I årets sidste episode faktatjekker vi os selv. I december 2022 gav Friis Arne Petersen sit bud på, hvad der ville ske i verden i 2023. Vi er vendt tilbage for at se, hvor Friis Arne Petersen fik ret, og hvor han tog fejl. Desuden giver han sit bud på, hvad vi skal vente os af 2024: Bliver der fred i Ukraine? Bliver Trump præsident på ny og hvad med det globale syd?

Friis Arne Petersen ser tilbage på et år præget af rivalisering mellem verdens stormagter og to krige i vores nærområde; et år, hvor det globale syd for alvor trådte i karakter, og hvor sprækkerne i EU blev tydelige, mens Tyskland som følge af økonomisk krise, afindustrialisering og manglende kontrol med indvandring så en historisk fremgang for det højrepopulistiske parti AfD. En udvikling, som indtil for få år siden forekom usandsynlig.

Med mindre end 11 måneder til præsidentvalget fortsætter Donald Trump med at forbedre sin stilling i meningsmålingerne, og han står nu til at få et flertal af vælgernes stemme i en tvekamp mod Joe Biden – og det flere måneder før han har sikret sig Republikanernes nominering. I denne episode ser vi tilbage på året, der gik i amerikansk politik, og vi ser også Trump-kritikernes advarsel om, at han vil springe ud som diktator, hvis han vinder valget.

Begik Vesten i foråret 2022 en strategisk brøler ved at afvise en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland, som indebar, at Ukraine kunne have bevaret kontrollen med alt land undtagen Krim og det østlige Ukraine til gengæld for neutralitet? Og hvad betyder det indenrigspolitiske kaos i USA og uenighed i EU for den fortsatte støtte til Ukraine?

Den tyske befolkning er dybt utilfreds med sin regering, som slås med både recession, en truende afindustrialisering, masseindvandring og antisemitisme samt krige i Ukraine og Gaza.

I en situation, hvor både Joe Biden og Donald Trump mister opbakning i den brede befolkning, er der blevet plads til en tredje kandidat i kampen om Det Hvide Hus. Meningsmålinger viser, at sådan en kandidat kan vinde valget. Den demokratiske senator Joe Manchin er et godt bud på sådan en kandidat.

Ifølge Folkets Dagblad, det kinesiske kommunistpartis talerør, stiger magten i øst og falder i vest. Det fastslår de efter det første topmøde i et år mellem Joe Biden og Xi Jingping. Omvendt mener USA, at Kina er svækket som følge af økonomiske problemer. Hvad er ret, og hvad er vrang? Og vigtigst; hvem har ret?

Hvis præsidentvalget fandt sted i dag, ville USA’s præsident hedde Donald Trump. Hvad taler for og ikke mindst imod at det også vil blive resultatet om et år?

Umiddelbart har ingen af stormagterne i regionen appetit på at blive draget ind i en storkrig, men misforståelser og provokationer kan føre til en krig, som ingen ønsker.

Vesten frygter at blive isoleret som følge af en israelsk invasion af Gaza og tusindvis af dødsofre.

Det Globale Syd – som også kaldes det globale flertal – ønsker en våbenhvile, et særligt blik på den humanitære situation i Gaza og en løsning med etablering af en palæstinensisk stat side om side med Israel. I denne episode ser vi på Det Globale Syds syn på krigen i Gaza og på konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

Særudgave om EU's rolle i Israel-Palæstina.

EU-topfolk kommer med forskellige reaktioner på krigen i Gaza, og EU bliver også beskyldt for at anlægge forskellige standarder i Gaza og Ukraine, mens EU samtidig synes irrelevant som geopolitisk aktør i konflikten.

Særudgave om konflikten i Israel-Palæstina.

Friis Arne Petersen siger nej til, at tredje verdenskrig er i udbrud. Han mener også, at løsningen på den israelsk-palæstinensiske konflikt stadig er to stater side om side, og at normaliseringen af forholdet mellem Israel og den arabiske verden vil fortsætte på trods af terror og krig.

