Isak Hüllert

Netop økonomien og immigration har været de to vigtigste emner hos mange vælgere, og det er primært også dem, kandidaterne har lagt mest vægt på i deres forsøg på at vinde vælgernes opbakning. Men hvad med alle de andre presserende og dybtliggende problemer, som sjældent bliver nævnt i valgkampen, på trods af at mange amerikanere bekymrer sig om dem? I dennes uges USA2024 har Frihedsbrevet talt med en professor i statskundskab ved University of Chicago og demokratiske og republikanske strategikere om, hvorfor emner som fentanylkrisen, den økonomiske ulighed, klimaforandringerne og den amerikanske statsgæld meget sjældent bliver fremhævet i valgkampen – hverken af vælgerkorpset eller de to kandidater.

Kvindelige vælgere i forstæderne kan virke som en usædvanlig specifik gruppe at tale om og til. Men i Trump-årene er forstæderne blevet en politisk slagmark med uforholdsmæssig stor betydning, særligt i svingstaterne. Indbyggerne i Amerikas forstæder er en af de mest eftertragtede vælgergrupper ved præsidentvalg i dagens USA.

I årets valgkamp er vælgerkorpset urokkeligt forkalket i hver deres hjørne, og det har skabt et kapløb, hvor begge lejre, Demokraterne og Republikanerne, ihærdigt kæmper for at mobilisere deres kernevælgere, de uafhængige og de uengagerede vælgere, der sjældent stemmer, samt de få vælgere, der kan flyttes over på egen side – som kvinderne i forstæderne.

Efter nogle udfordrende uger i valgkampen havde Trump-lejren brug for en nulstilling. Derfor drog den republikanske præsidentkandidat mod sit bagland for at understrege sin støtte blandt lavtuddannede, hvide vælgere i en stat, der ikke blot kan afgøre hele valget, men også ekspræsidentens skæbne og Bidens eftermæle. I weekenden holdt Donald Trump et vælgermøde i Wilkes-Barre, Pennsylvania, cirka 30 kilometer fra Joe Bidens fødeby, Scranton. Frihedsbrevets USA-korrespondent, Isak Hüllert, var til stede for at lodde stemningen i folkedybet.

Normalt har vicepræsidentkandidater begrænset indflydelse på præsidentvalg, typisk kun en halv til to procentpoint i deres hjemstater. Men de seneste par uger har valgkampens spotlight været på Vance og Walz, to populister fra Midtvesten med en landlig appel, som begge har potentiale til at give spidskandidaterne fordele i kampen om den vælgergruppe, der bliver nøglen til sejren: hvide vælgere med lavere uddannelser. I denne uges USA2024 dissekerer Frihedsbrevet JD Vances’ start som Republikanernes vicepræsidentkandidat og ser nærmere på, hvilken betydning han måske kan få for valget, samt hvordan kampen mellem Vance og hans demokratiske modpart, Tim Walz, vil se ud.

Kroningen af Kamala Harris, en multietnisk liberal fra Californien med en broget politisk profil, viser også et markant – og muligvis risikabelt – brud med den strategi, Demokraterne har anvendt til at vinde valg i Trump-årene: at satse på midtersøgende kandidater. Men selvom hendes kandidatur har nogle iboende risici, er det måske præcis det, partiet har brug for for at genvinde momentum.

I lørdags blev Donald Trump ramt af skud. Hvad sker der nu? For at forstå de mulige konsekvenser har Frihedsbrevet talt med Del Quentin Wilber, forfatter til den anmelderroste bog ‘Rawhide Down: The Near Assassination of Ronald Reagan’, om sidste gang en amerikansk præsident blev ramt og såret af en kugle. Han taler indgående om forskelle og paralleller mellem det, der skete i 1981 og de dramatiske scener, vi var vidne til henover weekenden, og hvad der måske er i vente for Donald Trump og USA.

Det har stået lysende klart i mere end et år. Joe Biden er ikke den samme som for fire år siden. Da han kom stavrende ind på debatscenen den 27. juni i Atlanta og snøvlede, tabte tråden og gloede tomt ud i luften med åbent gab, sendte det chokbølger verden rundt. Men for langt de fleste amerikanere var det den ultimative bekræftelse af en bekymring, de længe har brændt inde med.

Donald J. Trump har i månedsvis været velpositioneret til at generobre præsidentembedet, og efter præsident Joe Bidens katastrofale nedsmeltning på debatscenen i sidste uge og efterfølgende insisteren på at blive i ræset ser Trumps tilbagevenden som lederen af den frie verden pludselig mere sandsynlig ud. Men hvad vil der egentlig ske, hvis den tidligere præsident vender tilbage? Hvordan ser hans politiske program ud for 2025? Og hvilke valgløfter og politiske visioner har han og hans allierede på tegnebrættet? Det er dagsordenen for denne uges USA2024.

Hver gang Trump gjorde eller sagde noget, affødte det chokreaktioner i medierne, der insisterede på, at han “overtrådte liberale demokratiske normer” – at Trump og Det Republikanske Parti brød med USA’s politiske traditioner og liberale principper og værdier; det kunne være manglende respekt for individuelle rettigheder og friheder, fair valg eller den amerikanske pluralisme. En af USA’s mest respekterede historikere opfattede mediernes vanlige respons på Trumps adfærd og snakken om, at han ødelagde liberale, demokratiske normer, som besynderlig.

Den løbende dækning af præsidentvalget og meningsmålingerne kan hurtigt give det indtryk, at amerikanerne allerede har valgt deres næste præsident. Det vrimler med skråsikre forudsigelser og dommedagsprofetier om, at Donald J. Trump glider ubesværet mod en sejr til november. Målinger har længe vist ekspræsidenten som værende foran i vigtige svingstater, og de har også peget på, at støtten til ham fra ikke-hvide amerikanere har været voksende. Hans modstander, Joe Biden, er svært belastet af folkets bekymringer om hans alder, krigen i Gaza, økonomien og immigration.