I denne uges Fri Tænkning ser jeg på to ting. For det første: Hvad ligger der egentlig bag USA’s stop for våbenleverancer til Ukraine? Og for det andet: Hvilke scenarier tegner der sig for Ukraine, når krigen er slut?
I den forbindelse er det værd at notere, at stadig flere iagttagere er af den opfattelse, at krigen kommer til at fortsætte en rum tid endnu, med mindre der sker noget, som ingen har kunnet forudse.
I den forgangne uge vakte det forbløffelse og bestyrtelse, at Trump-regeringen ifølge flere amerikanske medier har indstillet sine våbenleverancer til Ukraine.
Et par dage senere viste det sig, at stoppet ikke alene gælder Ukraine, men også andre lande, som USA har leveret krudt og kugler til.
Initiativet kom bag både på den ukrainske regering, USA’s allierede i Europa og på nogle af Ukraines støtter i Kongressen i Washington.
Det amerikanske forsvarsministerium har endnu ikke givet en udtømmende forklaring, men hvis man har fulgt med i, hvad der er blevet sagt af amerikanske politikere og militærfolk de seneste par år, og hvis man sammenholder det med, hvad der er sket ude i verden, siden Trump kom til magten, så burde Pentagons beslutning ikke være kommet bag på nogen.
Den vestlige offentlighed har imidlertid gennem længere tid bildt sig ind, at våben og ammunition er noget, der ligesom penge i velfærdsstaten vokser på træerne, og per definition findes i ubegrænsede mængder, og at udsigten til tomme våbenlagre er et problem, der alene gælder Rusland.
Sådan forholder det sig selvfølgelig ikke, og det er netop det faktum, amerikanske militærfolk og enkelte politikere gennem længere tid har forsøgt at henlede europæernes og ukrainernes opmærksomhed på.
Særtilbud: Spar 100 kr. lige nu
Få den første måned for bare 29 kr. og få adgang til alt indhold fra Frihedsbrevet – fra afsløringer til fængende podcasts.
Se alle vores tilbudPopulære artikler
Fri Finans
Topfigurer i prominent investeringsselskab i åben krig: Her er...
Fri Politik
Dokumenter afslører: Radikal bevægelse på den yderste...
Fri Politik
Kronvidne i drone-sag: Politiet siger, at det ikke var droner
Fri Kultur
I årevis tyranniserede René Redzepi sine ansatte og betalte ikke...