Rune Staub Nielsen

Når børn forsvinder i Danmark, sættes himmel og jord i bevægelse for at finde dem. Politiet udsender pressemeddelelser og opdaterer den bekymrede befolkning på timebasis, medier går i breaking, pårørende deler opslag i lokale Facebook-grupper, og frivillige møder talstærkt op til eftersøgninger.  Frihedsbrevet kan nu afdække, hvordan 21 helt små uledsagede børn er forsvundet fra Børnecenter Sandholm, der har til huse ved Center Sandholm – også kendt som Sandholmlejren – uden at politiet har slået alarm. I en rapport om et syrisk barns forsvinden bemærker en-medarbejder fra børnecentret:  “Særlig bekymring: Er 7 år gammel.”  Den rapport og 20 lignende har politiet modtaget, tilsyneladende uden at starte en omfattende efterlysning. Alle 21 børn står i hvert fald stadig angivet som forsvundne i politiets kriminalregister. Det afviger i høj grad fra, hvordan man generelt handler på anmeldelser om børn, der forsvinder, mener politiforsker Adam Diderichsen.

Københavns Kommune betaler selv mere end 250 millioner kroner til indkvartering af fordrevne ukrainere, mens landets andre store kommuner får dækket næsten alle udgifterne af staten. Manglende boliger og få billige muligheder for at indkvartere ukrainerne gør det umuligt for Københavns Kommune at få dækket budgettet, forklarer kommunen. Hvert år støtter den danske stat kommunerne med omtrent 900 millioner kroner for, at de kan dække omkostningerne til ukrainske flygtninge, der er endt i Danmark på grund af krigen.

Martjin Reuvers er bekymret. Tidligere har hollænderen udviklet computerspil – nu har han på ganske kort tid skabt et digitalt værktøj, der kan tracke soldater og diplomaters adfærd, uden at de ved det. “Hvis jeg kan udvikle det her værktøj alene, er det bekymrende at tænke på, hvad statsmagter eller andre velorganiserede grupper kunne udvikle – og hvad det kunne blive brugt til,” siger han. Martijn Reuvers gik i slutningen af 2024 sammen med den hollandske undersøgende medieplatform Follow The Money for at undersøge, om dating-appen Tinder kunne bruges til andet end at finde den store kærlighed eller den kortvarige flirt – kunne den for eksempel bruges til at overvåge militære styrker? Resultaterne var slående – og det fik flere hollandske eksperter til at kalde Tinder for en “trussel mod den nationale sikkerhed”.  Martijn Reuvers og journalisterne fra Follow The Money havde oprettet tre falske profiler på Tinder, som de placerede i nærheden af hollandske militærbaser ved hjælp af det hjemmebyggede digitale sporingsværktøj. På kort tid identificerede de mere end 400 soldater i områderne omkring baserne. 

Billige, almene boliger, der er til at betale. Og så endda i rigmandskommunen Frederiksberg. Valgløftet var helt centralt fra byens nuværende socialdemokratiske borgmester, Michael Vindfeldt, der satte sig i borgmesterstolen på Frederiksberg efter mere end 100 års konservativt styre.  “Vi er jo nødt til at sikre, at boligerne også i fremtiden er boliger, der er til at betale for mennesker med almindelige indkomster. Og den eneste mulighed i loven, der kan sikre, at boligerne ikke kan sælges, og at de beholder en stabil husleje, det er at gøre dem til almene boliger,” lød det fra borgmesteren i Fagbladet Boligen i oktober 2019. Nu viser det sig, at løftet om billige almene boliger til Frederiksbergborgerne er endt helt omvendt. Et prestigeprojekt, hvor 546 private lejeboliger er blevet omdannet til almene boliger, og flere er endt med at blive dobbelt så dyre for nye lejere.

USA’s vicepræsident J.D. Vances besøg i Grønland lå som en tung dyne over Christiansborg, som Frihedsbrevet besøgte onsdag. Regeringspartierne dansede en diplomatisk linedans for ikke at puste til gløderne, mens de grønlandske politikere lagde klar afstand til USA og Donald Trumps planer.

