Præsident Zelenskyj rejste i sidste uge til Washington for at få langtrækkende Tomahawk-missiler af Trump, fortsat hjælp fra USA og et skærpet økonomisk og diplomatisk pres på Rusland – han fik ingen af delene. Til gengæld kaldte Trump sin ottende telefonsamtale med Putin, der varede lige så længe som Zelenskyjs møde i Washington, “meget produktiv”. På topmødet mellem Trump og Putin i Alaska for over to måneder siden var der ingen konkrete resultater. Er der grund til at tro, at det forestående møde i Budapest vil gå bedre? Og hvor er Europa? Og hvad er det egentlig med de Tomahawk-missiler, som alle snakker om, men som seriøse iagttagere tvivler på, at Ukraine vil få?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

Den amerikanske regering har nu været nedlukket i to uger som følge af en magtkamp mellem Trump og Demokraterne. Hvad betyder det for den amerikanske økonomi? Trump har desuden fået sigtet den tidligere FBI-direktør for at lyve under ed, en tidligere CIA-direktør, en tidligere national sikkerhedsrådgiver, samt en række andre prominente politiske modstandere højt oppe i systemet er under efterforskning, hvilket har fået Trump-kritikere til at tale om forfølgelse af politiske modstandere. Samtidig er nationalgarden blev sat ind i to store demokratisk ledede byer som led i kriminalitetsbekæmpelse, og flere kan være på vej. Hvad betyder det altsammen?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

To år efter Hamas’ terrorangreb på Israel er der for første gang grund til optimisme, når det gælder både en våbenhvile og en egentlig løsning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Det er Trumps og hans svigersøns fortjeneste.

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

Weekendens parlamentsvalg i Moldova var ikke just en køn affære, hvis man kerer sig om demokratiske procedurer og fairness, men i den igangværende geopolitiske konflikt mellem Rusland og Vesten gælder alle kneb. Vesten lærer af Rusland, og Rusland lærer af Vesten. Desuden: Droner, jagerfly og krænkelser af luftrum. Hvad er fup og fakta i den hybride krig mellem Rusland og Vesten?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app. 

Præsident Trump har lukket USA's største program for udviklingsbistand, men Europa har også skruet ned for hjælp til de fattigste lande, og Vesten har måttet erkende, at udviklingsbistand ikke bare er rundkredspædagogik og selvgodhed, men et spørgsmål om økonomisk vækst, rå magt og indflydelse, hvor magtbalancen er blevet forskudt til den ikke-vestlige del af verden. Det er Kina og Rusland gode eksempler på ifølge den britiske økonomiske historiker Adam Tooze. Har han ret?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

I Tyskland udgør den del af befolkningen, der ikke er født i landet, hele 21 pct., det er mere end i det traditionelle indvandrerland USA. I perioden fra 2021 til 2024 ankom der hele 4,5 mio. indvandrere til Storbritannien, og Frankrig har store problemer med integrationen af især muslimer fra tidligere kolonier. Utilfredsheden med masseindvandring og integrationsproblemer vokser i alle tre lande.

Læg hertil, at de tre største europæiske økonomier i flere år har været ramt af enten stagnation, recession eller minimal vækst med en tårnhøj statsgæld og store offentlige underskud. Samtidig befinder Europa sig midt i en geopolitisk krise, der kræver store investeringer i forsvar. Det er svært at være optimistisk på Europas vegne. Findes der en vej ud af krisen, og hvordan skal det lykkes Europa at få gang i den økonomiske vækst?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

Vestens strategi i Ukraine er tilsyneladende at sætte sin lid til, at den russiske økonomi eller den russiske stat på et tidspunkt vil bryde sammen på samme måde, som Sovjetunionen gjorde i 1991, men er det realistisk, og hvad er der af forskelle på Rusland i 1991 og 2025? Og findes der internt i Rusland interessegrupper og politiske kræfter, der kan lægge pres på Putin for at opnå fred i Ukraine? Og hvad med den opposition, der befinder sig i eksil?

Ti lande, heriblandt Kina, Indien og Rusland, mødtes i den forgangne weekend til topmøde i den kinesiske havneby Tianjin inden for rammerne af Shanghai Security Organization (SCO), der for 25 år siden blev opfattet som ligegyldig og irrelevant, men som sammen med BRICS+ og andre nye organisationer uden for den vestlige verden nu er i færd med at bygge en alternativ verdensorden.

