Flemming Rose

I denne uges Fri Tænkning ser jeg tilbage på to års krig i Ukraine. I den forbindelse kigger jeg på en frisk europæisk meningsmåling, som viser, at kun 10 procent på tværs af befolkningen i EU tror på, at Ukraine kan vinde krigen. Jeg behandler også en russisk analyse af Vestens sanktionspolitik – hvorfor har de ikke virket efter hensigten – samt en rapport fra en amerikansk tænketank, som mener, at tiden er inde til at forfølge det diplomatiske spor for at få afsluttet krigen, eftersom tiden ikke længere er på Ukraines side. Ifølge forfatterne vil den aftale, man risikerer at blive påtvunget på et senere tidspunkt, nemlig være betydeligt dårligere, end det Ukraine og Vesten kan opnå nu.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på den politiske situation i Ukraine, efter at præsident Volodymyr Zelenskyj for godt en uge siden fyrede sin hærchef, Valeryj Zaluzjnyj. Rygterne svirrer om Zaluzjnyjs fremtidige politiske karriere, og oppositionen har blikket rettet mod den 20. maj, hvor Zelenskyjs mandat formelt udløber. Og så deler jeg en eftertanke oven på det herostratisk berømte Tucker Carlson-interview med Vladimir Putin. Det handler ikke om interviewets indhold, men om debatten omkring det, som bekræfter en tendens, som har kunnet iagttages længe, nemlig undermineringen af vores ytringskultur.

il denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Sarang Shidore, en førende ekspert i Det Globale Syd – et begreb, der kom på alles læber efter Ruslands invasion af Ukraine for to år siden, og som har fået yderlig opmærksomhed i forbindelse med krigen i Gaza. Vi talte om, hvad Det Globale Syd er, dets historie, og hvordan dets fokus har ændret sig gennem de seneste årtier. Hvorfor Det Globale Syd ikke vil vælge mellem USA og Vesten på den ene side, og Rusland og Kina på den anden, og hvorfor USA's tilgang til verden risikerer at fremmedgøre Det Globale Syd mere, end godt er.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på et sociologisk portræt af Rusland og den fortsatte massive opbakning til Vladimir Putin. Hvorfor støtter russerne ham og krigen i Ukraine? Kan man stole på tallene? Hvad indebærer forskellen på opbakningen til Putin og til vestlige politikere som Joe Biden og Mette Frederiksen, og hvorfor er det som at sammenligne pærer og bananer? Og hvad indebærer det, at halvdelen af den russiske befolkning ifølge en opsigtsvækkende meningsmåling på den ene side støtter de væbnede styrker i Ukraine, men samtidig går ind for fredsforhandlinger? Svarene på de spørgsmål hjælper også til at forstå, hvorfor man skal være forsigtig med at tro, at Ruslands nuværende antivestlige kurs står og falder med Putin, og hvorfor putinismen er større end manden selv og sandsynligvis vil leve videre i en eller anden form, når han er væk.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den tyske forfatter og journalist Henryk Broder, som er en sjælden politisk ukorrekt stemme i den tyske debat. Vi talte om Broders seneste bog, bestselleren Durchs irre Germanistan: Notizen aus der Ampel-Republik, som kan oversættes til noget i retning af Gennem det forrykte Germanistan: Noter fra Trafiklys-Republikken – trafiklys henviser til farverne på de tre regeringspartier: Det røde socialdemokrati, De grønne, og det gule liberale parti, FDP. Vi talte i den forbindelse også om debatten om det højrepopulistiske parti Alternativ für Deutschland (AfD) og dets fremgang, om klima og indvandring og meget andet.

I denne uges Fri Tænkning skriver jeg om en russisk tv-serie, der har sat landet på den anden ende. Det er årets mest sete serie, og den er ikke bare et kulturelt, men også et socialt og måske ligefrem politisk fænomen. Serien foregår i en provinsby for 35 år siden, så man kan undre sig over, at den skulle kunne bringe sindene i kog, men det gør den altså. Og ikke bare i Rusland. Den er blevet populær overalt i det tidligere Sovjetunionen, ikke mindst i Ukraine, hvor myndighederne advarer befolkningen mod at se den, og hvor den er forbudt. De stempler den som propaganda. Den slags har imidlertid som regel den stik modsatte effekt, og det har da også været tilfældet her. Så spørgsmålet er, hvorfor serien er blevet så populær på tværs af aldersgrupper og kulturelle forskelle i de lande, der var en del af Sovjetunionen, især blandt yngre mennesker, og hvad det er for et verdensbillede, den formidler?

I sidste udgave af Fri Tænkning talte jeg med den amerikanske forsker Peter Turchin om den politiske og sociale krise, USA har befundet sig i siden 2020, og som ifølge Turchin endnu ikke er kulmineret. Vi talte også om, hvad der skal til for at trække landet ud af den aktuelle revolutionære situation. I denne uges Fri Tænkning fortsætter jeg samtalen med Turchin. Denne gang handler det om krigen i Ukraine.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Peter Turchin, som er aktuel med bestselleren End Times: Elites, Counter-Elites and the Path of Political Disintegration. Turchin forudså helt tilbage i 2010, at USA var på vej ind i en krise, der kunne bringe landet på randen af revolution og borgerkrig. I dag er Turchins forudsigelse blevet til virkelighed, selvom det stadig er uvist, hvor længe den aktuelle krise vil vare, og hvordan den ender.

I denne uges Fri Tænkning undrer jeg mig over, at USA's præsident Joe Biden på den ene side mener, at verdensfreden og den globale stabilitet står og falder med udfaldet af krigen i Ukraine, mens han på den anden side har knyttet USA's hjælp til Ukraine til et internt og for den øvrige verden ligegyldigt slagsmål mellem Demokrater og Republikanere om grænsekontrol. Hvordan hænger det sammen? Og så ser jeg på, hvordan panikken over den aktuelle situation på slagmarken i Ukraine har bredt sig til medier, eksperter og regeringskontorer. Man kan let få det indtryk, at verden er ved at gå under. Det viser sig nemlig, at Ukraine i strid med det seneste års dominerende fortælling tilsyneladende ikke er ved at vinde krigen, men i stedet kan være på vej til at tabe den.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske komponist, forfatter og musikhistoriker Joseph Horowitz. Den 75-årige Horowitz har netop udgivet et fascinerende studie af kulturkampen under Den Kolde Krig med USA's præsident John F. Kennedy og to af det 20. århundredes største komponister, Igor Stravinsky og Dmitrij Sjostakovitj, der begge havde russiske rødder, men vidt forskellige kunstneriske skæbner, i hovedrollerne. Titlen er The Propaganda of Freedom: JFK, Shostakovich, Stravinsky, and the Cultural Cold War.