Ser Vesten gennem fingre med krænkelser af menneskerettigheder og autoritære tendenser? Mordet på en sikh-leder i Canada har sået tvivl om Vestens politik over for Indien under Modi.

Omverdenen ser hjælpeløst til, mens titusinder af armeniere flygter fra Nagorno-Karabakh efter at have lidt et militært nederlag til Aserbajdsjan. Kan nogen stilles til ansvar, og hvad er den historiske og politiske baggrund for den tragedie, verden er vidne til?

USA synes at indstille sig på en langvarig krig i Ukraine, men det indenrigspolitiske pres vokser på præsident Biden for at skifte kurs. Holder USA linjen, eller er de på vej på mod en ny Ukraine-strategi?

Stik imod manges forudsigelse endte sidste weekends G20-topmøde i Indien med en sluttekst, hvor Vesten måtte opgive sit krav om en fordømmelse af Ruslands krig i Ukraine. Topmødet demonstrede i det hele taget, at Vesten i stigende grad må indrette sig efter Det Globale Syds prioriteter.

Der er gået næsten et år, siden Nord Stream-rørledningerne tæt på Bornholm blev destrueret. For nylig noterede det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel efter flere måneders efterforskning af en gravergruppe på 20 journalister og samtaler den tyske efterforskning, at pilen peger på Ukraine. Samme teori har flere andre tyske og amerikanske medier fremsat, men ingen er sigtet, og der er ikke fremlagt fældende beviser. Kan det passe, og hvad betyder det for det diplomatiske spor i krigen i Ukraine?

Friis Arne Petersen gennemgår BRIKS-landene fra A til Z og svarer på, om Vesten efter sidste uges BRIKS-topmøde, der bød på en udvidelse med seks nye lande, er på vej til at blive kørt ud på et sidespor i den nye verdensorden.

Alle havde på forhånd ventet, at Floridas guvernør Ron DeSantis i Donald Trumps fravær ville løbe med opmærksomheden i den første debat blandt de førende republikanske præsidentkandidater, men det blev den 38-årige forretningsmand Vivek Ramaswamy, der stjal rampelyset. Lyt til Friis Arne Petersens analyse.

Næste års amerikanske præsidentvalg ser lige nu ud til at blive et opgør mellem Donald Trump, som er involveret i fire retssager, og præsident Joe Biden, der kan se frem til en rigsretssag baseret på korruptionsanklager og magtmisbrug knyttet til sønnen Hunter Bidens forretninger i Kina og Ukraine.  Ifølge Friis Arne Petersen vil det lægge beslag på tid og ressourcer og svække USA’s globale indflydelse.

Mange havde ventet, at Floridas succesfulde guvernør Ron DeSantis kunne udfordre Trump som Republikanernes præsidentkandidat, men nu ligger hans kampagne i ruiner, og det er uvist, om han kan rejse sig.

Friis Arne Petersen var som tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Washington tæt på det danske diplomatis håndtering af Muhammedkrisen i 2006. Hvad har udenrigstjenesten lært, og hvorfor mener den tidligere topdiplomat, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen foreløbig har håndteret krisen godt?

Afindustrialiseringen af Tyskland er i fuld gang. Manglende modernisering, høje energipriser og et tungt bureaukrati sætter sine økonomiske og politiske spor. Friis Arne Petersen vil ikke afvise, at det højrepopulistiske parti Alternative fur Deutschland kan blive landets største, sådan som udviklingen går i øjeblikket, og det smitter også af på det øvrige Europa.

NATO besluttede på sit nylige topmøde, at Ukraine en dag vil blive medlem af alliancen, men passer det nu også? Hvad kræves der af Ukraine, og hvilke forhindringer skal overvindes, før et NATO-medlemsskab er realistisk? Det er spørgsmål som disse, Friis Arne Petersen analyserer i denne uge. 

I 2006 skulle Friis Arne Petersen som Danmarks ambassadør i Washington til en rutinemæssig julefrokost i det amerikanske udenrigsministerium, men han kom hjem med en nyhed, der satte Statsministeriet på den anden ende. I denne sommerudgave af Friis diplomatpost taler Flemming Rose og Friis Arne Petersen om livet som diplomat.

