Torsdag aften i bedste sendetid toner Anne Stampe Olesen frem på skærmen for flere hundrede tusinde mennesker, når hun vejer iværksættere på en guldvægt i programmet Løvens Hule på DR.
På få år har hun opnået stor anerkendelse på den danske iværksætterscene.
Anne Stampe Olesen er en del af juryen for kvindelige iværksættere hos lobbyorganisationen Dansk Erhverv, og det er hende, den statsejede Innovationsfond ringer til, når der skal bruges en frontfigur til en netværksdag for kvindelige iværksættere.
I bogen Doers & Dreamers, der indeholder bidrag fra “150 af verdens førende iværksættere, ledere og innovatører”, kommer der gode råd fra Anne Stampe Olesen.
Hun har – ligesom folk som Brian Chesky og Matt Mullenweg, der er medstiftere af henholdsvis Airbnb og Wordpress – sit eget kapitel i bogen, der blev udgivet i forbindelse med klimatopmødet COP28.
Men det falder flere kilder fra den danske iværksætterscene for brystet, at Anne Stampe Olesen har indtaget en position som iværksætterguru og er blevet en ekspert, når det kommer til at starte virksomhed.
Kilderne hæfter sig nemlig ved, at Anne Stampe Olesen ikke har stiftet særlig meget. Det bliver også understreget i Frihedsbrevets gennemgang af løvindens meritter, som samtidig viser, at der er gabende huller i fortællingen om Stampe.
38-årige Anne Stampe Olesen har – i grove træk – bevæget sig fra en titel som projektleder i Viborg Idrætsråd til tre poster i Freeway-koncernen.
Her har hun været kommunikationschef, kommerciel direktør og til sidst driftsdirektør i koncernen, som er stiftet af Wagner-familien, heriblandt den tidligere tv-løvinde Mia Wagners bror og far, Morten Oliver Wagner og Morten Wagner.
I 2020 forlod Anne Stampe Olesen Freeway-koncernen for at stå på egne ben for første gang. Hun stiftede Anne Stampe Olesen Holding ApS, der i 2022 havde en egenkapital på 345.000 kroner.
En central kilde i Freeway-koncernen udtrykker Anne Stampe Olesens virkelyst således:
“Det kan da godt være, at Anne Stampe brænder for iværksættere. Det gør vi allesammen. Men et er at brænde for noget. Noget andet er, om man kan,” siger kilden.
Bliv medlem for at læse hele artiklen
Lige nu: Bliv medlem til en valgfri pris
Få hele historien, og bestem selv, hvad du vil betale for Frihedsbrevet de første to måneder. Det kan koste alt fra 0 kr. til 129 kr. Men skynd dig – tilbuddet gælder kun i en kort periode.
Vælg din pris herPopulære artikler
Fri Finans
Han gik personligt konkurs: Nu gør falleret ejendomsmatador...
Fri Finans
Erhvervsmænd samlede millioner ind til kræftramte børn, men...
Bogmærker
Erdogan Aslan siger, han har politianmeldt Frihedsbrevet, men det er...
Fri Politik
Sprækker i det nordiske sammenhold efter Mette...