SCO tæller 40 procent af verdens befolkning og 36 procent af den globale økonomi. Det paradoksale er, at der intet revolutionært eller nyt er ved den internationale orden, Kina slår til lyd for, så hvorfor er Vesten så oprørt? 

Både Zelenskyj og Putin har efter topmødet i Alaska flyttet sig, men er det nok, og hvilke sikkerhedsgarantier kan Vesten tilbyde ikke bare Ukraine, men også Rusland, sådan at man undgår en ny krig? Og så svarer Friis Arne Petersen igen på en række lytterspørgsmål – denne gang om en verden, hvor sikkerhed ikke bare omfatter krudt og kugler, men også energi, klima, handel, kunstig intelligens, rum og internettet, om man kan lave aftaler med Putin, hvad vil der ske i Rusland efter Putin, og er det ikke bare Vesten, der føler sig snydt af Putin, men også Putin, der kan føle sig ført bag lyset af Vesten, og er EU ikke blevet reduceret til statist i det geopolitiske spil om magt og indflydelse i verden?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

Efter at EU og USA i en årrække har ignoreret Rusland, er diplomatiet tilbage. Er det godt eller skidt, og hvordan ser den videre proces ud? Er vi tættere på fred i Ukraine eller ej? Friis Arne Petersen svarer på lytternes spørgsmål.

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

Hvorfor er Europa og Ukraine ikke inviteret? Hvorfor et russisk-amerikansk topmøde netop nu? Hvorfor er tiden ikke på Ukraines side? Hvorfor i Alaska, og hvorfor kan vi se frem til et langt forhandlingsforløb? Det svarer Friis Arne Petersen på forud for fredagens topmøde i Alaska.

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

I denne uge er det 80 år, siden USA smed to atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Det er første og eneste gang, det frygtelige våben er blevet brugt, men i en ny og urolig verden tales der er om, at en række lande nu vil forsøge at anskaffe sig atomvåben. Er det realistisk, og hvad vil konsekvenserne være?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

EU har længe pralet med sin økonomiske tyngde og vilje til at konfrontere præsident Donald Trumps protektionisme, men da det kom til stykket, faldt EU ned som et lam og bøjede sig for den amerikanske præsidents krav – “katastrofe”, “skandale” og “nederlag” lyder skudsmålet.

Kan Europa forsvare sig selv uden USA? Hvorfor er så få unge europæere parate til at forsvare deres land? Kan nord og syd i Europa blive enige om, hvem fjenden er, og har vi nok økonomiske og teknologiske ressourcer til at opbygge vores forsvar? Og hvad med atomvåben?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

Præsident Trump bebudede for over tre måneder siden, at han ville indgå 90 handelsaftaler i løbet af 90 dage, men det er ikke sket. Foreløbig har Trump kun aftaler med tre lande, Storbritannien, Vietnam og Kina. Indonesiens udenrigsminister mener, at forhandlinger med USA er som at gå ind i en labyrint, hvor man ikke ved, hvordan man kommer ud igen. EU siger, at al transatlantisk handel reelt vil blive destrueret, hvis Trump gør alvor af sin trussel om at indføre 30 pct. toldafgifter på import fra EU. Vi gør status på Trumps handelspolitik og kommer også forbi den amerikanske præsidents seneste meldinger om Ukraine og Rusland, der viste sig at være mindre drastiske, end Trump havde lagt op til. Det russiske aktiemarked steg således som reaktion på Trumps erklæring.

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

I denne uge afholdt BRICS+ topmøde, hvor man fik et nyt medlem, nemlig Indonesien. Landet har en befolkning på 290 millioner, hvoraf 90 procent er muslimer. I løbet af 2025 vil Indonesien ifølge Den Internationale Valutafond få verdens 7. største økonomi, større end både Frankrigs og Storbritanniens, og inden midten af dette århundrede vil Indonesien have verdens 4. største økonomi, kun overgået af Kina, USA og Indien. Hvad er det med Indonesien, og hvorfor er BRICS+ godt på vej til at etablere en verdensordenen, der er stadigt mere attraktiv for det meste af verden? 

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

Det er lykkedes Trump at få vedtaget en principiel budgetlov, der sætter rammerne for de næste års politik inden for forsvar, grænsekontrol og indvandring. Han har overdraget Ukraine til Europa, så det ikke længere koster USA penge. Flere vigtige afgørelser ved højesteret er gået Trumps vej, og præsidentens angreb på Iran har til forskel fra mange prognoser ikke splittet hans politiske base. Det ser ud, som om det kører for Trump, men Friis Arne Petersen udfordrer denne analyse. Han mener, at billedet er mere komplekst. 