Latinamerika har i årtier været præget af stor ulighed og enorme forskelle i velstand og livsstil. Det har givet sig udslag i ustabile politiske systemer og grobund for populisme. Ifølge en af verdens førende eksperter i ulighed, Branko Milanović, er flere vestlige lande på vej mod latinamerikanske tilstande.
Hvilke konsekvenser får det?

Spørgsmålet er, hvordan Vesten kan fortsætte sin militære støtte til Ukraine på ubegrænset tid uden selv at blive direkte involveret i krigen. Hør Friis Arne Petersens analyse.

En russisk ekspert tror ikke på, at USA vil risikere at ofre Boston i en atomkrig med Rusland, hvis Moskva gennemfører et angreb med taktiske atomvåben på Polen og andre Nato-lande, der støtter Ukraine. Derfor, siger eksperten, bør Moskva overveje det seriøst for at vende krigslykken. Hør analysen af den russiske debat.

Indiens tid er kommet, siger premierminister Modi i forbindelse med sit første statsbesøg i USA. USA er blevet Indiens største handelspartner, men der er grænser for, hvor tæt et forhold verdens folkerigeste land vil have til USA, fordi New Delhi insisterer på at stå frit og uafhængigt i forhold til blokke og alliancer. Sådan var det under Den Kolde Krig, og sådan er det i dag.

Mette Frederiksen blev i første omgang forbigået til posten som NATOs generalsekretær. Har hun stadig en chance? Og hvorfor skulle hun i Washington mødes med CIA-direktør Bill Burns? Hør analysen.

Alle krige siden 1946, som har varet over et år, ender med i snit at stå på i 10 år. Betyder det, at vi skal indstille os på en langvarig krig i Ukraine, eller findes der et realistisk alternativ?

Forholdet mellem USA og Kina er det dårligste siden etableringen af diplomatiske forbindelser i 1979. Hvordan ser man på det i Beijing? Hvordan ser Kina i det hele taget på verden, og er Kina en forudsigelig aktør på den internationale scene? Friis' diplomatpost får i denne uge besøg af Clemens Stubbe Østergaard, der er seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier ved Københavns Universitet.

Til Vestens fortrydelse genvandt Tyrkiets præsident Erdogan for en uge siden posten som det strategisk vigtige lands leder.

Det britiske ugemagasin The Economist har kaldt det årets vigtigste valg i verden.
Hvad betyder det for Tyrkiet, og hvad betyder det for omverdenen, for Tyrkiets allierede i NATO og for Sveriges udsigter til at blive optaget i den vestlige forsvarsalliance på det næste topmøde i juli?

Og hvad betyder det for Rusland og en gryende, ny verdensorden?

Som tidligere topdiplomat kender Friis Arne Petersen spillet om internationale topposter. Hør hans analyse og vurdering af Mette Frederiksens chancer for at blive NATOs næste generalsekretær. Ifølge Friis Arne Petersen vil opbakning fra Frankrigs præsident Macron være af afgørende betydning.

I sidste uge blev det første topmøde afholdt mellem Kina og fem centralasiatiske republikker, som indtil 1991 var en del af Sovjetunionen. Xi Jinping lovede flere hundreder milliarder kroner i støtte. Hvad betyder det for forholdet mellem Kina og Rusland? Og hvor er USA? Og hvad med de tyrkiske og muslimske mindretal i Kina?

Floridas guvernør Ron DeSantis udfordrer nu Donald Trump i kampen om republikanernes nominering til næste års valg. Hvorfor er DeSantis den største trussel mod Trump, hvad er forskellen på de to, og hvem har bedst chance for at slå Biden i 2024?

I denne måned fylder USA’s tidligere udenrigsminister og nationale sikkerhedsrådgiver Henry Kissinger 100 år. I den anledning ser vi tilbage på Kissingers liv, karriere og tilgang til udenrigspolitik. Kan nutidens diplomater og politikere lære noget af Kissinger? Hvad er hans eftermæle, og hvordan er det lykkedes ham at få en position, hvor alle amerikanske præsidenter gennem de seneste fire årtier har trukket på hans ekspertise og erfaring?

