På brostenene står gavmildhed for fald
I cykelsporten handler det om at vinde. Men under hvert løb tvinges rytterne til handlinger, som nuancerer sporten. En rytter ofrer sig for sin kaptajn. En anden forårsager et styrt og skammer sig. En tredje er gavmild og giver sejren til sin vandbærer. Klokkerne i kirken i Roubaix kimer, når rytterne når byen efter de 270 kilometer fra syd mod nord. Velodromen, der afgør forårsklassikeren, kaldes en katedral blandt cykelbaner. Brostensløbene er og bliver et autentisk billede på hæder og ære, styrke og styrt. De er et eksempel på, hvordan mennesket søger efter noget højere gennem anstrengelse. Her følger mine tanker om forårssæsonen.