På spo­ret af den demo­kra­ti­ske sam­ta­le: Met­te Fre­de­rik­sen har “ikke behov for” at give eksemp­ler på, hvor­for rege­rin­gen vil styr­ke de pres­se­e­ti­ske regler

Da det nye medi­e­for­lig for 2022–2025 med hiv og sving blev fær­dig­for­hand­let og frem­lagt i lør­dags, var det under over­skrif­ten “Den demo­kra­ti­ske sam­ta­le skal styr­kes”. Fle­re ste­der i afta­len beto­nes medi­er­nes ansvar for den demo­kra­ti­ske sam­ta­le, og det står klart, at tech­gi­gan­ter­ne fyl­der for meget, og at lokal­me­di­er­ne har tran­ge kår. Der står også klart, at de pres­se­e­ti­ske reg­ler skal styr­kes og have en tyde­li­ge­re virk­ning. Der er alt­så et pro­blem med medi­er­nes etik, og afta­len inde­hol­der en plan om at ned­sæt­te et udvalg, der skal under­sø­ge, hvor­dan man kan ret­te op på pro­ble­met. Men hvad er det for et pro­blem? Det har Fri­heds­bre­vet spurgt afta­le­par­ti­er­ne om, og det kor­te svar er kryp­tisk: De ved, at der er et pro­blem – de ved bare ikke helt, hvad det er.