Anders Krabs hemmelige overvågning: Her er den fortrolige rapport om hans ansattes adfærd på sociale medier
Det korte af det lange
Koncernchef for Berlingske Media Anders Krab-Johansen bestilte en hemmelig rapport om medarbejdernes adfærd på sociale medier. Den skulle gøre Krab klogere på mediernes dækning af metoo, hed det.
Flere medarbejdere følte sig overvåget og oplevede, at deres chef holdt øje med dem, og at de skulle passe på med, hvad de skrev på sociale medier.
Rapporten var hemmelig. Men nu har Frihedsbrevet fået fat i rapporten og kan derfor fortælle, hvad der står i den, og hvilke medarbejdere det handlede om.
Hele historien
Michael Dyrby havde knap nok afleveret sit nøglekort, før Berlingske Medias koncernchef Anders Krab-Johansen bestilte en hemmelig rapport.
Det skulle være en slags håndbog, der kunne bruges, næste gang huset havde en metoo-shitstorm om ørerne. Sådan en havde de nemlig lige haft med B.T.’s chefredaktør Michael Dyrby i midten af det hele.
Derfor havde han netop taget konsekvensen efter måneder med massiv metoo-dækning i medierne oven på sin hovedrolle i dokumentaren Metoo: Sexisme bag skærmen.
Den slags omtale drømmer ingen om, og da slet ikke Anders Krab, der udover at have ansvaret for Weekendavisen, B.T., Euroinvestor og Berlingske har en velkendt interesse for kontrol og orden.
Anders Krab og hans højre hånd, Lisbet Røge Jensen, satte derfor analysefirmaet Ulobby på sagen. De skulle endevende metoo-mediedækningen, så Anders Krab kunne se, hvordan man i fremtiden kunne minimere negative historier om virksomheden.
Det gjorde de ved at overvåge adfærden på sociale medier hos en lang række medarbejdere i Berlingske Media. Ingen fik noget at vide, rapporten var fortrolig.
Det var først, da Frihedsbrevet i april 2022 afslørede, at rapporten var blevet lavet, at de ansatte i Berlingske Media hørte om dem. Efterfølgende holdt Anders Krab-Johansen infomøder på de forskellige redaktioner og fremlagde konklusionerne.
De eneste, som Anders Krab-Johansen delte rapportens konklusioner med, var flere af chefredaktørerne i mediehuset. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger viste han rapporten til Berlingskes chefredaktører Tom Jensen og Mette Østergaard i februar.
Indtil nu har det været uklart, hvad der stod i rapporten, og hvilke medarbejdere der blev undersøgt.
Men nu har Frihedsbrevet fået fingre i rapporten.
Chefredaktører vidste intet
Da Frihedsbrevet i 2022 kunne fortælle, at rapporten fandtes, sagde Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, at han ikke brød sig om undersøgelsen.
“Jeg bryder mig ikke om, at der er blevet lavet en sådan undersøgelse, og jeg ville gerne have været orienteret om den fra begyndelsen. Så vidt jeg har forstået undersøgelsens konklusioner, er de helt hen i vejret,” sagde Martin Krasnik.
Han understregede, at han havde haft redaktionel frihed, også under Dyrby-dækningen, og at han ikke havde nogen grund til at betvivle, at det ville ændre sig.
Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske, hæftede sig ved, at han havde sin redaktionelle frihed, og at rapporten ikke var blevet brugt til noget.
Jonas Kuld Rathje, der var konstitueret chefredaktør på B.T. indtil april 2022, sagde, at han ikke vidste, at rapporten blev udarbejdet.
Flere kilder, som Frihedsbrevet har talt med, fortæller desuden, at man internt i huset opfattede rapporten som et vink med en vognstang om, at Anders Krab holder øje med, hvad hans medarbejdere skriver på sociale medier, og at man skal passe på med at ytre sig negativt om Berlingske Media.
360 grader
Rapporten fra Ulobby dateres til den 18. januar 2022 og åbner med en formålsbeskrivelse:
“Formålet med analysen er at give Berlingske Media overblik over og indblik i Metoo-mediedækningen, hvem der tegner debatten, og hvilke mønstre der kan identificeres. Til sidst giver rapporten et indblik i, hvordan fremtidige situationer kan minimeres,” lyder bevæggrunden i rapporten, der giver et “360-graders perspektiv på Metoo-dækningen” i perioden 1. august 2020 til 31. december 2021.
