Katrine Balch

Mandag morgen udførte det ukrainske anti-korruptionsbureau en række ransagninger i hovedstaden Kyiv, blandt andet af en lejlighed i et luksuriøst lejlighedskompleks, der tilhører forretningsmanden Timur Mindich. Timur Mindich er nemlig hovedmistænkt i en omfattende korruptionssag i energisektoren i Ukraine, som de ukrainske anti-korruptionsmyndigheder kalder “Operation Midas”.  Sagen er interessant, fordi Timur Mindich angiveligt skulle være en del af den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point, der lige nu også er under efterforskning for korruption. Fire Point har som den første ukrainske forsvarsvirksomhed fået tilladelse til at etablere sig i Danmark som en del af en stor forsvarsaftale mellem Danmark og Ukraine, som regeringen har afsat 500 millioner til.

Danmark og Ukraine indgik i juni i år en stor aftale om etablering af ukrainske forsvarsvirksomheder på dansk jord.  Danmark har afsat 500 millioner til at sætte skub i etableringen, og den første virksomhed, der er udvalgt som en del af aftalen, hedder Fire Point. Inden længe etablerer de en fabrik, der skal producere raketbrændstof nær den militære flyvestation Skrydstrup lidt udenfor Vojens. Men den ukrainske virksomheden er nu under efterforskning for korruption, og det er ikke kun det nationale anti-korruptionsbureau, der undersøger sagen.  Det gør også det civile antikorruptionsråd, der er et rådgivende organ under det ukrainske forsvarsministerium. Rådet er sammensat af eksperter, organisationer og politikere, der er udvalgt ved afstemning.  Frihedsbrevet har talt med formanden for rådet, Yuriy Hudymenko, der fortæller om den undersøgelse, de nu er i gang med.

Tidligere nyhedsdirektør i Danmarks Radio, Sandy French, blev i oktober fyret, blandt andet fordi hun havde kørt i taxa i strid med DR's retningslinjer.  En del af Sandy Frenchs forklaring var, at hun i en periode havde et særligt højt taxaforbrug, fordi hun havde benet i gips. Nye taxabilag viser dog, at Sandy French også var glad for at køre i taxa på DR’s regning i flere år før hendes skade. Faktisk var hendes taxaforbrug højere før skaden.

I slutningen af august kunne mediet The Kyiv Independent fortælle, at den ukrainske virksomhed Fire Point er ved at blive undersøgt af landets nationale bureau for anti-korruption, NABU.  Ifølge mediet var Fire Point under mistanke for ulovligt at have oppustet priserne på droner solgt til det ukrainske forsvar.  NABU afviste offentligt i et opslag på Facebook at have rejst en sag imod Fire Point, mens Fire Point bekræftede over for The Kyiv Independent, at der fandtes en undersøgelse, men hævdede, at den var startet på baggrund af rygter.  Få dage efter meddelte den danske regering, at Danmark havde lavet en aftale med netop Fire Point om at etablere et produktionsanlæg nær flyvestation Skrydstrup, der efter planen skal begynde at producere raketbrændstof til det ukrainske forsvar i løbet af december i år.  Etableringen af Fire Points faciliteter kommer som en del af den forsvarsaftale, Danmark underskrev med Ukraine i juni i år. Som et led i aftalen har Danmark sat 500 millioner kroner af til at “sætte fart” på etableringen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes mand‚ Bo Tengberg, er private venner med Ukraines præsident Zelenskyj. Samtidig har filminstruktøren Bo Tengberg de sidste to år været en del af juryen for den ukrainske dokumentarfilmfestival Cinema for Victory. Filmfestivalen er støttet af præsident Zelenskyj og arrangeret af det statslige filmagentur, der hører under det ukrainske kulturministerium.  Men festivalen er blevet beskyldt for at have udvalgt filmene på forhånd, og arrangøren har det seneste år været beskyldt for “statslig kontrol” af filmbranchen i Ukraine Samtidig er Bo Tengberg selv i gang med en dokumentarfilm om krigen i Ukraine, hvilket Ekstra Bladet kunne fortælle torsdag, og det fik formand for Transparency International til at udtale skarp kritik af dokumentarprojektet.