Den danske regering har præsenteret en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. EU står i centrum som omdrejningspunkt for en strategi, der omfatter udvidelse af unionen, fortsat støtte til Ukraine, kvalificering af Rusland som en trussel i de næste mange år og en Kina-politik, som på den ene side indebærer mindre afhængighed og på den anden side fastholder Kina som et vigtigt marked.

Ifølge en frisk meningsmåling gennemført på vegne af Washington Post og tv-stationen ABC mener næsten to tredjedele af de amerikanske vælgere, at præsident Biden hverken er mentalt eller fysisk i form til endnu fire år i Det Hvide Hus. De samme vælgere mener også, at Biden har et næsten lige så stort troværdighedsproblem som Donald Trump, og de foretrækker med en stor margin Trump som styrmand af USA's økonomi i forhold til Biden.

Tyrkiets præsident Erdogan står efter mere end 20 år ved magten over for sin hidtil største politiske udfordring. I en uhørt tæt valgkamp risikerer ‘sultan Erdogan’ at tabe magten til den tyrkiske udgave af Olaf Scholz – Kemal Kiricdaroglu.

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller gæster Friis’ Diplomatpost, hvor vi taler om Vestens mislykkede forsøg på at isolere Rusland, det amerikanske demokratis krise, og hvad der gik galt i Europa efter afslutningen på Den Kolde Krig for over 30 år siden.

Kinas eksport til Det Globale Syd og BRIKS-landene er nu større end dets samlede eksport til EU, USA og Japan. Hvad betyder det for Vestens evne til at påvirke Kina, og hvad betyder det for EU’s kurs over for Kina, som vil være på dagsordenen på unionens topmøde i juni?

To generaler og deres hære slås om magten i Sudans hovedstad Khartoum. Hvad betyder det for omverdenen? Er der eksterne aktører på spil i Sudan, og vil EU som følge af konflikten blive mål for en ny strøm af flygtninge og migranter fra Afrika?

I Tyskland har man en koalitionsregering hen over midten som i Danmark. Og som i Danmark slider det på vælgernes opbakning.

Uenigheden mellem de tre regeringspartier i Tyskland har været tydeligst på det energipolitiske område.

Risikerer uenigheden at underminere Tysklands troværdighed som EU’s politiske og økonomiske lokomotiv?

Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft er gæst i denne episode, hvor vi taler om konflikten mellem USA og Kina, og hvordan Europa skal håndtere denne situation som USA’s allierede, men med egne interesser.

Hvad er et læk, hvad driver dem, der gør det, og hvad stiller et statsapparat op med læk?

Det taler vi om i denne episode af Friis’ diplomatpost.

Frankrigs Emmanuel Macron får på puklen af vestlige meningsdannere for sin dialog med Kinas Xi Jinping og opfordring til EU om ikke automatisk at følge USA, heller ikke hvis det kommer til en konfrontation om Taiwan. Andre påpeger, at Macron i virkeligheden har opbakning til sin kurs fra flertallet i EU.

Da BRIKS-landene fandt sammen i 2009 som en ny organisation, var der mest fokus på økonomi, men Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika er på vej til at blive en geopolitisk faktor, og gruppen er blevet et talerør for Det Globale Syd. Hvilken rolle spiller BRIKS, og hvad kan vi forvente af samarbejdet i de kommende år?

Hvad betyder tiltalen mod USA’s tidligere præsident Donald Trump for hans chancer for at vinde Det Republikanske Partis nominering, for retsstaten, for præsidentvalget i 2024 og for USA’s position i verden?

Japan stod i første halvdel af det 20. århundrede bag en uhørt brutal besættelse af Korea. Nu har Japans og Sydkoreas ledere haft deres første topmøde i mere end 10 år. Hvad ligger bag denne udvikling, og er der en realistisk chance for, at den lykkes?

