Katrine Balch

At Borgernes Parti er en rodebutik, er efterhånden verdens mindste nyhed. Weekenden bød på endnu et tilbageslag, da folketingsmedlemmet Emilie Schytte forlod partiet, efter at Radio4 kunne afsløre hende i at have pyntet på sit CV. Hendes afgang kommer i kølvandet på, at Lars Boje Mathiesen i sidste uge ekskluderede det første folketingsmedlem, Jacob Harris. Det gjorde han, fordi det kom frem i mediet Finans, at Jacob Harris var blevet politianmeldt for “groft uforsvarlig" forretningsførelse og stråmandsvirksomhed i selskabet Krokodille ApS. Sagerne har nok fået de fleste til at undre sig over, hvordan det kunne gå så galt. Især når man tænker på, at Lars Boje Mathiesen har brystet sig af en omfattende screeningsproces af kandidaterne, der altså nu lader til at have været fuldkommen ubrugelig. Frihedsbrevet kan nu fortælle, hvem der var ansvarlig for den påståede meget grundige screening af partiets kandidater.

Borgernes Parti har mildt sagt ikke haft en nem første uge i Folketinget. Og nu kan Frihedsbrevet tilføje endnu et kapitel til den fortælling, som handler om endnu en mand, der ikke er verdensmester i at drive virksomhed.   Da Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti blev opstillingsberettiget sidste år, var det ellers med beskeden om, at hans parti altså ikke skulle være endnu en klovnebus. I stedet måtte man forstå, at partiet blev drevet som “en professionel virksomhed”, og som bevis for det fortalte partiformanden, at han havde indført en meget lang og streng ansøgningsproces for mulige kandidater simpelthen for at undgå at fylde partiet op med mennesker, der kunne afføde endnu et hånligt øgenavn.

Radikale Venstre vil kæmpe for et “europæisk opgør med vold mod kvinder” og et forældet kvindesyn.  Men under valgkampen har en af deres kandidater holdt vælgermøde sammen med det pakistanske parti PTI, hvor kvinder ikke var velkomne.  Lederen af partiet har blandt andet udtalt, at den stigende voldtægtsrate i Pakistan skyldtes kvinders påklædning.

I foråret 2027 kan Danmark sende 300 udvisningsdømte kriminelle til afsoning i det lejede Gjilan-fængsel i Kosovo.  Aftalen har fra begyndelsen affødt kritik for at være den “dyreste symbolpolitik”, og flere menneskerettighedsorganisationer har udtrykt bekymring for, om retssikkerheden og menneskerettighederne vil blive overholdt.  Kritikken har dog ikke fået justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at vakle, og gang på gang har han forsikret om, at de indsatte skal afsone under forhold, der “grundlæggende svarer til forholdene i fængsler i Danmark”. I et interview med lederen af Kosovos kriminalforsorg kom det så for nylig frem, at Gjilan-fængslets nye lokale direktør er en mand, der øjensynlig er garant for alt det, den danske regering ellers lovede, at man ville undgå: Nepotisme, magtmisbrug og bånd til kriminelle miljøer.  Det får nu Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet til at kritisere planerne i skarpe vendinger.

Han er kommet til Grønland med fred, millioner af dollars og en stor Trump-fan i maven. Men den ellers taleglade forretningsmand bliver ordknap, når man spørger ham om især to ting: Forholdet til de amerikanske efterretningstjenester og hans rolle i et fejlslagent kup i Sydamerika. Frihedsbrevet har gennemgået flere hundrede siders efterforskningsmateriale og kan på den baggrund kæde ham direkte sammen med kupforsøget under Trumps første præsidentperiode.

Drew Horn er en alvorlig mand. Hans mørkebrune øjne flakker sjældent, øjenkontakten er intens, og han er afstemt venlig. Hans gestik er perfekt. Øvet, kontrolleret og aldrig overdrevet. Der er tale om en mand, der trods sin uformelle påklædning, jeans og cowboystøvler, som øjensynligt har fået en gedigen omgang medietræning.  Sjældent møder man en mand, som helt kan undgå at holde pauser i sine til tider ganske lange talestrømme, men det kan Drew Horn. Kun ét sted undervejs famler han efter ordene.

Med Donald Trumps retur til Det Hvide Hus genopstod også ønsket om, at USA skulle erhverve Grønland. Men denne gang blev truslen mod Rigsfællesskabet væsentligt mere alvorlig.  Trump 2.0 ville nemlig ikke afvise, at han kunne finde på at bruge militær magt for at få fingrene i 98 procent af kongerigets territorium.  Midt i al den ballade forhandlede en dansk rådgivningsgigant i det skjulte med netop det amerikanske militær.  Her underskrev virksomheden en kontrakt på knap seks millioner danske kroner om et projekt på Pituffik-basen, den tidligere Thulebase, i Grønland. 

Mens den tidligere spionchef Lars Findsen sad varetægtsfængslet, tog han skrappe metoder i brug. Nye dokumenter viser nemlig, at Findsen forsøgte at få en række velkendte, fremtrædende skikkelser til at lægge pres på statsministeren for at få dæmpet gemytterne. Det viser referaterne fra Findsens forklaring, der ellers blev givet bag dobbeltlukkede døre i Østre Landsret. 

Midt under Grønlandskrisen har den danske regering valgt ikke at deltage i World Economic Forum i Schweiz.  Forklaringen fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) er, at deltagelsen simpelthen ville blive for dyr, og man har fra den danske regerings side valgt ikke at sende nogen andre.  Men måske er det en såkaldt nødløgn? Frihedsbrevet har talt med en række eksperter, der i hvert fald ikke giver meget for ministerens begrundelse. 

Der var panik i hele landet, da droner i september sidste år dukkede op over flere danske lufthavne og militæranlæg. Hybride angreb fra en kapabel aktør demonstrerede massive huller i sikkerhedsinfrastrukturen, lammede flytrafikken og sendte Danmark i kriseberedskab. Men hvordan står det til nu, tre måneder efter at Danmark var i højeste kriseberedskab?