Hør historien, og en foreløbig status på 12-dages krigen mellem Iran og Israel. Er våbenhvilen bæredygtig, og hvad vil der ske med Irans atomprogram på længere sigt? Hør også en analyse af det aktuelle NATO-topmøde, hvoraf det fremgår, at USA og Europa ser forskelligt på truslen fra Rusland, selvom det ikke fylder meget i mediernes overskrifter. Derfor har man udskudt vedtagelsen af en ny NATO-strategi over for Rusland. Er der en risiko for, at det vil underminere NATO’s sammenhængskraft? 

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

Mens verden venter på, om USA går direkte ind i krigen mellem Iran og Israel, diskuterer folkeretseksperter de principielle spørgsmål: I hvilke situationer har et land ret til at gribe til våbenmagt mod et andet land? Hvornår kan man sige, at forhandlingsvejen er udtømt? Hvad siger folkeretten om atomvåben og den fredelige udnyttelse af atomenergi, og hvorfor modsiger stort set alle lande sig selv, når de skal tage stilling til, hvem der har folkeretten på sin side i verdens væbnede konflikter?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

Ved de seneste tre præsidentvalg har Republikanerne øget deres stemmeandel i halvdelen af USA’s amter, mens Demokraterne kun er gået frem i under fem procent af amterne. Betyder det, at Republikanerne med en kombination af økonomisk nationalisme og konservativ kulturpolitik har fundet nøglen til en permanent alliance med den amerikanske arbejder- og middelklasse, som vil sikre dem magten i flere år fremover?

Eller vil Trump forpasse muligheden for at cementere republikanernes magtposition?  

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

På torsdag mødes Tysklands nye kansler Friedrich Merz for første gang med præsident Trump i Det Hvide Hus. Flere af Trumps nærmeste medarbejdere har kritiseret den tyske regering for stemplingen af landets næststørste parti AfD som “højreekstremistisk”, og folk tæt på Trump ønsker tilsyneladende at genoplive Nord Stream, de ødelagte gasrørledninger i Østersøen, et projekt, Merz har sagt, at han vil gøre alt, hvad han kan for at blokere. Læg hertil handelskrigen mellem USA og Europa samt uenighed om håndteringen af krigen i Ukraine, og der tegner sig et billede af et konfliktfyldt forhold mellem Danmarks to vigtigste allierede.

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

I sin første store udenrigspolitiske tale for to uger siden lagde præsident Trump afstand til de seneste årtiers amerikanske kurs i verden og gjorde op med fortidens militære indgreb for at omstyrte regeringer og ambitioner om at forandre verdenen i USA's billede. Trump besøgte tre arabiske golfstater, men til forskel fra for otte år siden undlod han at besøge Israel. Var det tilfældigt, og hvad er Trumps plan, når han ophæver amerikanske sanktioner mod Syrien, som ledes af en tidligere jihadist? Og er der en aftale på vej om Irans atomprogram?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

Iagttagere har givet udtryk for, at der ikke skete noget afgørende nyt i mandagens telefonsamtale mellem Trump og Putin, men det er forkert. Der skete to fundamentale forandringer i Trumps tilgang til krigen. For det første droppede han sit krav om en våbenhvile, før man indleder forhandlinger om en fredsaftale, og dermed lagde han sig tættere på Putin end på Ukraine og Europa, og for det andet trak han sig fra forhandlingerne og sagde, at det nu primært er et anliggende mellem Ukraine og Rusland at forhandle sig frem til en afslutning på krigen, hvilket er lig med det forslag, Putin fremlagde på et pressemøde natten mellem den 10. og 11. maj. Begge dele er dårligt nyt for Ukraine og Europa.

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

Ærkerivalerne Indien og Pakistan har begge atomvåben, og de seneste uger har de balanceret på randen af en krig, efter at islamiske terrorister fra Pakistan i sidste måned dræbte 26 turister i den omstridte region Kashmir, som begge lande gør krav på. Hvad er baggrunden for konflikten, er der udsigt til en løsning, og hvilken rolle spiller USA og Kina?

