Isak Hüllert

Det har stået lysende klart i mere end et år. Joe Biden er ikke den samme som for fire år siden. Da han kom stavrende ind på debatscenen den 27. juni i Atlanta og snøvlede, tabte tråden og gloede tomt ud i luften med åbent gab, sendte det chokbølger verden rundt. Men for langt de fleste amerikanere var det den ultimative bekræftelse af en bekymring, de længe har brændt inde med.

Donald J. Trump har i månedsvis været velpositioneret til at generobre præsidentembedet, og efter præsident Joe Bidens katastrofale nedsmeltning på debatscenen i sidste uge og efterfølgende insisteren på at blive i ræset ser Trumps tilbagevenden som lederen af den frie verden pludselig mere sandsynlig ud. Men hvad vil der egentlig ske, hvis den tidligere præsident vender tilbage? Hvordan ser hans politiske program ud for 2025? Og hvilke valgløfter og politiske visioner har han og hans allierede på tegnebrættet? Det er dagsordenen for denne uges USA2024.

Hver gang Trump gjorde eller sagde noget, affødte det chokreaktioner i medierne, der insisterede på, at han “overtrådte liberale demokratiske normer” – at Trump og Det Republikanske Parti brød med USA’s politiske traditioner og liberale principper og værdier; det kunne være manglende respekt for individuelle rettigheder og friheder, fair valg eller den amerikanske pluralisme. En af USA’s mest respekterede historikere opfattede mediernes vanlige respons på Trumps adfærd og snakken om, at han ødelagde liberale, demokratiske normer, som besynderlig.

Den løbende dækning af præsidentvalget og meningsmålingerne kan hurtigt give det indtryk, at amerikanerne allerede har valgt deres næste præsident. Det vrimler med skråsikre forudsigelser og dommedagsprofetier om, at Donald J. Trump glider ubesværet mod en sejr til november. Målinger har længe vist ekspræsidenten som værende foran i vigtige svingstater, og de har også peget på, at støtten til ham fra ikke-hvide amerikanere har været voksende. Hans modstander, Joe Biden, er svært belastet af folkets bekymringer om hans alder, krigen i Gaza, økonomien og immigration.

Da Donald J. Trump blev kendt skyldig den 30. maj, reagerede han og hans allierede på forventelig vis. Trumps partifæller sluttede straks op om ham og lancerede en fælles forsvarsstrategi: Bagatellisér domsafsigelsen, og så tvivl om retssystemet. Omdan det juridiske smuds til politisk brændstof.

I torsdags blev Donald J. Trump kendt skyldig i alle 34 anklagepunkter i den såkaldte tys-tys-penge-sag, men det er som bekendt ikke den eneste sag, som ekspræsidenten har haft på nakken – der er yderligere tre, der ikke er afgjort endnu.

På en lun forårsaften i sidste uge steg Donald J. Trump ind i en sort SUV foran Trump Tower og satte kurs mod The Bronx, en bastion i hjertet af en af landets demokratiske højborge. Trump-kampagnen havde arrangeret et vælgermøde i Crotona Park i South Bronx, hvor ekspræsidenten skulle tale på en bakketop. Formålet med arrangementet var at fremhæve Trumps voksende støtte fra minoritetsvælgere og signalere, at hans kampagne har planer om at træde ind i mere uvante territorier i årets valgkamp – både fysisk og rent valgresultatmæssigt.

Der er meget antipati mod præsident Joe Biden for tiden. Han er bagud i flere svingstater og har store udfordringer med demokratiske kernevælgere. I et forsøg på at vinde den tabte støtte tilbage udsender Biden i øjeblikket sin vicepræsident, Kamala Harris, til svingstater for at overbevise yngre vælgere, latinovælgere og sorte vælgere om, at Trump og Det Republikanske Parti er en trussel mod deres “friheder”, som hun har betegnet det på sin turné.

Det sidste præsidentvalg og dets kaotiske efterspil var plaget af konspiratoriske anklager om fusk med stemmesedlerne og manipulering af stemmemaskiner, til trods for at flere genoptællinger og undersøgelser har modbevist påstandene. Men krigen mod valgsystemet – en af demokratiets grundpiller – stoppede ikke efter stormløbet på kongresbygningen den 6. januar 2021, hvor tusindvis af Trump-tilhængere forsøgte at forhindre godkendelsen af Joe Bidens valgsejr.

Spørgsmålet om, hvorvidt vælgerne har det bedre nu end for fire år siden, ser ud til at være forankret i økonomiske overvejelser. Det kan blive et problem for Biden, som indtil videre har haft svært ved at sælge sin økonomiske politik og resultater. Men der er et glimt af håb for ham: Mange vælgere synes godt om hans økonomiske politik og ideer. De hører bare ikke nok om det.