Først præsenteres læseren for en række grafer, der viser, hvordan mediedækningen af metoo-debaten har udviklet sig efter Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla fra slutningen af august 2020. Det var den med tv-kanonen, der ifølge Sofie Linde havde truet med at ødelægge hendes karriere, hvis han ikke fik et blowjob.
Herefter kom der kul på mediemaskinen. Man så ifølge Ulobby en tredobling i antallet af metoo-artikler. På grafen kan man også se forskellige nedslag; “Morten Østergaard trækker sig”, “Frank Jensen går af”, “Jens Gaardbo og Jes Dorph stopper”. Det sidste to eksempler er fra december 2021 og hedder “HR-direktør Lise Glerup (fra Berlingske, red.) forsøger at svare på kritik”, og “Anders Krab-Johansen svarer på kritik op til og efter Michael Dyrby annoncerer, at han stopper”.
Herefter følger en mere eller mindre opsigtsvækkende overflyvning, hvor det fremlægges, at medierne dækker metoo-spørgsmålet “generelt negativt”, og at Berlingske omtaler metoo mest, tæt forfulgt af Politiken, og at medierne gør flittigt brug af ord som krænkelser, ledelse, Berlingske, struktur, Dyrby, Krab-Johansen.
Krabs liste
På side 11 kommer en liste med 38 navngivne personer i metoo-debatten. Der er pil ud for 19 af dem, fordi de arbejder i Berlingske Media.
På Ulobby-sprog hedder de “stakeholders”, og ud for hver stakeholder er der sat tal på, hvor mange gange de er nævnt i metoo-artikler.
Udover topscoreren Jes Dorph er de mest fremtrædende profiler fra Berlingske Media navne som Michael Dyrby, Anders Krab, Tom Jensen, Jonas Kuld Rathje, Anne Kirstine Cramon, Anne Sophia Hermansen, Mette Østergaard, Martin Krasnik og Ditte Okman.
Krasnik = kritik
En edderkoppespindsgrafik viser, at flere navngivne mediepersonligheder er forbundet til Anders Krab-Johansen. Det konkluderes, at “Mette Østergaard spiller en fremtrædende rolle sammen med Anne Louise Kragh Rühe, Søs Marie Serup og Martin Krasnik”.
Og så er der en disclaimer: “Gruppe af stakeholders er prædefineret med henholdsvis Berlingske og Anders Krab-Johansen som nexus”.
Krab er den, der er blevet retweetet flest gange, tæt forfulgt af Camilla Søe, Tom Jensen, Martin Krasnik, Søs Marie Serup og Mette Østergaard.
Ulobby finder frem til, at “når Anders Krab-Johansen retweetes fremkalder det oftere en reaktion (reply, retweet, like) fra beslutningstagere”.
Mette Østergaard er den, der retweeter Anders Krab mest, og hendes følgere er generelt negative overfor Berlingske. Martin Krasnik har et “kæmpe reach med over 133K følgere”, og han fungerer “i høj grad som en katalysator for negative kommentarer”.
“Særlig observation: Der er en forbindelse mellem Anne Louise Kragh Rühe og Annegrethe Felter Rasmussen, der stikker ud”.
Positionerne
Man kan også læse, at der er forskellige positioner i metoo-debatten. Man kan åbenbart enten være positiv eller negativ, og man kan tale om problemer på et strukturelt niveau eller på et individ-niveau. Man kan tale om samfundsproblemer, kulturelle problemer, systematik, strukturer, institutioner.
Det viser sig, at der er flere eller tungere stakeholders, der indtager den position, at “sexisme er systematisk, strukturel og institutionaliseret og skal især bekæmpes oppefra”.
Det ser Ulobby muligheder i. Der er nemlig “et potentiale i at rykke” nogle stakeholders herop, så de ikke længere ligger og roder rundt ned i det felt, der defineres sådan her: “Vi kan godt tale om kulturer, men de er grundlæggende blot summen af individers egne frie valg, så vil vi bekæmpe sexchikane, må vi starte der og slå hårdt ned”.
Ulobby anbefaler, at Berlingske Media i fremtiden vil fokusere på at have færre stakeholders i felt 4,4. De siger ikke noget om, hvor disse stakeholders nu skal gå hen.
