Katrine Balch

Som en del af det valgte SVM-regeringen i juni sidste år at afsætte 500 millioner kroner til etableringen af ukrainske forsvarsvirksomheder i Danmark, og den første af dem skulle være forsvarsdarlingen Fire Point, der på rekordtid var blevet et af Ukraines stolteste våben i krigen mod Rusland. Siden beslutningen er det ikke meget, man har hørt om fabrikken, som er ved at blive etableret udenfor Vojens, men nu har ejeren af Fire Point, Denys Shtilierman, fortalt i ukrainske medier, at han forsøger at få godkendt et salg af en stor del af aktierne i Fire Point til en forsvarsvirksomhed ejet af De Forenede Arabiske Emirater.

I november trådte præsident Zelenskyjs højre hånd og stabschef Andriy Yermak så tilbage, efter at hans lejlighed blev ransaget på grund af mistanke om involvering i skandalen. I går aftes blev han så officielt udpeget som mistænkt for hvidvask under særligt skærpende omstændigheder og for at have hvidvasket 66 millioner kroner fra energisektoren ved at kanalisere pengene over i et privat luksusbyggeri i Kozyn ved Kyiv.

Næstformanden for Udenrigs- og Forsvarsudvalget i Stortinget i Norge blander sig nu i sagen om danske soldater, der muligvis har skudt efter et norsk passagerfly, som de troede, var en drone. Han undrer sig over den danske tavshed og efterlyser svar på det helt centrale spørgsmål: Gik danske soldater virkelig i dronepanik og skød efter det norske passagerfly?

Fuglene synger, og forårssolen står højt over Refshaleøen torsdag formiddag. Det er sådan en dag, hvor de friske er begyndt at overveje årets første dukkert.  Ved kajkanten står en mand fra By & Havn i en neongul refleksvest. Han er i gang med at vaske undersiden af en stor havnepram.  Men i takt med at højtryksspuleren rammer det rødmalede skrog, samler der sig store blodrøde pytter på asfalten. Nede i havnebassinet kan man se farven sprede sig i et bredt bælte hele vejen langs kanten. Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at et drabeligt opgør havde fundet sted under overfladen. Situationen udspiller sig på et foto af et af By & Havns områder på Refshaleøen, taget torsdag i sidste uge.

Få vil nok beskrive Borgernes Partis første tid på Christiansborg som præget af sund fornuft, som Lars Boje ellers har gjort til sit valgsprog.  Først ekskluderede de folketingsmedlemmet Jacob Harris efter historier om “groft uforsvarlig virksomhedsførelse” og mistanker om stråmandsvirksomhed i selskabet Krokodille ApS. Efterfølgende trak medstifter Viviane Ellasofie Karlsen sig fra partiet med den begrundelse, at hun “ikke længere kunne genkende ånden i det politiske projekt”, og kort efter meldte også folketingsmedlemmet Emilie Schytte sig ud af partiet efter anklager om rod i CV’et. Nu står en anden medstifter af Borgernes Parti, Erik Guldager, frem med en krads kritik af Lars Boje Mathiesen. 

Christian Honoré er manden, der i det skjulte har trukket i trådene omkring Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti. Som Frihedsbrevet tidligere har afdækket er det den konkursramte forretningsmand Christian Honoré, der stod for den “omfattende screening” af potentielle folketingskandidater til Borgernes Parti – en proces, der inkluderede 35 spørgsmål og lydoptagelser af nogle af kandidaternes værste hemmeligheder. Alligevel blev partiet ramt af flere møgsager efter at være blevet valgt ind i Folketinget. Her kom det frem, at partimedlemmet Jacob Harris var blevet politianmeldt for “groft uforsvarlig virksomhedsførelse”, hvilket efterfølgende førte til hans ekslusion, mens partimedlemmet Emilie Schytte valgte at trække sig fra partiet, efter at RADIO4 kunne afsløre hende i CV-rod. Men mens Honoré har haft travlt med at kontrollere andres moralske og økonomiske habitus, tegner der sig nu et billede af en mand, der selv kæmper med at følge spillereglerne.

At Borgernes Parti er en rodebutik, er efterhånden verdens mindste nyhed. Weekenden bød på endnu et tilbageslag, da folketingsmedlemmet Emilie Schytte forlod partiet, efter at Radio4 kunne afsløre hende i at have pyntet på sit CV. Hendes afgang kommer i kølvandet på, at Lars Boje Mathiesen i sidste uge ekskluderede det første folketingsmedlem, Jacob Harris. Det gjorde han, fordi det kom frem i mediet Finans, at Jacob Harris var blevet politianmeldt for “groft uforsvarlig" forretningsførelse og stråmandsvirksomhed i selskabet Krokodille ApS. Sagerne har nok fået de fleste til at undre sig over, hvordan det kunne gå så galt. Især når man tænker på, at Lars Boje Mathiesen har brystet sig af en omfattende screeningsproces af kandidaterne, der altså nu lader til at have været fuldkommen ubrugelig. Frihedsbrevet kan nu fortælle, hvem der var ansvarlig for den påståede meget grundige screening af partiets kandidater.

Borgernes Parti har mildt sagt ikke haft en nem første uge i Folketinget. Og nu kan Frihedsbrevet tilføje endnu et kapitel til den fortælling, som handler om endnu en mand, der ikke er verdensmester i at drive virksomhed.   Da Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti blev opstillingsberettiget sidste år, var det ellers med beskeden om, at hans parti altså ikke skulle være endnu en klovnebus. I stedet måtte man forstå, at partiet blev drevet som “en professionel virksomhed”, og som bevis for det fortalte partiformanden, at han havde indført en meget lang og streng ansøgningsproces for mulige kandidater simpelthen for at undgå at fylde partiet op med mennesker, der kunne afføde endnu et hånligt øgenavn.

Radikale Venstre vil kæmpe for et “europæisk opgør med vold mod kvinder” og et forældet kvindesyn.  Men under valgkampen har en af deres kandidater holdt vælgermøde sammen med det pakistanske parti PTI, hvor kvinder ikke var velkomne.  Lederen af partiet har blandt andet udtalt, at den stigende voldtægtsrate i Pakistan skyldtes kvinders påklædning.

I foråret 2027 kan Danmark sende 300 udvisningsdømte kriminelle til afsoning i det lejede Gjilan-fængsel i Kosovo.  Aftalen har fra begyndelsen affødt kritik for at være den “dyreste symbolpolitik”, og flere menneskerettighedsorganisationer har udtrykt bekymring for, om retssikkerheden og menneskerettighederne vil blive overholdt.  Kritikken har dog ikke fået justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at vakle, og gang på gang har han forsikret om, at de indsatte skal afsone under forhold, der “grundlæggende svarer til forholdene i fængsler i Danmark”. I et interview med lederen af Kosovos kriminalforsorg kom det så for nylig frem, at Gjilan-fængslets nye lokale direktør er en mand, der øjensynlig er garant for alt det, den danske regering ellers lovede, at man ville undgå: Nepotisme, magtmisbrug og bånd til kriminelle miljøer.  Det får nu Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet til at kritisere planerne i skarpe vendinger.