enkelt spørgsmål?
“Det tror jeg ikke, han har.”
Hvorfor?
“Jamen, fordi manden har 10.000 andre mennesker, han skal snakke med.”
Men han har jo slet ikke talt med os på noget tidspunkt?
“Nej. Der er 800 andre, I kan snakke med.“
Men lige nu taler han jo ikke med nogen?
“Nej. Men giv ham nu ro.“
Må jeg ikke stille ham et enkelt spørgsmål?
“Nej. Jamen, jeg mener bare, at manden skal bare lige have tid til bare at passe sig selv. Han er på hele tiden. Der var pressemøde i går. Han stillede op til interview i går.“
Det, du siger til mig, er, at jeg ikke må gå hen til ham nu?
“Det er jo et frit land, du lever i. Men jeg synes bare, du skal give ham ro.“
Okay, men jeg går hen til ham, Hans.
Frihedsbrevet løsrev sig fra diskussionen med Venstres mediechef og satte tempoet op. Det resulterede i, at Frihedsbrevet, side om side med Hans Skovgaard, løb op på siden af Troels Lund Poulsen.
Troels?
(intet svar)
“Han står og snakker. Det er da uhøfligt det her.”
Men nu snakker han ikke med nogen.
Troels?
(intet svar)
Troels, jeg har bare lige et enkelt spørgsmål. Er du stadigvæk imod homovielser?
Mens Troels Lund Poulsen med stift blik forsøgte at ignorere kapløbet ved at kante sig rundt om Hans Skovgaard, fuldførte han til sidst flugten ud på gangen. Efterladt tilbage var Frihedsbrevet og Hans Skovgaard. Sidstnævnte var på dette tidspunkt højrød i hovedet og forarget over Frihedsbrevets metoder.
“Lad ham nu være. Det er ufatteligt. Det er da vanvittigt.”
Hvorfor må man ikke det? Det forstår jeg ikke.
“Det må du da også gerne. Det er så fint.”
Vi har prøvet hele dagen i går. Vi blev omgået til det pressemøde. Jeg kan ikke forstå, hvad problemet kan være i, at jeg gerne vil have svar på et enkelt spørgsmål?
“Jeg har sagt til dig, at du skal sende mig noget. Du har ikke sendt mig en skid.”
Alle andre kan få svar på deres spørgsmål. Det er da derfor, vi er her. I skal ikke invitere os til det her landsmøde, hvis I ikke vil svare.
“Det er jo ikke en menneskeret.”
Nej, men du sagde, at jeg måtte forsøge – det har jeg gjort, og nu skælder du mig ud for det.
“Det er jo, fordi det er helt vanvittigt at begynde at løbe efter en mand. I har så mærkelig en stil, men det er jo fair, så længe I selv kan leve med det.“
Tilbage i pressecenteret blev vi igen opsøgt af Hans Skovgaard, som gerne ville oplære Frihedsbrevet i den rigtige metode.
Den type spørgsmål, Frihedsbrevet dukkede op med på landsmødet, skal nemlig sendes til mediechefen, så han har mulighed for at forberede Troels Lund Poulsen – eller manden, som Skovgaard foretrækker at omtale ham – på, hvad der måtte komme.
Da vi spurgte, om andre medier også skulle sende deres spørgsmål på forhånd, lød svaret prompte – med henvisning til optrinnet inde i salen kort forinden:
“Der er heller ikke nogen, der opfører sig på den måde, som I gør. Det er der heller ikke.”
Ifølge Hans Skovgaard er problemet, at Frihedsbrevet ikke følger de samme dagsordener som andre.
“Når man ikke ved, hvad I kommer og spørger om, fordi I som de eneste i dette rum (presserummet red.) kører en ikke-konsensus-dagsorden – det, synes jeg, er helt fair – men når I ikke er åbne om, hvad I kommer og spørger om, så tror jeg, der kommer en større forsigtighed over for det.“
I løbet af snakken forsikrede Hans Skovgaard dog om, at den nye formand tilsyneladende ikke mener det samme, som han gjorde i 2012.
“Jeg kan godt fortælle jer, at manden selvfølgelig i dag tænker, at det er bare super duper fint, og homoer skal bare have lov til at blive gift.”
Optrinnet sluttede med, at Hans Skovgaard bad om at få sendt spørgsmålet på en mail og holdt for en kort stund liv i et spinkelt håb om at få “et minut” med formanden.
Det lykkedes dog aldrig. Senere søndag modtog vi en mail fra Skovgaard, der skrev, at vi kunne citere Troels Lund Poulsen for følgende:
”Jeg støtter naturligvis, at to personer af samme køn kan blive viet.”
Vi sendte fluks en mail tilbage og gjorde opmærksom på, at det jo netop ikke var et svar på vores oprindelige spørgsmål, der gik på, om han var for eller imod, at homoseksuelle kan blive gift i den danske folkekirke.
Senere vendte mediechefen tilbage med følgende præcisering fra Troels Lund Poulsen:
”Jeg støtter naturligvis, at to personer af samme køn kan blive viet. Det gælder også i folkekirken.”
Troels Lund Poulsen har dog ikke svaret på, hvad der har fået ham til at ændre mening siden 2012, hvor han som nævnt stemte imod forslaget.
Troen på projektet
Venstres uheld kan, i modsætning til Frihedsbrevets, vendes. I hvert fald hvis man skal tro tesen fra den allestedsnærværende Søren Gade, der som Venstres bløde, runde bedstefar, som Morten Dahlin kaldte ham i sin tale, manede til besindighed.
Søren Gade var, ikke overraskende, den mest populære taler, der med en husrenoveringsanalogi sammenlignede genopbygningen af Venstre med istandsættelsen af hans egen gård i Sønder Nissum i Vestjylland;
Der er ikke mange, der tror på det, men med Troels Lund Poulsen, Stephanie Lose og Morten Dahlin som hovedentreprenører, så skal det nok gå, var budskabet.
At dømme ud fra de efterfølgende klapsalver var Gades tiltro til projektet nok lindring for en stund.
Og således opløftede forlod Frihedsbrevet Venstres landsmøde i Herning en del skældud rigere.
Men interessen for Venstre stopper ikke her. På Frihedsbrevet følger vi fortsat med i, om kroningen af Troels Lund Poulsen, politikeren, der måske er lige så driftsikker som en John Deere, kommer til at gøre en forskel for Venstres meningsmålinger i fremtiden.
Opdatering: Artiklen er opdateret med følgende præcisering fra Troels Lund Poulsen: ”Jeg støtter naturligvis, at to personer af samme køn kan blive viet. Det gælder også i folkekirken.”
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her