Amerikanerne Tom Dans og Drew Horn skal til møde på den danske ambassade i Washington. Begge mænd havde højtstående stillinger i Donald Trumps forrige administration og var nogle af mændene bag den amerikanske charmeoffensiv i Grønland op til det grønlandske valg tidligere i år.   Møderne sættes i stand, efter at flere danske og udenlandske medier har kunnet berette om en amerikansk påvirkningskampagne i Grønland.  Men mændene afviser, at de er kaldt til møde på grund af mistanke om amerikansk påvirkning. De fortæller begge, at møderne er ud af en række møder mellem dem og ambassaden

Det er mere end to uger siden, at Danmark blev ramt af sværmende droner over civile lufthavne og militære anlæg.  Men de danske myndigheder virker stadig til at være på bar bund, og danskerne har ikke fået fremlagt et eneste bevis.  Frihedsbrevet gennemgår sagen og kommer med nye oplysninger om Danmarks droneberedskab eller mangel på samme.  Det var en såkaldt “kapabel aktør”, der stod bag, fortalte myndighederne. Hensigten var at vise sig frem, og de sværmede over lufthavne og militære anlæg med både tændte og slukkede lygter. Det var fjendtlige droner, der skulle skræmme os. Aktøren ville os det ondt.  Danmark var ramt af angreb, fortalte statsminister Mette Frederiksen, og justitsminister Peter Hummelgaard sammenlignede hændelserne med tiden efter terrorangrebet 11. september.  Det her var “den nye virkelighed for Danmark,” og det mest alvorlige “risikobillede” siden 2. Verdenskrig, lød det.  Danmark fik hjælp og støtte fra udlandet i forbindelse med det netop afholdte EU-topmøde, og på et pressemøde kunne chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste fortælle, at Rusland fører “hybridkrig mod Danmark og Vesten”.  De dystre meldinger kom i kølvandet på, at der også havde været meldinger om, at droner var observeret i flere andre europæiske lande.  De danske myndigheder anede ikke, hvor dronerne kom fra, eller hvor de fløj hen, og talspersonerne havde svært ved at forklare, hvorfor man ikke havde skudt nogen af dronerne ned. Nu skulle Forsvaret skyde dronerne ned med haglgeværer, kunne TV 2 fortælle.

DR’s nyhedsdirektør Sandy French virkede særdeles overbevisende i sine svar, da Frihedsbrevet i sommer konfronterede hende og DR med hendes mange taxature til og fra hendes hjem, der ligger under to kilometer fra DR Byen. Der var intet at komme efter, passér gaden. Men pludselig har hun øjensynligt ombestemt sig. Der var alligevel noget at komme efter, har hun nu erkendt, efter DR har haft blandt andre Deloitte til at undersøge hendes taxaforbrug.  Her har revisionskæmpen konkluderet, at turene til og fra hjemmet er imod DR’s retningslinjer, og at der er en række taxaudgifter, “hvor det ikke er dokumenteret, at disse har en jobmæssig begrundelse”.  Altså direkte i modstrid med, hvad Sandy French tidligere har forklaret, og som altså nu har fået hende til at tilbagebetale 16.000 kroner.

Flere politikere kritiserer nu myndighederne og Københavns Lufthavn i skarpe vendinger for  ikke at købe et droneradarsystem, som efter alt at dømme kunne have sporet dronerne over lufthavnen mandag aften.  Kritikken kommer, efter at Frihedsbrevets tirsdag kunne afsløre, at Københavns Lufthavn sammen med flere myndighedsaktører blev tilbudt at købe et droneradarsystem for få måneder siden. Men der blev takket nej. Forklaringen skal ifølge radargiganten Weibel Scientifics direktør findes i, at der var tvivl om, hvem der skulle betale for systemet, og derfor løb dialogen ud i sandet.

Under skandalen om den stærkt omdiskuterede og nu afpublicerede dokumentar 'Grønlands hvide guld' fik DR’s nyhedsdirektør Sandy French kritiske spørgsmål om sit fravær i den journalistiske proces og kvalitetssikring. Fraværende kan man ikke ligefrem beskylde hende for at være i hyrevognene hos Dantaxi.  Her er hun en helt ekstremt flittig og tilstedeværende kunde.  Et godt eksempel på det er en dag i september 2020, hvor Sandy French måtte tage taxa syv gange for at passe sit arbejde.