Anton Dahl Andersen

Det koster at komme i regering - særligt hvis man har higet efter at komme til fadet efter mange år væk fra magtens tinder. Det gælder selvfølgelig også for SF, der ikke har siddet i ministerkontorerne siden partiets kollaps i 2014. Men nu er der andre boller på suppen. 

Nu er amerikanerne – og dermed også Trump-tro typer med appetit på overtagelse af den store ø – virkelig landet i Grønland. Med et splinternyt amerikansk konsulat i hjertet af Nuuk med få meter til både parlament og regeringsbygningerne i den arktiske hovedstad, et besøg fra både ambassadør og særlig udsending, mineselskabers millionaftaler, olieeventyr, og så selvfølgelig arbejdsgruppen mellem USA, Danmark og Grønland er der altså nok at se til for tiden for amerikanere med blik mod de nordlige dele af Rigsfællesskabet. Det er i hvert fald det indtryk, amerikanerne rigtig gerne vil give, vurderer Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i Arktis. Men det er i hans optik ikke hele sandheden.

En af Danmarks længst arbejdende kommissioner slår endnu engang rekord. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i 2026-budgettet for Undersøgelseskommissionen om Skat, og det bliver endnu engang et rigtig dyrt år for kommissionen, der stadig ikke har en endelig dato for, hvornår arbejdet er færdigt. “Det er meget store beløb, og man er jo nødt til at spørge sig selv, om man ikke godt kunne have fået mere ud af dem andetsteds,” lyder det fra en professor og ekspert i offentlig forvaltningen om regningen. En anden professor er bange for, at beretningen hurtigt “vil gå i glemmebogen eller bliver stof til historietimerne, når man savner noget at tale om”.

En aftale mellem to socialdemokrater uden papirspor, offentlig afstemning eller tilgængelige referater betyder nu, at politikerne kan udøve citat-censur på de forskere, der arbejder på Afghanistan-udredningen. Aftalen, der blev indgået mellem Folketinget og Udenrigsministeriet i 2020, er figenbladet for, at politikerne giver sig selv lov til at fjerne egne citater og navne fra den uvildige udredning. Men det var ikke meningen, siger daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at ordningen skulle bruges til at “begrænse legitim forskning og offentlig debat”.

44 danskere døde i krigen i Afghanistan. Jesper Helsø var selv med til 14 begravelser i sin tid som forsvarschef. Han var forsvarschef fra 2002-2008 og var altså Forsvarets øverste leder i helt centrale år for den tyve år lange danske krigsindsats i landet. Faktisk er han den forsvarschef, der længst har været på posten i løbet af krigen. Han tager nu i et interview med Frihedsbrevet bladet fra munden over for de politikere, som i sidste uge gav sig selv lov til at fjerne egne citater og navne fra den omdiskuterede Afghanistan-udredning - og altså kan anonymisere sig selv og undlade at stå ved de ord, de har sagt. En rettighed, som andre, herunder Jesper Helsø, ikke har.

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har ifølge direktør Peter Kragelund endnu intet hørt, efter at Folketinget i sidste uge gav politikerne lov til at pille i den ellers færdige Afghanistan-udredning. Det skete i et næsten enigt præsidium, der altså gav samtykke til, at forskerne fik adgang til ellers fortroligt materiale fra Udenrigspolitisk Nævn – men hvis en politiker skal nævnes i udredningen, skal vedkommende spørges pænt først. Alt dette har forskerne imidlertid kun kunnet læse om i medierne og på Folketingets hjemmeside, fortæller DIIS-direktøren. Ingen har fortalt dem om beslutningen.

Folketinget gav torsdag aften helt ekstraordinært politikere lov til at rette i egne citater, som skal – eller nu rettere skulle – bruges i forbindelse med udredningen af Danmarks krigsindsats i Afghanistan. Det sår tvivl om den ellers uvildige rapports uvildighed, og en professor i forvaltningsret mener endda, at der kan være tale om et decideret grundlovsbrud.

Næstformanden for Udenrigs- og Forsvarsudvalget i Stortinget i Norge blander sig nu i sagen om danske soldater, der muligvis har skudt efter et norsk passagerfly, som de troede, var en drone. Han undrer sig over den danske tavshed og efterlyser svar på det helt centrale spørgsmål: Gik danske soldater virkelig i dronepanik og skød efter det norske passagerfly?

Den har ikke et officielt navn, og stort set alt er tophemmeligt. Vi ved ikke præcis, hvem de er, hvor ofte de mødes, hvor de mødes, hvad de taler om, eller hvad der bliver besluttet.  Bare det at den såkaldt høj-niveau arbejdsgruppe - “high-level working group” i udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) ord - med amerikansk, dansk og grønlandsk deltagelse fortsat ikke har noget officielt navn viser måske, at der fra start har været uenighed for hele præmissen for gruppens arbejde og formål.

En af Lars Løkke Rasmussens – og ikke mindst hans partis – gode venner, Thyborøn-fiskeren John-Anker Hametner Larsen, i offentligheden bedre kendt som “kvotekongen”, truer i en Facebook-kommentar en af Frihedsbrevets journalister med tæsk.