Katrine Balch

I 2024 overtog staten ansvaret og regningen for det indvendige vedligehold af Kongehusets bygninger.  I december sidste år kom det så frem, at det indvendige vedligehold i 2024 kostede skatteborgerne ekstraregning på i alt 17,4 millioner kroner. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at 3,4 millioner af dem er gået til noget, de fleste nok ville betegne som luksus.

I halvanden måned nåede Forsvarsministeriet at sidde på den uvildige advokatundersøgelse af Forsvarets indkøb af gummibåde. To dage efter at Frihedsbrevet kunne berette om, at undersøgelsen for længst var landet, lagde ministeriet endelig rapporten frem.  Rapporten afslører systematiske svigt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og et forløb, hvor en leverandør uberettiget er blevet hængt ud offentligt.  Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, sammenligner nu forløbet med Elbit-sagen og kræver svar fra forsvarsministeren.

Efter ni måneders efterforskning måtte Københavns Politi så torsdag slå ud med armene og trække på skuldrene på et pressemøde i Politigården. De kan nemlig hverken entydigt påvise eller helt afkræfte, om der var droner over Københavns Lufthavn 22. september.  Politiet hæfter sig nemlig ved, at der i lufthavnens radardata er enkelte uforklarlige radarspor, som de ikke kan afvise kan have været droneaktivitet. Radardataen har Københavns Politi fået analyseret af eksperter på Danmarks Tekniske Universitets afdeling DTU Space. Men uforklarlig støj er helt uundgåeligt, når man analyserer radardata, siger en professor fra DTU Space til Frihedsbrevet. 

I 2021 var to besætningsmedlemmer tæt på at miste livet, da en af Søværnets gummibåde kæntrede. Ulykken udløste en større sag om mangler på Søværnets gummibåde, en politianmeldelse af gummibådsleverandøren Pro-Safe på baggrund af “ubekræftede rygter” og en uvildig advokatundersøgelse, der skulle have været færdig i slutningen af 2024. Samtidig mødte daværende Forsvarsminister Troels Lund Poulsen hård kritik, da forsvaret stoppede samarbejdet med Pro-Safe, og opgaverne i stedet overgik til firmaet Copenhagen Group, der ejes af rigmanden Jeppe Handwerk, der er beskrevet som en privat ven af Troels Lund Poulsen.

Til tonerne af dyster musik og med blodrøde tegninger som bagtæppe kan man høre en belarusiske journalist tale med russiske soldater i Ukraine. De russiske soldater ved dog ikke, at de medvirker i en dokumentar på DR, og at DR efterfølgende bruger deres udsagn til at understrege dokumentarens pointe: At der er risiko for, at en krig mellem NATO og Rusland er nært forestående. Journalisten udgiver sig som en regimetro russisk journalist, og soldaternes svar falder fint i tråd med, hvad man sikkert gerne vil høre i Kreml: Vi er klar til at angribe NATO, hvis vi bliver spurgt om det. Men spørgsmålet er, hvad man kan bruge disse udtalelser til, når de stammer fra soldater, der kæmper for et land, hvor ytringsfrihed er en by i Rusland, og om de derfor nogensinde ville sige sandheden til en regimetro-journalist.

Som en del af det valgte SVM-regeringen i juni sidste år at afsætte 500 millioner kroner til etableringen af ukrainske forsvarsvirksomheder i Danmark, og den første af dem skulle være forsvarsdarlingen Fire Point, der på rekordtid var blevet et af Ukraines stolteste våben i krigen mod Rusland. Siden beslutningen er det ikke meget, man har hørt om fabrikken, som er ved at blive etableret udenfor Vojens, men nu har ejeren af Fire Point, Denys Shtilierman, fortalt i ukrainske medier, at han forsøger at få godkendt et salg af en stor del af aktierne i Fire Point til en forsvarsvirksomhed ejet af De Forenede Arabiske Emirater.

I november trådte præsident Zelenskyjs højre hånd og stabschef Andriy Yermak så tilbage, efter at hans lejlighed blev ransaget på grund af mistanke om involvering i skandalen. I går aftes blev han så officielt udpeget som mistænkt for hvidvask under særligt skærpende omstændigheder og for at have hvidvasket 66 millioner kroner fra energisektoren ved at kanalisere pengene over i et privat luksusbyggeri i Kozyn ved Kyiv.

Næstformanden for Udenrigs- og Forsvarsudvalget i Stortinget i Norge blander sig nu i sagen om danske soldater, der muligvis har skudt efter et norsk passagerfly, som de troede, var en drone. Han undrer sig over den danske tavshed og efterlyser svar på det helt centrale spørgsmål: Gik danske soldater virkelig i dronepanik og skød efter det norske passagerfly?

Fuglene synger, og forårssolen står højt over Refshaleøen torsdag formiddag. Det er sådan en dag, hvor de friske er begyndt at overveje årets første dukkert.  Ved kajkanten står en mand fra By & Havn i en neongul refleksvest. Han er i gang med at vaske undersiden af en stor havnepram.  Men i takt med at højtryksspuleren rammer det rødmalede skrog, samler der sig store blodrøde pytter på asfalten. Nede i havnebassinet kan man se farven sprede sig i et bredt bælte hele vejen langs kanten. Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at et drabeligt opgør havde fundet sted under overfladen. Situationen udspiller sig på et foto af et af By & Havns områder på Refshaleøen, taget torsdag i sidste uge.

Få vil nok beskrive Borgernes Partis første tid på Christiansborg som præget af sund fornuft, som Lars Boje ellers har gjort til sit valgsprog.  Først ekskluderede de folketingsmedlemmet Jacob Harris efter historier om “groft uforsvarlig virksomhedsførelse” og mistanker om stråmandsvirksomhed i selskabet Krokodille ApS. Efterfølgende trak medstifter Viviane Ellasofie Karlsen sig fra partiet med den begrundelse, at hun “ikke længere kunne genkende ånden i det politiske projekt”, og kort efter meldte også folketingsmedlemmet Emilie Schytte sig ud af partiet efter anklager om rod i CV’et. Nu står en anden medstifter af Borgernes Parti, Erik Guldager, frem med en krads kritik af Lars Boje Mathiesen.