Orga­net for den høje­ste hel­lig­hed

Faste læse­re af bog­mær­ker skal væn­ne sig til, at det er en ny, der besty­rer dis­se spal­ter. Det skal I, for­di det er mig, der har over­ta­get sta­fet­ten efter omstruk­tu­re­rin­ger på Fri­heds­bre­vet, hvor vi desvær­re har måt­tet sige far­vel til che­fre­dak­tør Jep­pe Fin­da­len. 

Jeg har ikke fået en helt lige så fin titel, så der­for ændrer nyheds­bre­vets navn sig også en smu­le, men til gen­gæld har jeg fået æren af at skri­ve til dig og ikke mindst lede og for­de­le det jour­na­li­sti­ske arbej­de her på Fri­heds­bre­vet, hvil­ket selv­føl­ge­lig er en udsøgt for­nø­jel­se.   

Mine merit­ter ud i det jour­na­li­sti­ske vil jeg ikke træt­te jer helt vildt med, men vil jeg ger­ne for­tæl­le en kort anek­do­te: Da jeg var med til at star­te Fri­heds­bre­vet i sin tid, lave­de jeg en histo­rie om en stor ejen­dom­s­kon­ge, der hav­de gemt mil­li­o­ner af kro­ner i et hem­me­ligt sel­skab i Pana­ma. Da jeg kon­tak­te­de den­ne direk­tør med ondt i skat­ten og sag­de, at jeg rin­ge­de fra Fri­heds­bre­vet, så udbrød han: “Ååh, nej. Ååååh, nej”.