Ungarn er blandt de lande, der ikke er inviteret til demokrati-topmøde hos Joe Biden, selvom landet er mere demokratisk end Ukraine, Bosnien-Hercegovina og Kosovo. Hvordan hænger det sammen?

Den internationale krigsforbryderdomstol har udstedt en arrestordre på Vladimir Putin for illegal deportation af ukrainske børn. Hvad er domstolen egentlig for en institution, hvorfor er USA imod den, og hvilke konsekvenser får arrestordren for udsigten til en afslutning på krigen i Ukraine?

Hvem står tilbage som vindere og tabere efter denne uges historiske topmøde i Moskva mellem Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin? Og hvad betyder det for krigen i Ukraine, for USA, Europa og det Globale Syd?

Verden er i opbrud, der er krig i Europa, Kina spiller en større rolle på den globale scene, og flere lande i det globale syd gør krav på at blive hørt. Hvad er det for en ny verdensorden, som er ved at tage form?

Ærkerivalerne Iran og Saudi-Arabien er med Kina i en mæglerrolle blevet enige om at genoptage de diplomatiske forbindelser. Hvor bæredygtig er aftalen, og skal vi vænne os til, at Kina fremover vil spille en mere aktiv rolle i verden?

Det seneste årti har Det Republikanske Parti bevæget sig fra at være fortaler for frie markeder, et internationalt engagement baseret på en muskulær udenrigspolitik og traditionelle værdier til at stå for en mere tilbagetrukken rolle internationalt, protektionisme og store offentlige udgifter. Skyldes denne udvikling alene Donald Trump, eller stikker det dybere, og har Trump halvandet år før præsidentvalget i 2024 en reel chance for at vinde Det Republikanske Partis nominering?

Ifølge amerikanske og tyske medier stod en pro-ukrainsk gruppe bag sabotagen mod gasrørledningerne i Østersøen sidste efterår. Hvor troværdige er de nye oplysninger, og hvilke konsekvenser vil det få for Ukraines forhold til Tyskland og andre NATO-lande, hvis det viser sig at være korrekt?

På årsdagen for Ruslands angreb på Ukraine offentliggjorde Kina en 12-punktsplan for håndteringen af det, Beijing kalder “den ukrainske krise”. EU og USA var hurtige til at skyde planen ned med henvisning til, at den gik Moskvas ærinde, mens andre – fra Ungarn i EU til Kasakhstan i Centralasien – hilste den velkommen. Hvem henvender Kina sig til med planen, og kan Kina spille en konstruktiv rolle for at få gjort en ende på krigen?

I weekenden valgte Nigeria ny præsident, men oppositionen kræver omvalg med henvisning til urent trav. Vi går i denne episode bag valget og ser nærmere på Afrikas største demokrati, største økonomi og folkerigeste nation.

I Ukraine-krigens skygge presser EU på for finde en endelig løsning på konflikten mellem Serbien og Kosovo. Hvordan går det?

Vesten har i et år insisteret på, at krigen i Ukraine ikke må sprede sig til andre lande, og at man skal undgå en direkte konfrontation med Rusland. Men hvad gør Vesten, hvis det viser sig, at Ukraine ikke kan vinde krigen?

Et år efter Ruslands invasion af Ukraine er det ikke lykkedes Vesten at flytte nationer over på sin side af krigen i Ukraine. Det er stadig sådan, at langt over halvdelen af jordens befolkning foretrækker at være neutrale.

Ifølge en tidligere national sikkerhedsrådgiver for Indiens premierminister står og falder folkeretten og opretholdelsen af internationale normer ikke med udfaldet af krigen i Ukraine, sådan som Vesten påstår. Har han ret? Det taler vi om i denne episode af Friis’ diplomatpost.

62 procent af Demokraternes vælgere ønsker ikke, at Joe Biden skal genopstille til præsidentvalget næste år – han vil være 82 år til den tid – men partieliten støtter ham. Og kun 20 procent af amerikanerne mener, at det går fremad for deres privatøkonomi, et normalt vigtigt parameter i en amerikansk valgkamp.

