Sofie Frøkjær

Regeringens udspil til en ny skattereform bærer ikke én partifarve, men er derimod et godt eksempel på, hvad der sker, når politiske partier med forskellige holdninger og prioriteringer lægger stridigheder til side og “møder hinanden”. Sådan lød budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) på regeringens første pressemøde for knap syv måneder siden, og Lars Løkke Rasmussen (M) gav hende ret. Skattereformen indkapslede “hele ideen” og “rationalet” bag regeringens nye arbejdsfællesskab, forklarede han. Siden har det stået stille med regeringens storstilede skatteplan. Så hvor bliver reformen af?, spørger Frihedsbrevet på kanten af sommerferien.

Da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) under Folkemødet blev spurgt, om Forsvarets Efterretningstjeneste skulle have lovhjemmel til at genskabe statsministerens slettede mink-sms’er, lød svaret tøvende, at det kunne han ikke svare på endnu. Men det viser sig nu, at det kunne Troels Lund Poulsen faktisk godt svare på. Dagen inden var han nemlig blevet orienteret om, at sms’erne selv med den rette lovhjemmel ikke kunne genskabes. Det oplyser ministeren til Frihedsbrevet.

Wagner-gruppens oprør mod den russiske hærledelse sluttede, før det endte i konfrontation og militære kampe i Moskva. Men det hæsblæsende døgn har afsløret en russisk præsident, der er mere svækket end nogensinde før. Sådan lyder analysen fra flere danske eksperter, iagttagere og politikere, der er enige om, at weekendens dramatiske begivenheder i Rusland har vist alvorlige sprækker i Putins autoritet og kontrol internt i landet. Vi har spurgt én af disse eksperter, om den russiske statsleder kan komme styrket tilbage fra weekendens hændelser. Ja, lyder svaret. Sagtens.

Professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau har ikke meget tilovers for flere kommuners indførelse af lavere hastighedsgrænser for at mindske kommunernes klimaaftryk. Ja, faktisk ville han foretrække, hvis landets kommuner helt ville opgive at forfølge den slags lokale og ofte meget dyre klimatiltag, og i stedet fokusere på, hvordan kommunerne konkret kan bidrage til at opfylde Danmarks nationale klimamålsætninger.

I alle år siden 2010 har Finansministeriet undervurderet statskassens overskud med i gennemsnit 2,5 procent af BNP om året. Det viser en ny analyse fra de økonomiske vismænd. Omsat til kroner og øre giver det et samlet fejlskøn over den offentlige saldo på omkring 700 milliarder kroner. Ifølge flere økonomer bør tallet kalde på selvransagelse i Finansministeriet. Men spørger man finansminister Nicolai Wammen (S), hæfter han sig ved, at “vismændene vurderer, at de offentlige finanser er sunde”.

År efter år efter år … efter år bliver finanslovens “kongetal”, den såkaldte strukturelle saldo, skudt under målet af Finansministeriet. Således har ministeriet i alle år fra 2017 til 2022 været nødt til at opjustere tallet med i gennemsnit 1,3 procent af BNP om året svarende til 35 milliarder kroner årligt – eller gevinsten fra afskaffelsen af 12 store bededage. Ifølge cheføkonom hos 3F Frederik Imer Pedersen bør den “systematiske undervurdering” af statens finanser give anledning til at revidere Finansministeriets regnemodeller.

Hvis rettidig omhu og vedligehold er vejen til et velfungerende sundhedsvæsen, hvorfor har skiftende regeringer med netop Lars Løkke Rasmussen (M), Mette Frederiksen (S) og Sophie Løhde (V) i spidsen så ladet stå til, mens sundhedsvæsenet er blevet mere og mere presset – og nu i en sådan grad, at ventetiderne på kræftbehandlinger skrider, og der er akut brug for en milliardindsprøjtning? Det spurgte Frihedsbrevet statsministeren om på tirsdagens pressemøde.

Reformkommissionens forslag om at erstatte 10. klasse på landets efterskoler med et såkaldt ungdomsår vil “frarøve tusindvis af unge” muligheden for et efterskoleophold og lukke efterskoler i hele landet. Sådan lød dommen fra Efterskoleforeningen, kun få timer efter at kommissionens omstridte forslag blev præsenteret. Direkte adspurgt, hvad foreningen bygger sin konklusion på, erkender formand Torben Vind Rasmussen, at det er en “bekymring” uden beregninger bag. Samtidig viser foreningens egne tal, at op mod hver anden efterskole allerede i dag udbyder forløb, der til forveksling ligner kommissionens forslag.

Smøre madder, vaske tøj og pudse gadeskilte. Det er opgaver som disse, som op mod 27.000 personer på offentlig ydelse fremover skal løse for kommunerne, hvis regeringens forslag om 37 timers arbejdspligt om ugen bliver en realitet. Ifølge regeringens egne beregninger forventes forslaget at flytte få hundrede mennesker i arbejde. Samtidig advarer flere kommuner mod, at arbejdspligten vil føre til mere bureaukrati og administration – en udvikling, som regeringen selv har advaret mod. Kritikken til trods mener Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen, at arbejdspligten har “betydelig værdi”.

Siden januar sidste år har indsatsen for smitteopsporing af coronavirus kostet over 350 millioner skattekroner, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til Frihedsbrevet. Tallet kommer som et chok for en professor i sundhedsøkonomi og tidligere medlem af regeringens corona-ekspertgruppe, der håber, at Rigsrevisionen vil gå ind i sagen.