De lærde strides: Nogle siger, at USA er på vej ind i en recession som følge af præsident Trumps handelspolitik, andre er af den opfattelse, at det ikke er tilfældet. Hvad er op og ned i debatten om den amerikanske økonomi, hvad er forårsaget af konjunkturer, og hvad skyldes præsident Trumps beslutninger, og hvad kommer det til at betyde for os i Europa? Og hvorfor klarer den amerikanske økonomi sig trods al snakken om recession bedre end alle andre store vestlige økonomier?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

Europa og USA har været allierede i årtier og har fælles historiske og kulturelle rødder, der går flere hundrede år tilbage. Men betyder det igangværende opbrud i den internationale orden, at vi styrer mod en skilsmisse, eller vil det lykkes at redde det kriseramte ægteskab og nå til enighed om en ny ægtepagt?

Og vil fortidens europæiske dæmoner med rivalisering og krig blive vakt til live, hvis USA trækker sig som garanten for Europas sikkerhed? Og hvem bliver ramt hårdest, hvis det kommer til et brud mellem USA og Europa?

Der foregår konsultationer og forhandlinger mellem Ukraine, USA, Rusland og Europa for at se, om der er grundlag for en våbenhvile eller fredsaftale, der kan gøre en ende på krigen, men præsident Trump har truet med at trække sig fra forhandlingerne, hvis ikke der indgås en aftale inden den 30. april, og hans muligheder for at øve indflydelse på Kreml er begrænsede, mens Putins krav er uspiselige for Ukraine og Europa, så hvordan ser vejen til fred i Ukraine ud?

Har præsident Trump og hans rådgivere taget fundamentalt fejl af det økonomiske forhold mellem Kina og USA? Hvem er mest afhængig af hvem, hvor sårbar er USA og Kina i forhold til den handelskrig, Trump skød i gang for to uger siden, og hvordan vil resten af verden reagere? Og findes der en rød tråd i Trumps udenrigspolitik? Det taler vi om i denne episode.

De fleste økonomer er enige om, at den amerikanske økonomi lider under flere strukturelle problemer: en gigantisk statsgæld på 36.000 milliarder dollar, som bare vokser og vokser, et underskud på de offentlige finanser svarende til seks procent af BNP og et underskud på handelsbalancen på over 1.000 milliarder dollar om året som følge af de seneste årtiers udflytning af produktion fra USA, sådan at industriproduktionen nu kun tegner sig for seks procent af BNP. Spørgsmålet er, om Trumps indføring af toldsatser over en bred kam er den rigtige opskrift på at genskabe balancen i den amerikanske økonomi? Og hvilke alternativer er der? 

USA fastholder presset på Danmark og Grønland, men ville Washington have ageret mindre aggressivt, hvis ikke en ny hjemmestyrelov var blevet vedtaget i 2009, som baner vejen for Grønlands løsrivelse fra Rigsfællesskabet i en ny verden med stormagtsrivalisering?

Med en højtstående amerikansk delegations besøg i Grønland her i weekenden er vi måske vidne til fødslen af en ny verdensorden. Hør Friis Arne Petersens analyse af den højdramatiske situation og hans bud på, hvad der videre vil ske.

Præsident Trumps personlige ven og udsending til Mellemøsten og Rusland, Steve Witkoff, har givet et opsigtsvækkende interview til den amerikanske tv-vært og journalist Tucker Carlson, som giver et sjældent indblik i Trumps tilgang til verden og diplomati. Witkoff er blevet kritiseret for at tale pænt om Putin, for lade sig manipulere af propaganda og for at have en utilstrækkelig forståelse af Mellemøsten, men har Trump ikke en pointe, når han siger, at fortidens forsøg på at løse konflikterne er slået fejl, og at der derfor er der brug for friske øjne og en ny tilgang?

Med gårsdagens beslutning i det tyske parlament om at afsætte 500 milliarder euro til oprustning, infrastruktur og grøn teknologi gør Tyskland op med de seneste årtiers stramme finanspolitik. Nu skal der bruges penge, mange penge. Hvad indebærer det og hvilke resultater vil det føre til?

Paradokserne står i kø i Europa: Man siger, at vores værdier er under pres, men undlader at fordømme massemord på civile i Syrien og er tavs om udelukkelsen af favoritten til at vinde præsidentvalget i Rumænien, og der er intern uenighed i EU om den model, der skal finansiere den planlagte oprustning. Kan Tyskland, Frankrig og Storbritannien blive enige om, hvordan Europa skal håndtere den nye geopolitiske situation, hvor man ikke længere kan regne med USA?