Det står næsten skrevet i sol, måne og stjerner, at der er flere penge på vej til Danmarks soldater. Midt i den historiske oprustning af Forsvaret er debatten om soldaternes lønninger blusset gevaldigt op. Særligt efter at en række af Forsvarets håndgangne mænd valgte at give Frihedsbrevet indsigt i deres lønsedler i februar. Her viste det sig, at både konstabler, korporaler og sergenter var ansat til lønninger, som kun med få tusinde kroner slog dagpengesatsen. Og selvom regeringen længe har afvist at poste flere kroner i de danske jensers løn, har de – efter alt at dømme – gode nyheder i vente. For både regeringen og en lang række af Folketingets partier har siden Frihedsbrevets historie i mere eller mindre konkrete vendinger erklæret sig åbne for at hæve lønnen. Men det er bestemt ikke ukontroversielt. For flere oppositionspartier ønsker et lønløft fra politisk side, udenom den danske model, som jo har tradition for at lønforhandle mellem arbejdsmarkedets parter. Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), ser med stor bekymring på forslagene om at hæve lønnen fra politisk side, som også er et kildent spørgsmål, der martrer regeringspartierne i SVM-regeringen.

Den tidligere Stasi-spion og tyske erhvervsmand Matthias Warnig har fået ny betydning for europæisk energi- og sikkerhedspolitik.  For angiveligt står den sanktionsramte Warnig nemlig i spidsen for at lokke Trump-administrationen ind i det kontroversielle gasprojekt Nord Stream 2 ved at række ud til amerikanske investorer, skriver Financial Times. Selvom Matthias Warnig siden Ruslands invasion af Ukraine har været sortlistet af både USA og Storbritannien, hvor han optræder på deres sanktionslister, så er han ifølge Financial Times bindeleddet i det, der kan vise sig at være en forbrødring mellem USA og Rusland om gasleverancer. Avisen har i sidste uge beskrevet, at både embedsmænd i Washington og EU følger nøje med i drøftelserne om en mulig genåbning af Nord Stream 2-ledningen, hvor amerikanske investorer er udset til en nøglerolle, hvortil en aftale med Gazprom kan udformes, hvis sanktionerne mod Rusland bliver ophævet.

“Da vi stod ved Brugsen, sagde de, at hvis vi tager med, så er der frokost.”  Ordene kommer fra en lokal indbygger, der stod foran indgangen til Nuuks måske fineste hotel, Hotel Hans Egede. Vedkommende var iført den velkendte røde Make America Great Again-kasket, der i årevis har været et af Trump-bevægelsens mest genkendelige stykker merchandise – og symboler, ikke mindst. Frokostinvitationen kom fra en række unge amerikanere, også iført røde kasketter. De var ankommet allerede dagen forinden for at bane vejen for USA’s kommende præsidents søn, Donald Trump Jr., der ifølge ham selv var på privat ferie. 

En splinterny hjemmeside med dertilhørende support, servicepakker og markedsføring på Google og på Facebook, og så vil det ellers vælte ind med kunder i butikken.  Sådan lød salgstalen til en lang række små virksomheder, da de indgik en aftale med Danmarks to største webbureauer Group Online og Web-Koncept.  Men det gode tilbud kom dog med en betingelse – virksomhederne skulle skrive under på en syvårig kontrakt med webbureauerne.  Og det har været et dyrt bekendtskab for mange virksomhedsejere.  Frihedsbrevet har været i kontakt med i alt 26 tidligere og nuværende virksomhedsejere, der har været kunder hos Group Online og Web-Koncept.  Samstemmende fortæller de, at de ikke har fået, hvad de er blevet lovet, og at kontrakterne har været tæt på umulige at komme ud af, hvilket i flere tilfælde har været årsagen til, at de har måttet dreje nøglen om.  “Det er helt umuligt at komme ud af, og de har aldrig leveret nogen god markedsføring eller optimering, der har gavnet min forretning,” siger murer Denis Vasiltchenko, der står til udgifter på mere end 280.000 kroner efter at have indgået en aftale med Group Online. Hos de små- og mellemstore virksomheders brancheorganisation, SMVdanmark, kender man også til de to webbureauers metoder. 

Ofre for vold og seksuelle overgreb må ofte vente længe på retfærdighed.  Der er nemlig sket en stigning i, hvor lang tid der går, fra at man anmelder en forbrydelse, til at gerningsmanden bliver dømt – for seksualforbrydelser gik der i 2023 i gennemsnit 453 dage, mens det for vold lød på 292 dage, viser nye tal fra Justitsministeriet.  Det er på trods af, at flere justitsministre gennem en årrække har lovet at nedbringe ventetiden.  “Det er komplet uforsvarligt og krænkende for ofrene, at det skal tage så lang tid, før man bliver dømt,” siger Danmarksdemokraternes retsordfører, Betina Kastbjerg.