Den danske kammeradvokataftale er noget helt, helt særligt.
Modellen har været en stor guldkalv for et enkelt privat advokatfirma.
I snart et århundrede har advokathuset Poul Schmith nydt godt af rollen som statens foretrukne advokat og tjent fedt på at have de facto monopol som myndighedernes forlængede juridiske arm.
Men statens brug af kammeradvokaten har i årevis været genstand for kritik.
Alene de seneste seks år har Poul Schmith indkasseret næsten fire milliarder skattekroner for at assistere staten i alverdens juridiske sager.
Tilbage i december var der dog meget, der tydede på, at et opgør med aftalen fra 1936 lurede i horisonten, og at den – for Danmarks største advokathus – lukrative aftale snart ville være fortid.
SVM-regeringen havde i dens regeringsgrundlag varslet et brud med kammeradvokatordningen, og af den grund blev en ekspertgruppe i juni sidste år sat til at se på mulighederne for at ændre på ordningen.
Efter blot få måneder lå en rapport klar med konklusionen:
Afskaf kammeradvokattitlen, nedsæt en regeringsadvokat, og sæt flere juridiske opgaver i udbud, så flere advokater får en del af kagen.
Men knap et år – eller 328 dage for at være præcis – efter at rapporten så dagens lys, er opgøret udeblevet.
Særtilbud: Spar 100 kr. lige nu
Få den første måned for bare 29 kr. og få adgang til alt indhold fra Frihedsbrevet – fra afsløringer til fængende podcasts.
Se alle vores tilbudPopulære artikler
Fri Finans
Topfigurer i prominent investeringsselskab i åben krig: Her er...
Fri Politik
Kronvidne i drone-sag: Politiet siger, at det ikke var droner
Fri Kultur
I årevis tyranniserede René Redzepi sine ansatte og betalte ikke...
Fri Finans
Dansk-iransk rigmand og filantrop stempler ind i debat om formueskat og...