Var sidste sommers kandidatstatus til Ukraine en symbolsk gestus i en svær situtation, eller vil Ukraine blive optaget i EU inden for en overskuelig fremtid? Det taler vi om i denne episode af Friis’ Diplomatpost.

Det taler vi om i den seneste episode af Friis’ Diplomatpost. Danmarks tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen vurderer, at en lille kreds i regeringstoppen samt departementchefer og efterretningsfolk ved mere om sabotagen, end offentligheden har fået at vide.

Den regeringsfinansierede amerikanske tænketank RAND Corporation advarer i en ny rapport Washington mod de negative følger af en langvarig krig i Ukraine. Ifølge tænketanken vil ulemperne for USA ved en langvarig krig være større end fordelene.

Har RAND ret i sin analyse, eller giver det mening at fortsætte krigen, indtil Ukraine og Vesten har nået sine mål?

I sidste weekend blev Iran ramt af et droneangreb. Iagttagere mener, at Israel stod bag, men ingen har officielt taget ansvar. Hvad ligger der bag, og hvorfor er forholdet mellem Iran og Israel så skidt?

I midten af 1980’erne havde USAs militære og sikkerhedspolitiske bureaukrati vokset sig så stort, at landets magtanvendelse i udlandet ofte var præget af kaos og manglende koordination. Det ændrede man på med vedtagelsen af en ny lov om den nationale sikkerhedsstrategi, som skulle godkendes af Kongressen. I denne episode af Friis’ Diplomatpost taler vi om historien bag USAs nationale sikkerhedsstrategi, og Friis Arne Petersen analyserer præsident Bidens nyligt offentliggjorte strategi, hvor Kina identificeres som den eneste magt, der kan udfordre USAs position i verden.

Tyskland har besluttet at levere 14 kampvogne til Ukraine.
Hvad ligger bag den tyske beslutning, repræsenterer den et vendepunkt og hvad betyder det for, hvad der sker på slagmarken?
En eskalering af krigen som vil tvinge Rusland til at søge en forhandlingsløsning eller en eskalering, som øger risikoen for en direkte krig mellem Rusland og NATO?

Hvordan orienterer diplomater sig i et fragmenteret mediebillede, og hvordan skaffer diplomater sig informationer om de samfund, hvor de er udstationeret? Er der forskel på, hvordan det sker i demokratier og autokratier?

Har Kina distanceret sig fra Rusland i forlængelse af krigen i Ukraine, eller lader kineserne bare, som om det er tilfældet, mens virkeligheden er en ganske anden.

Da Sverige og Finland for over et halvt år siden søgte om medlemskab af NATO, troede alle, at det var en formsag at få de to nordiske lande indlemmet i alliancen. Men Tyrkiet har siden da stillet krav til Sverige om at udlevere personer, som Ankara kalder terrorister og kupmagere. Den svenske regering siger, at man ikke kan gøre mere. Vil Tyrkiet ligesom Grækenland i forhold til Makedonien blokere Sveriges optagelse i NATO i mange år, eller vil der - måske efter valg i Tyrkiet til sommer - komme en løsning på den tilsyneladende fastlåste situation?

I sidste uge blev der skrevet amerikansk historie. For første gang i 100 år lykkedes det ikke at vælge en formand for Repræsentanternes Hus i første forsøg. Det måtte 15 afstemninger før Republikanernes Kevin McCarthy blev valgt. Hvad betyder det, og hvilke konsekvenser får det for Kongressens arbejde de næste to år?

I denne måned er det tre år siden, at Storbritannien sagde farvel til EU. Efter et år med tre forskellige premierministre og et partisystem i krise gør vi status over briternes afsked med EU. Hvordan er det gået, og er Brexit forløbet sådan, som politikerne lovede briterne?

Binyamin Netanyahu er den mest succesfulde politiker i Israels historie. Hvilke indenrigs- og udenrigspolitiske udfordringer står den 72-årige premierminister over for i sin sjette regeringsperiode med den mest højreorienterede koalition i landets historie?