USA er plaget af kriser – hvorfor tales der kun om to?
Netop økonomien og immigration har været de to vigtigste emner hos mange vælgere, og det er primært også dem, kandidaterne har lagt mest vægt på i deres forsøg på at vinde vælgernes opbakning. Men hvad med alle de andre presserende og dybtliggende problemer, som sjældent bliver nævnt i valgkampen, på trods af at mange amerikanere bekymrer sig om dem? I dennes uges USA2024 har Frihedsbrevet talt med en professor i statskundskab ved University of Chicago og demokratiske og republikanske strategikere om, hvorfor emner som fentanylkrisen, den økonomiske ulighed, klimaforandringerne og den amerikanske statsgæld meget sjældent bliver fremhævet i valgkampen – hverken af vælgerkorpset eller de to kandidater.