USA's tidligere præsident Joe Biden var langt hårdere over for Israels Benjamin Netanyahu, end præsident Trump har været overfor præsident Zelenskyj, siger en amerikansk historiker, men han holdt facaden, når pressen var til stede i Det Hvide Hus. For da Netanyahu i 2011 belærte præsident Obama om situationen i Mellemøsten for rullende kameraer, ramte det Israel fire år senere i skikkelse af en amerikansk atomaftale med Iran og amerikansk nej til et veto i FN mod en resolution, der fordømte israelske bosættelser. Kan Zelenskyj lære noget af Netanyahus erfaringer i Det Hvide Hus?

Friedrich Merz, vinder af det tyske valg og favorit til at overtage posten som kansler, mener, at Europa er nødt til at gøre sig uafhængig af USA, men er det realistisk?

Sidste uges telefonsamtale mellem Trump og Putin demonstrerer, at vi lever i en ny verden, hvor stormagtsdiplomati står i centrum. I Europa breder panikken sig, og infantiliseringen af de europæiske eliter bliver i den grad udstillet. Samtidig er NATO-samarbejdet under pres, men ifølge Friis Arne Petersen bør Europa besinde sig, søge samarbejde med Trump og tilpasse sig en ny verden, hvor det geopolitiske spil primært foregår mellem USA, Kina og Rusland.

Præsident Trump spytter dekreter ud som skidt fra en spædekalv. Nogle er bekymrede på republikkens og magtdelingens vegne, andre mener, at det er hans ret som præsident at indfri sine valgløfter på den måde. 70 procent af amerikanerne er af den opfattelse, at Trump gør det, han har lovet vælgerne, men hvor går grænserne for præsidentens magt? Og er det så afgørende, hvis Trump i virkeligheden fører en kulturkamp, der handler om at sætte den ideologiske dagsorden og definere den offentlige samtale, hvor det ikke er så vigtigt, om nogle af hans dekreter bliver annulleret af domstolene?

Der er på sigt dækket op til et forhandlingsbord, hvor Trump og Putin kommer til at sidde for bordenden, mens Zelenskyj og store europæiske lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien kommer til at slås for at få en plads ved bordet. Samtidig proklamerer USAs nye udenrigsminister Marco Rubio en revolution i amerikansk udenrigspolitik, hvor Washington nu erkender, at verden er multipolær, og insisterer på, at USA ikke længere skal optræde som verdens politibetjent.

Donald Trump er mere optaget af Grønland end af Ukraine, mens Mette Frederiksen har været mere optaget af Ukraine end af Grønland. Trump siger, at han vil købe Grønland, Mette Frederiksen siger, at Grønland ikke er til salg. Mette Frederiksen siger, at man ikke kan forhandle med Putin, og hun udelukker en fredsaftale med Rusland i den nuværende situation, mens Trump ønsker at mødes med Putin, forhandle med ham og lave en aftale med ham.

Vi lever i en verden, hvor stormagter sætter dagsorden, og hvor det bliver skåret ud i pap, at Danmark er en småstat, der ifølge Trump ikke kan gøre krav på ligeværdig suverænitet.

Trump siger, at han vil ekspandere USA’s territorium, og han har truet Panama og Danmark med militær og økonomisk magt, men samtidig lægger den nye præsident vægt på, at han vil afslutte krige og ikke begynde dem, og at han vil huskes som fredsmager og en præsident, der samler. Hvordan hænger det sammen?

Præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver og hans vicepræsident kritiserer Danmark for ikke at have gjort nok for at sikre forsvaret af Danmark, og Trump ville nok have foretrukket, at den danske regering i stedet for at sende over 50 milliarder kroner til Ukraine havde brugt de ressourcer på at styrke forsvaret af rigsfællesskabet.

Er Trump på vej til at tage et opgør med alle de institutioner, hvor hans politiske modstandere befinder sig? NATO, EU, WTO, IMF og Verdensbanken, og hvad betyder det for Danmark? Og hvorfor har Trump inviteret Kinas Xi Jinping, men ikke EU-kommissionens præsident Ursula von der Leyen til sin indsættelse i næste uge?

Et blik på verdenskortet er nok: USA's kontrol med Grønland, Canada og Panama-Kanalen er vejen til total kontrol med den vestlige hemisfære og en garanti for, at udefrakommende stormagter ikke kan udfordre Amerika på dets hjemmebane, og det lægger op til en verden, hvor interessesfærer ikke længere er et fyord.

Det risikerer samtidig at åbne Pandoras æske, hvis USA under Trump legitimerer grænseændringer med henvisning til nationale sikkerhedshensyn. Det er præcis den logik, der ligger bag Ruslands invasion af Ukraine.