Privat-Mette Østergaard
Under overskriften “observationer” når Ulobby frem til, at især Mette Østergaard har pustet til gløderne og forværret kritikken af Berlingske Media.
“På tværs af data dukker især Mette Østergaard (og indirekte Tom Jensen) op og bidrager med deres adfærd, valg og fravalg til en legitimering af ‘stormen’ mod Dyrby, men også indirekte mod Berlingske Media.”
Derfor mener Ulobby, at det ville være godt for Berlingske Media, hvis der kom styr på tropperne.
“Følgere skelner ikke mellem chefredaktør/privat-Mette Østergaard. Ingen tvivl om det vil gavne, hvis koncernen spillede lidt mere på samme hold.”
Kig til Sverige
Alt i alt må Ulobby anbefale, at Berlingske holder øje med udviklingen, og at der bliver “talt mere med én stemme”.
Metoo-dækningen kan stå i vejen for Berlingskes andre dagsordener, viser analysen.
Til slut anbefaler Ulobby, at man kigger mod vores naboer mod øst for at se, hvor slemt det hele kan gå. Ulobby siger ikke, hvad man skal kigge efter, men et svensk skræmmebillede er sidste pip.
Krab blev klogere
Anders Krab-Johansen siger til Frihedsbrevet, at han fik lavet rapporten, fordi han gerne ville blive klogere.
Var det dig selv, der bestilte den?
“Altså jeg tager ansvar for, at den blev bestilt,” siger Anders Krab-Johansen.
Så du har ansvar for, at den blev lavet?
“Selvfølgelig.”
Og hvorfor fik du lavet den rapport?
“Svaret er det samme, som jeg gav dengang. Jeg syntes, det var svært at gennemskue, hvad det var for nogle bevægelser, der kom i gang på sociale medier. Og jeg syntes, det var vigtigt at forstå, fordi det var anderledes end noget, jeg havde oplevet før.”
Hvad har du brugt den til?
“Jeg brugte rapporten til at blive klogere på ageren på sociale medier, som har nogle andre dynamikker end den traditionelle presse.”
Hvilke konsekvenser har den helt konkret fået for din måde at lede Berlingske Media på? Du siger, du har brugt den til at forstå noget. Har du så brugt den forståelse til at gøre noget andet?
“Jeg er for eksempel ikke aktiv på Twitter længere. Og jeg er også holdt op med at skrive kommentarer i Berlingske.”
Fordi der kom for meget negativ omtale ud af det?
“Fordi min rolle er jo at stå bag ved redaktionerne i huset, og hvis jeg skulle udfylde den rolle, blev jeg nødt til at være mere forsigtig med min egen udadvendte rolle som samfundsdebattør. Det er ikke sådan, så jeg er holdt op – jeg har siden skrevet en bog. Men det er jo et noget andet tempo at skrive i en bog end på sociale medier eller ugentlige kommentarer. Der er meget mere sammenhæng i en bog.”
Du har ændret din adfærd. Hvad med medarbejderne – har du bedt dem om at opføre sig anderledes?
“Nej.”
Det beklager jeg
Den her liste over navne – der er 38, hvor 19 af dem er fra Berlingske Media. Hvor kommer de navne fra? Er det nogle, du har fundet på?
“Det var en liste, som Ulobby lavede, hvor de prøvede at finde personer inden for og uden for Berlingske Media, som var aktive i debatten.”
Det skabte jo lidt debat dengang. Der var nogle medarbejdere, som opfattede det som et vink med en vognstang om, at der blev holdt øje med dem. De følte sig overvåget. Kan du forstå, at de har tænkt sådan?
“Ja, det var jeg rigtig ked af. Der var på ingen måde tale om overvågning. Der var tale om at bruge data, som man kunne finde, hvis man lavede en almindelig Infomedia-søgning, og det er… x antal artikler med x antal emner. Det var jo ikke møntet på den enkelte person.”
Men ikke desto mindre står de jo nævnt med navns nævnelse i den rapport. Kan du godt forstå, hvis det er ubehageligt at komme med i en rapport, hvor man får endevendt sin online-tilstedeværelse i det skjulte? Kan du forstå, at det har været ubehageligt?
