Der er godt fyldt i den lille kirke i flækken lidt uden for Næstved.
Folk må passes ind på kryds og tværs, og adskillige klapstole tages i brug for at imødekomme den store interesse, der er i at være til stede her i dag.
“Kommer du fra området?” spørger min sidemakker, der ikke tager sig ud som en, der er gået igennem livet tilhørende Guds bedste børn.
Jeg svarer, at det gør jeg ikke. At jeg er kommet for Naser Khader.
“Det er jeg også,” tilkendegiver han.
På rækken foran er der en, der siger, at vedkommende havde kontaktet Naser Khader for at høre, om det var nødvendigt at købe billetter til i dag. Det havde han svaret, at det ikke var, men det skulle man da nok have indført, konstaterer kirkegængeren.
I dag er ikke som dagene i Fensmark er flest. I dag skal Naser Khader, og ja, det er den Naser Khader, forrette sin første gudstjeneste her i Fensmark Kirke.
Har man ikke fulgt med i Naser Khaders udvikling gennem de seneste år, må den førskrevne sætning ligne noget nær en dårlig aprilsnar på den forkerte dato i den forkerte måned.
Men det er det ikke.
Den er god nok. Naser Khader er blevet præst. Naser Khader, der i 2001 blev valgt som det første muslimske medlem af Folketinget, er blevet præst.
Et præsteliv
Tingene har det med at gå hurtigt i Naser Khaders verden.
I 2023 blev han optaget på præsteuddannelsen ved Københavns Universitet. I efteråret 2025 blev han døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. I slutningen af juni i år blev han ordineret som præst. Og i dag, den 5. juli, tiltræder han så som sognepræst i Fensmark Kirke.
Der er tale om et vikariat, der varer måneden ud, hvorefter han rykker hen til Rønnebæk Kirke, der ligeledes ligger i en flække tæt på Næstved.
Altmuligmanden
Som jeg sidder i den iltfattige kirke, hvor der hele tiden klappes flere klapstole ud, modtager jeg en mail, der har Naser Khader som afsender.
Tilbud: Bliv medlem for bare 69 kr.
Bliv medlem til særpris lige nu og få adgang til hele Frihedsbrevet. Fra artikler til podcasts – få original journalistik, du ikke finder andre steder
Udnyt tilbuddet herPopulære artikler
Fri Politik
Afsløret på skjulte optagelser: Trumps bedste ven i Nuuk arbejder på...
Fri Kultur
Anklages for at fuske med indsamling til amputerede børn i Gaza: “Kan...
Fri Politik
Hør de skjulte optagelser: Grønlandsk politiker deltog i...
Fri Politik
Uhellig alliance spøger: Blå partier klar til at pege på rød...