Rune Staub Nielsen

Rune er tidligere journalist hos Frihedsbrevet. Han er uddannet kok og tjener samt journaliststuderende på SDU Odense.

rune@frihedsbrevet.dk

Børn for­svin­der spor­løst: Poli­ti­et har ikke under­søgt 19 ud af 20 sager

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I årevis er børn forsvundet fra det nordsjællandske Børnecenter Sandholm. Men det har hverken fået Nordsjællands Politi eller myndighederne til at slå alarm. Alene i år er seks helt små børn forsvundet fra asylcenteret.  Børnene er såkaldte uledsagede mindreårige, en særlig beskyttet gruppe, som er ankommet til Danmark uden forældre eller familie. Det betyder, at den danske stat har ansvaret for børnene, mens de opholder sig i landet.  På trods af det har Nordsjællands Politi ikke fundet det nødvendigt at forsøge at finde de børn, der forsvinder. Det viser politisager på børnene fra Nordsjællands Politi, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. I 19 ud af 20 sager, hvor børn under 13 år er forsvundet fra Børnecenter Sandholm i perioden 2021 til 2025, har politiet ikke afhørt et eneste vidne. Politiet har end ikke taget turen ud til Børnecenter Sandholm. I en enkelt sag har de talt med ét vidne; en ansat på asylcenteret.

Red Bar­net adva­rer om svigt: 438 min­dre­åri­ge er for­s­vun­det fra dan­ske asylcentre

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

438 mindreårige er forsvundet fra de danske asylcentre siden den 1. januar 2021, viser nye tal, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.  Myndighederne svigter, og strukturelt mangler der en indsats, når mindreårige flygtningebørn, der kommer til Danmark uden forældre, forsvinder, lyder kritikken fra generalsekretæren for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen. “Disse børn har ret til beskyttelse og sikkerhed,” mener hun og efterlyser nationale retningslinjer for politiet.

Fly­ve­våb­net afly­ser vig­tig øvel­se trods histo­risk mil­li­ardop­rust­ning: “Det er paradoksalt”

Foto: Camilla Post/Forsvaret

Selvom der er tårnhøje ambitioner om at opruste massivt på forsvarsmateriel fra øverste politiske hold, er Flyvevåbnet på ny nødsaget til at aflyse vigtig øvelse. Generalmajor er hermetisk lukket om den aflyste øvelse. Interne dokumenter viser, at det handler om besparelser. “Hvis du spørger rundt i Forsvaret, så har de ikke en fornemmelse af, at den der ‘køb, køb, køb’ er trådt igennem,” lyder det fra fagforeningsformand.

DR bræn­der fle­re hund­re­de tusin­de kro­ner af på møder, som fore­går 220 meter fra DR Byen

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Ansatte i DR bliver hyppigt sendt omtrent tre minutters gang væk fra deres egne lokaler, for at holde møder til flere tusinde kroner på et nærliggende hotel, selvom DR Byen er spækket med mødelokaler.  Alene i 2024 blev der afholdt dagsseminarer i nabobygningen ‘Zoku Hotel' for over en kvart million kroner.

DR ankla­ges for frå­ds – hol­der semi­na­rer på luksus­ho­tel og mørklæg­ger regningen

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Flere gange om året drager en diligence fra Danmarks Radio af sted til Helsingør for at holde seminar på det eksklusive Marienlyst Strandhotel. Her står den på alt fra faglige oplæg til lerdueskydning, teambuilding og afslapning. Prisen ligger på omkring 3.000 for halvandet døgn pr. person, og nogle gange kan der være 80 mennesker med på et seminar. “En skandale,” mener Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti, mens DR selv forklarer, at man overholder sig inden for egne beløbsgrænser og afholder seminarer på sædvanlig vis.

Borg­mester­kan­di­dat med 100 pro­cent fra­vær: Rosen­krantz-Theil kal­der det “helt natur­ligt” at drop­pe alle udvalgs­mø­der i Folketinget 

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Da Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i august 2024 stoppede som minister og meldte sig på banen som overborgmesterkandidat i København, fortsatte hun med at være medlem af Folketinget. “Det arbejde skal jeg passe,” forklarede hun dengang til DR.  Siden da har hun ikke deltaget i et eneste møde i de to udvalg, hun sidder i, eller stillet nogen spørgsmål i Folketinget, viser Frihedsbrevets gennemgang.   Over for Frihedsbrevet kalder hun det “helt naturligt”, at hun ikke har “deltaget ved nogle af møderne”.  I dag stopper hun i Folketinget for at hellige sig valgkampen i København.

Kri­tik af Søren Gades dob­bel­trol­le: For­gæn­ge­re vil­le aldrig røre top­post på Esb­jerg Havn

Folketingets formand Søren Gade (V). (Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix)

Han er ikke meget for det. For det er en varm kartoffel. Men den respekterede Venstre-nestor Christian Mejdahl, der var formand for Folketinget mellem 2003-2007, kan alligevel ikke helt dy sig for at komme med en slet skjult kritik af partifællen Søren Gades dømmekraft.  Partifællen er i vælten for at indtage en opsigtsvækkende dobbeltrolle som formand for Folketinget og formand for Esbjerg Havn på én og samme tid. “Der er ingen tvivl om, hvordan min indstilling er til det. Jeg vil bare ikke ind i den debat,” lyder det afvæbnende svar fra Christian Mejdahl. Christian Mejdahl har tidligere sagt til TV 2, at han kvittede jobbet som formand for BG Bankens Aktionærråd i Løgstør, da han blev formand for Folketinget, fordi “det var reglen”.

Poli­ti­ke­re beder mini­stre om rede­gø­rel­se i sag om for­s­vund­ne asylbørn

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

21 uledsagede asylbørn under 13 år er forsvundet fra Børnecenter Sandholm de sidste fire år. Røde Kors og Center mod Menneskehandel vurderer, at børnene er i særlig risiko for at blive misbrugt til kriminalitet og blive udsat for menneskehandel. Udlændingestyrelsen oplyser, at de ikke kan tilbageholde børnene. Samtidig efterlyser politiet dem ikke, ligesom de sjældent afhører vidner i sagerne, fortæller Røde Kors. Det afføder nu skarp kritik fra Moderaterne, SF, Alternativet og Enhedslisten, der vil have de relevante ministre på banen.

21 børn er for­s­vun­det fra asyl­cen­ter: Poli­ti­et ankla­ges for svigt

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Når børn forsvinder i Danmark, sættes himmel og jord i bevægelse for at finde dem. Politiet udsender pressemeddelelser og opdaterer den bekymrede befolkning på timebasis, medier går i breaking, pårørende deler opslag i lokale Facebook-grupper, og frivillige møder talstærkt op til eftersøgninger.  Frihedsbrevet kan nu afdække, hvordan 21 helt små uledsagede børn er forsvundet fra Børnecenter Sandholm, der har til huse ved Center Sandholm – også kendt som Sandholmlejren – uden at politiet har slået alarm. I en rapport om et syrisk barns forsvinden bemærker en-medarbejder fra børnecentret:  “Særlig bekymring: Er 7 år gammel.”  Den rapport og 20 lignende har politiet modtaget, tilsyneladende uden at starte en omfattende efterlysning. Alle 21 børn står i hvert fald stadig angivet som forsvundne i politiets kriminalregister. Det afviger i høj grad fra, hvordan man generelt handler på anmeldelser om børn, der forsvinder, mener politiforsker Adam Diderichsen.