“Jeg bryder mig ikke helt om alle de ting, du putter ind som præmisser i det spørgsmål, du stiller. Hvis du kan stille det uden præmisser, så er det nemmere at svare på.”
Kan du forstå, at det kan være ubehageligt at finde ud af, at man fremgår i en rapport, uden at have fået det at vide, hvor ens chef har lavet en analyse af ens adfærd på sociale medier?
“Ja. Det beklager jeg virkelig meget. Men igen, det er ikke chefen, der har bedt om det. Chefen bad om at få et overblik over det, og et bureau har så undersøgt det. Når du putter de der bi-præmisser ind i spørgsmålet, så er det faktisk sværere at svare på for mig.”
Men det er vel dig, der har bestilt rapporten?
“Jamen jeg har jo ikke undersøgt dem.”
Nej, men du har jo fået dem undersøgt.
“Nej, jeg har bedt om en undersøgelse, og nogle har ment, at det var den bedste måde at undersøge det på.”
Så det, du mener nu, er, at det ikke er dig, der har valgt navnene?
“Ja. Men jeg beklager, og jeg synes, det var forkert, og jeg burde have haft mere omhu for det dengang.”
“Jeg bestiller jo mange ting. Med mange af de ting, jeg bestiller, er det jo et selvstændigt formål, at jeg ikke er inde på præmissen. Ellers er det jo bare bestilt arbejde. Så det er bare vigtigt.”
Hvorfor fortalte du dem ikke, at du ville få lavet den her rapport?
“Jamen jeg anså det som en læringsproces for undertegnede selv. Da rapporten bliver bestilt, er det jo ikke med et bestemt formål andet end at blive klogere. Og alt, hvad der er i rapporten, er ting, der foregår i offentligheden. Så jeg havde simpelthen ikke skænket det en tanke.”
Er ked af rapporten
Mette Østergaard bliver fremhævet i rapporten. Der står, at hun især bidrager med en legitimering af stormen mod Dyrby og indirekte mod Berlingske Media. Har du nævnt over for hende, at hendes adfærd på sociale medier var dårlig for omtalen af Berlingske Media?
“Nej, det har jeg ikke nævnt for hende. Jeg synes, at chefredaktører og alle medarbejdere i huset her har lov til at skrive og gøre, som de synes, de finder rigtigt. Så det har jeg ikke nævnt for hende.”
Er du uenig i den måde, de lavede rapporten på?
“Altså den del af rapporten var svær at bruge for undertegnede, fordi vi er et mediehus og i et mediehus, der er hele pointen jo, at dem, der skriver herinde, har en stemme. Så hele pointen om, at man skal stå sammen, det kan man ikke overføre til et mediehus, fordi vores opgave er det modsatte. Det beviste vi gennem det hele. Huset er i stand til hele tiden at levere troværdig journalistik, uanset om det gør ondt på os selv og på hinanden.”
Hvad har den kostet at få lavet?
“Jeg kan ikke huske beløbet, men den har ikke været ret dyr.”
Det er ikke millioner?
“Uha nej, nej, nej, nej, nej, slet ikke.”
Du siger, at du ikke har brugt den til så meget. Samtidig siger du, at du er blevet klogere. Er du glad for, at du fik den lavet?
“Jeg er ked af rapporten, fordi den skabte tvivl om, hvorvidt medarbejdere her i huset kan gøre, hvad de vil, og at nogle følte sig overvåget. Det er jeg oprigtig ked af. Det var jeg allerede dengang, og det gentager jeg gerne igen. Den var for mit eget vedkommende meget værdifuld i forhold til at forstå, hvordan min egen ageren på forskellige platforme kan have både en positiv og en negativ påvirkning.”
Fortryder du, at du fik den lavet?
“Jeg tror, jeg refererer til det svar, jeg gav lige før.”
Log ind
Du skal være logget ind for at kunne læse og lytte til Frihedsbrevet.
Populære artikler
Fri Kultur
Krabbens forlængede arm: B.T.-medarbejdere tegner et portræt af chefredaktør...
Fri Politik
Rejsefeber for en halv million offentlige midler: Eksperter varsler skattesmæk til...
Fri Kultur
Anders Krabs hemmelige overvågning: Her er den fortrolige rapport om hans ansattes...
Fri Finans
Bag facaden: 30.000 danske ejendomme trækker tråde til paradisøer og Luxembourg
